Annonce
Udland

Syv mænd og fem kvinder skal afgøre Weinsteins skæbne

Eduardo Munoz/Reuters
I udvælgelsen af nævninge i sagen har anklagerne beskyldt forsvaret for at udelukke unge, hvide kvinder.

Et nævningeting bestående af syv mænd og fem kvinder er fredag blevet udpeget i en voldtægts- og overgrebssag mod tidligere filmmogul Harvey Weinstein.

Anklagerne i sagen har beskyldt forsvaret for at udelukke unge, hvide kvinder som nævninge i sagen. Omvendt har Weinsteins advokater klaget over, at en af nævningene har skrevet en roman om ældre mænd som seksuelle rovdyr.

Både anklagere og forsvarere har brugt næsten to uger på at udvælge de 12 nævninge blandt cirka 700 kandidater til den højtprofilerede retssag, der betragtes som grundstenen for MeToo-bevægelsen.

Blandt kandidaterne var supermodellen Gigi Hadid. Hun blev dog afvist, fordi hun kender skuespilleren Salma Hayek, som muligvis skal vidne i sagen.

Sammensætningen af nævningetinget ventes at få stor betydning for, hvorvidt den 67-årige Weinstein bliver dømt skyldig i seksuelle overgreb, som kan give fængsel på livstid.

Halvdelen af de 12 nævninge er hvide mænd. Kun to er hvide kvinder.

Chefanklager Joan Illuzi-Orbon har beskyldt forsvaret for at begrænse antallet af unge, hvide kvinder i nævningetinget - muligvis fordi de er mere tilbøjelige til at fatte sympati for Weinsteins påståede ofre.

Anklagemyndigheden og forsvaret kan hver udelukke op til 20 potentielle nævninge, uden at skulle give en grund til det.

- De (forsvaret, red.) eliminerer systematisk en hel klasse af mennesker fra dette nævningeting, sagde Joan Illuzi-Orbon i retten tidligere fredag.

Forsvaret har gentagne gange forsøgt at få sagen afvist.

Fredag bad Weinsteins advokater om, at sagen blev erklæret ugyldig, fordi en af de kvindelige nævninge ikke havde oplyst, at hun har skrevet en roman om ældre mænd, der går efter skolepiger.

Romanen udkommer efter planen til sommer.

Forsvarsadvokat Donna Rotunno beskriver valget af kvinden som nævning som "fuldstændig latterlig".

Retssagen går for alvor i gang på onsdag, hvor både anklagemyndigheden og forsvaret vil komme med deres indledende bemærkninger. Sagen, der føres ved New York Criminal Court, ventes at vare frem til 6. marts.

Nævningene vil høre vidneforklaring fra den tidligere produktionsassistent Mimi Halayi, der hævder, at Weinstein med tvang udførte oralsex på hende i sin lejlighed i New York i juli 2006.

Den vanærede filmmogul er samtidig anklaget for at have voldtaget en anden kvinde, hvis identitet ikke er offentliggjort.

Skuespilleren Annabella Sciorra fra tv-serien "Sopranos" ventes at blive indkaldt som vidne. Hun siger, at Harvey Weinstein voldtog hende i begyndelsen af 1990'erne.

Siden beskyldningerne mod Weinstein begyndte at rulle i oktober 2017, er flere end 80 kvinder stået frem med anklager om seksuelle overgreb mod ham.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Leder For abonnenter

Sprællevende 100-årig

Det kan ikke have undgået manges opmærksomhed, at det i år er 100 år siden, Genforeningen fandt sted. En begivenhed, som betød, at befolkningen på et landfast stykke Danmark efter at have været tysk siden 1864 igen kunne lade Dannebrog blafre i haven. At de igen kunne vælge, om de ville mødes for at diskutere politik i stedet for at spise kage ved store kaffeborde, som i de mellemliggende år havde udgjort den dansksindede bastion. Men det er nok de færreste, der ved, hvad årene inden Genforeningen førte med sig. Mens mange af os kigger mod andre grænsedragninger for at forstå, hvad fjendtlig magtovertagelse betyder, afslører Genforeningen, at vi er klædt af, når det kommer til vores eget lands historie. Også selv om det kun er få generationer siden, den udspillede sig. Tænk sig, at dansk i knap 50 år var forbudt som undervisningssprog, og at befolkningen søgte at omgå forbuddet ved at oprette skoler nord for den ny grænse, så eleverne alligevel kunne blive undervist i deres modersmål? At disse skoler skulle blive en form for forløber for efterskolerne, der 100 år senere stadig er i høj kurs, når unge skal finde deres identitet? Også selv om identitet i 2020 handler om meget andet end nationalitet. "Hvad kommer Genforeningen da mig ved", spørger den sønderjyskfødte skuespiller Bodil Jørgensen i Grænseforeningens humoristiske jubilæumsvideo, der florerer på internettet, og svaret er kort: Alt. Genforeningen er sprællevende. Hvis vi reelt vil give andet end evnen til at ramme et 12-tal ved eksamensbordet videre til de yngste, kunne vi passende benytte 100-året til at opsøge en af de 650 mindesten, der blev rejst i 1920 for at ære, at Sønderjylland igen blev dansk. Og som Slots- og Kulturstyrelsen har besluttet at frede - et par af dem befinder sig endda på Fyn. Det kunne være starten på en samtale om at høre til et sted, men også om hvad det mon havde betydet, hvis afstemningen i 1920 var blevet et "nej" og et "mojn".

Fyn

Vildt uheld på E20: Tidligst om en måned har politiet et svar

Annonce