Annonce
Assens

Syv punkter: Sådan vil Socialdemokratiet styrke integrationen

Foreningslivet spiller en afgørende riolle i forhold til integration af både børn og voksne i Assens Kommune, mener Socialdemokratiet. Arkivfoto: Tim K. Jensen
Her kan du i korte træk læse, hvad det politiske oplæg 'Ingen skal føle sig fremmed', handler om.

Socialdemokratiet i Assens Kommune sendte før sommerferien et politisk debatoplæg om styrkelse af integration i Assens Kommune, til samtlige byrådsmedlemmer.

Annonce

1. Bosætning

Flygtninge og indvandrere skal fordeles bedre i Assens Kommune, i stedet for at de samles i Assens by, fordi det fortrinsvis er der, der findes billige boliger. Løsningen kan ifølge Socialdemokratiet være at indgå fortrinsretsaftaler med boligorganisationer, involvere lokalsamfundene i Assens Kommune og gøre det muligt for private investorer at bygge flere billige boliger.

2. Assensskolen

Assensskolen har i flere år været presset af faldende elevtal og en høj andel elever med socialt belastede baggrunde - blandt andet fra flygtningefamilier. Socialdemokratiet mener, at Assens Kommune skal give Assensskolen ekstra økonomisk støtte, hjælpe med at markedsføre skolen og eventuelt indgå frivillige aftaler med privat- og friskoler om at løfte en større del af opgaven. Derudover skal forældre og andre frivillige i endnu højere grad involveres i Assensskolens arbejde, for eksempel for at reducere tolkeudgifterne, og det skal undersøges, om fleksjobbere og praktikanter kan give en hånd på skolen.

3. Arbejde

I 2019 er der i følge Socialdemokratiet omkring 150 fuldtidspersoner på integrationsydelse i Assens Kommune. Målet er, at alle skal i arbejde eller i gang med en erhvervsrettet uddannelse, og det skal blandt andet ske ud fra den Socialøkonomiske Investeringsmodel (SØM), som er en model kommunerne kan bruge til at beregne, hvilket afkast en investering i fx uddannelse kan give på sigt. Assens Kommune skal stille realistiske krav om, at både mænd og kvinder skal i beskæftigelse.

4. Rollemodeller

Der skal opbygges et rollemodel-korps, som skal inspirere, motivere og vejlede flygtninge og indvandrere, og der skal oprettes et integrations- og mangfoldighedsråd i Assens Kommune, som skal understøtte målsætningerne i en ny integrationspolitik.

5. Foreningslivet

Flere voksne skal med i foreningslivet, og samarbejdet mellem kommunen og de frivillige organisationer skal formaliseres og styrkes. Der skal blandt andet være fokus på sprog, idrætskultur, overvægt og ensomhed.

6. Traumer

Børn og voksne med flygtningebaggrund kan have traumer med i bagagen, når de kommer til Danmark, og dem skal vi være bedre til at håndtere, mener Socialdemokratiet. De mener, at familier med psykiske problemer skal inddrages i projekt 'Hel familie' i Assens Kommune, og at kommunens institutioner skal have bedre viden og vejledning om, hvor hjælpen til traumer kan hentes.

7. Mangfoldighed

Assens Kommune er udfordret af faldende befolkningstal og det kan være vanskeligt for virksomheder at rekruttere arbejdskraft. For at fastholde ressourcestærke og velintegrerede flygtninge og indvandrere i Assens Kommune, foreslår Socialdemokratiet, at alle østeuropæiske arbejdere en gang om året i samarbejde med lokalrådene inviteres til et informationsmøde om bosætningsmuligheder.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

23-årig havde været til fest: Politiet mangler oplysninger om dræbt ung mand på motorvejen

Leder For abonnenter

Bevar sjælen i byerne

Hver gang man fjerner et hus, fjerner man noget af sjælen, sagde socialdemokraten Anders W. Berthelsen til avisen tidligere på ugen, mens han travede rundt i Hunderup-kvarteret i Odense sammen med en journalist for at kigge på en række af de matrikler, hvor gamle villaer er blevet revet ned til fordel for nybyggeri. Berthelsen har ret: Der forsvinder noget af et kvarters sjæl, når man river en epoke-typisk bygning ned i et kvarter for at erstatte den med et nymodens byggeri. Derfor er det klogt, at de fynske lokalpolitikere beslutter sig for at gennemføre bevarende lokalplaner for kvarterer og bydele, hvor man ønsker at bevare et særligt arkitektonisk udtryk. Det gælder både i Hunderup-kvarteret og i andre boligområder i Odense og på Fyn. Diskussionen om at bevare bygninger drejer sig nemlig ikke blot om nedrivning af gamle villaer i det fornemme Hunderup-kvarter. Det drejer sig også om Gerthasminde og om Møllers Villaby i Odense, og det drejer sig om dusinvis af bymiljøer i Faaborg, i Assens, i Svendborg, ja, i stort set alle de fynske byer. For i langt de fleste byer, landsbyer og bydele findes der karakteristiske bygninger eller kvarterer, som er værd at bevare. Bevares: Vores byer er ikke museer. Derfor er det ikke alle udhuse, cykelskure og parcelhuse, der partout skal bevares for eftertiden, for vores byer skal være levende og kunne udvikle sig i takt med tiden og behovet. En levende by betyder imidlertid ikke, at man som boligejer skal kunne rive bygninger ned efter forgodtbefindende. Tværtimod: I en levende by udviser man respekt for byen, for historien. For dens sjæl. De nedrivninger og nybygninger, som blev nævnt i avisen tidligere på ugen, var markante eksempler på, at det er nødvendigt at skærpe bevaringskravene i Hunderup-kvarteret. Derfor vil det være klogt at gennemføre en bevarende lokalplan i rigmandskvarteret, ligesom det vil være klogt at se på bevaringsindsatsen i andre områder i Odense og i de andre fynske byer. For vi skal have sjælen med. Også i vores byer.

Annonce