Annonce
Indland

Syv drab på syv år: Regionen frikender sig selv, når psykisk syge patienter dræber

Politiet ved en ejendom i Kerteminde i november 2015. Her er en 55-årig kvinde i Kerteminde blevet dræbt af knivstik. Kniven blev ført af hendes 21-årige søn, der lider af skizofreni. Han har forinden været indlagt i seks måneder grundet en hashpsykose. Efter udskrivelsen stopper han angiveligt med at tage sin medicin. Sagsforløbet blev siden undersøgt af Region Syddanmark, og konklusionen var, at regler og procedurer i Psykiatrien i Region Syddanmark var blevet fulgt. Arkivfoto: Laust Jordal
  • Psykisk syge patienter har begået syv drab i Region Syddanmark siden 2011. Seks af drabmændenes behandlingsforløb er undersøgt af regionen selv, der i alle tilfælde har frikendt sig selv for overtræde regler eller procedurer.
  • - Så er der noget galt med reglerne, siger SIND's formand, Knud Kristensen.

Når en person, der har været eller er tilknyttet psykiatrien i Region Syddanmark begår et drab, begynder et større internt maskineri i regionen.

Center for Kvalitet i Region Syddanmark undersøger på vegne af Psykiatrien i Region Syddanmark drabmændenes psykiatriske behandlingsforløb for at afklare, om der er sket fejl fra regionens side. Det sker i såkaldte kerneårsagsanalyser.

Sådanne analyser er på nuværende tidspunkt lavet i seks af de syv drabssager, der er blevet begået i Region Syddanmark de seneste seks år.

En gennemgang af artikler bragt i Fyens Stiftstidende og oplysninger fra regionen selv viser, at konklusionerne i samtlige seks analyser har været, at regionen har kunnet frikende sig selv efter undersøgelse af drabsmændenes behandlingsforløb i psykiatrien, idet alle forløb ifølge analysen er gået efter bogen.

Hos SIND - Landsforeningen for psykisk sundhed, har formand Knud Kristensen svært ved at forstå og acceptere, at den regionale psykiatris regler og procedurer kan være overholdt, når så mange psykiatriske patienter ender som drabsmænd.

- Så er det noget galt med de regler og procedurer, som findes i Region Syddanmark. Det ville klæde Psykiatrien i Region Syddanmark at nå frem til, at der er behov for at ændre regler og procedurer, siger Knud Kristensen.

Annonce
Politi og ambulancefolk ses i juni 2015 ved en ejendom i Odense midtby. En psykisk syg gymnasielærer i ambulant har netop knivdræbt en tilfældig kvinde i en baggård. Psykiatrien havde overholdt alle sine regler og retningslinjer i forhold til behandlingen af den psykisk syge mand, der blev drabsmand, fastslog en senere undersøgelse af forløbet. Arkivfoto: Kim Rune

Opmærksomheden skærpes

Anders Meinert, lægefaglig direktør i Psykiatrien i Region Syddanmark, slår fast, at man her er meget opmærksom på, om ting kunne have været gjort anderledes og bedre, selv om de gældende regler og procedurer - ifølge Center for Kvalitet i Region Syddanmark - har været overholdt.

Nogle af de emner, som granskes og vurderes efter at tragiske sager har fundet sted, kan være ting som arbejdet med at inddrage pårørende til psykisk syge, fokus på proceduren for at følge op på aflyste tider og lignende.

- Desuden gør vi meget ud af at sikre os, at medarbejderne på de enkelte afdelinger har styr på de regler og procedurer, som eksisterer her hos os i Psykiatrien i Region Syddanmark, siger Anders Meinert.

For SINDs formand er det meget vigtigt, at psykiatrien kigger dybt og kritisk indad, når psykisk syge patienter ender som farlige kriminelle.

- Det skal granskes nøje. Ikke for at hænge nogen ud. Men simpelthen for at drage den nødvendige læring, så vi kan få forhindret at sådanne tragiske ting sker, siger Knud Kristensen.

SIND: Behov for eksterne øjne

Der er et lovkrav om, at utilsigtede hændelser i psykiatrien skal undersøges. Der er til gengæld ikke noget krav om, at sådanne undersøgelser skal laves af eksterne instanser. Eksempelvis som i politiet, hvor det er den Uafhængige Politiklagemyndighed, som træder til, når der er tvivl om, hvorvidt politifolk har handlet efter reglerne.

Denne model fra politiet kunne regionen og psykiatrien godt lære af, mener SIND-formand Knud Kristensen.

Anders Meinert erkender, at den nuværende ordning godt kan risikere at give omverdenen opfattelsen af, at regionen dækker over sig selv.

- Men jeg er altså tryg ved den måde, som tingene er på. Det er fagfolk med en høj professionel strandard, der vurderer sagerne, siger den lægefaglige direktør, der også påpeger, at regionens Center for Kvalitet ikke er den del af Psykiatrien i Region Syddanmark.

Anders Meinert tilføjer desuden, at den statslige styrelse for patientsikkerhed også har mulighed for at gå ind i sagerne.

- Men beder Psykiatrien i Region Syddanmark om, at Styrelsen for Patientsikkerhed går ind i sagerne.

- Nej. Det gør vi ikke. Styrelsen tager sagerne op af egen drift eller på opfordring af eksempelvis pårørende, siger Anders Meinert.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Ghettopakke: Aktuelle tal, tak

Der er ikke længere blot én, men nu to rigtig gode grunde til, at partierne bag den såkaldte ghettopakke tænker sig godt om og justerer kriterierne, inden de pålægger en række kommuner at begynde nedrivning af boligområder på den hårde ghettoliste. Med et bredt flertal bestående af seks partier bag ghettopakken må man udlede, at dette tiltag mod socialt udsatte parallelsamfund har solid folkelig forankring. Men den folkelige forståelse kan hurtigt skrumpe ind, hvis det viser sig, at et nedrivningsdiktat har et grotesk skær af tilfældigheder. Det har stødt mange borgere, at Odense Kommune tilbyder flyttepenge til dømte kriminelle i boligområder, der risikerer at havne på den nye ghettoliste, som sendes ud til december. Forargelsen er forståelig, selv om kommunen kun reagerer som alle andre, der ser en kæmpeudgift tårne sig op forude: Man forsøger at undgå den. Og her er der tale om, at nogle færre beboere med en plettet straffeattest i et par opgange måske er afgørende. Senest er det kommet frem, at nedrivning kan blive udløst af, hvad man kan kalde bagatelkriminalitet. Hvis en person får en bøde og ikke betaler den, havner sagen i retten, hvor personen får en dom. Ifølge et datatræk hos Fyns Politi for 2017 og 2018 har otte personer med adresse i det nedrivningstruede boligkvarter Solbakken i Odense fået en dom på grund af en ikke-betalt bøde. Disse eksempler belaster altså Solbakken i ghettoregnskabet og kan i sidste ende betyde nedrivning. Venligt udlagt vil det være et papirtyndt grundlag. Boligminister Kaare Dybvad besøgte et af Odenses udsatte boligkvarter for nogle dage siden og havde ingen bemærkninger til kommunens flyttehjælp til kriminelle. Derimod stillede Dybvad i udsigt, at de tal, der skal danne grundlag for ghettolisterne, skal være så aktuelle som muligt. Hvis det skal forstås sådan, at de 11 måneder gamle tal, der bruges i dag, ikke dur, er det en god erkendelse, selv om skrotning bør være en selvfølge. Betryggende vil det også være, hvis partierne bag ghettoaftalen giver opgørelsesmetoden et eftersyn. På landsplan berører ghettoplanen flere tusind mennesker og koster mange milliarder. Derfor skal kriterier og udførelse være uangribelig.

Danmark

Nederlag til styrelse: Skandalelæge må fortsætte med at omskære drengebørn

Annonce