Annonce
Kerteminde

Syv års støjhelvede løst på en uge: - De brosten var en fejl helt fra starten af

Lørdag den 7. december 2013 blev den nyanlagte renæssancehavn indviet med tidligere borgmester Sonja Rasmussen på talerstolen. Lige siden er kritikken haglet ned over brostenene. Arkivfoto: Nils Svalebøg
Siden 2013 har Renæssancehavnens brosten plaget bilister, hotelgæster og beboere i Kerteminde. 28. januar slutter det.

Kerteminde: Lørdag den 7. december 2013 blev Renæssancehavnen i Kerteminde indviet med pomp og pragt. Farvel asfalt og parkeringspladser, goddag til det gode liv, brosten og langsom biltrafik.

Helt sådan gik det som bekendt ikke. I syv år har kritikken haglet ned over den nyanlagte vejstrækning. Gæsterne har ikke kunnet sove på Tornøes Hotel, ruderne klirrer hos naboer, og fodgængere og cyklister er havareret på stribe på de ujævne sten.

Gennem årene har politikerne flere gange forsøgt at finde en løsning. Skulle brostenene skiftes ud med granitplader? Var det en bedre idé at asfaltere det hele? Eller var støjen fra stenene, bare noget naboerne måtte lære at leve med? Adskillige gange er løsningerne strandet i byrådssalen, men nu sker der faktisk noget.

Tirsdag den 28. januar rykker Munch Forsyningsledninger til Kerteminde for at fjerne de forhadte sten på Hindsholmvej frem til lyskrydset. Hver og én bliver pillet ud af vejen og erstattet med en lysegrå asfaltbelægning, der - ifølge teorien - vil matche omgivelserne. Seks dage tager det helt præcist at løse et problem, som har varet i syv år.

Annonce

- Jeg kan huske, at der blev spurgt til, om det ville komme til at larme. Vi fik bare at vide, at de ville blive lidt mere toppede, og at det ville sænke hastigheden på biltrafikken, og det var jo også meningen.

Lars Ole Valsøe (K), medlem af miljø- og teknikudvalget

Blev ikke advaret om støj

Lars Ole Valsøe (K), der har siddet i byrådet alle årene, glæder sig til at se resultatet. Han har gennem tiden lagt ører til en del kritik:

- Folk har sagt "lad os nu få de rumlerier væk". Og jeg tror da også, at de brosten var en fejl helt fra starten af. De kinesiske sten minder slet ikke om de originale, der blev lagt i Vestergade i gamle dage, fortæller han.

Politikerne anede intet om støj-generne, da de besluttede sig for stentypen:

- Jeg kan huske, at der blev spurgt til, om det ville komme til at larme. Vi fik bare at vide, at de ville blive lidt mere toppede, og at det ville sænke hastigheden på biltrafikken, og det var jo også meningen, fortæller han.

Lars Ole Valsøe har følgende anbefaling til øvrige danske byrødder, som måtte forelske sig i brosten i fremtiden:

- Jeg vil anbefale dem at lægge et prøvestykke først.

Lulu's: - Jeg er så stolt af min by

Ikke alle er dog utilfredse med stenene, som vi snart må vinke farvel til. Rikke Steffensen, der er indehaver af Lulu's Café overfor Langebro, nyder synet hver dag:

- Jeg synes, de er smukke, og mine kunder klager ikke. Hvis larmen generede dem, ville der nok ikke være fyldt helt op udenfor hver sommer. Jeg er faktisk sindssygt stolt af vores smukke by. Jeg elsker at vise den frem for folk udefra og høre, hvordan de roser den. For det livlige butiksliv, kulturlivet og strandene. Jeg ville ønske, at folk var lidt mere stolte i stedet for at brokke sig.

Hun håber, den nye løsning bliver pæn, og at vejarbejdet er hurtigt overstået.

- Jeg håber bare, at de har valgt et pænt alternativ, siger Rikke Steffensen.

I første omgang udlægges et såkaldt bærelag asfalt. Det skal sidde i et års tid, hvorefter der lægges et afsluttende slidlag ovenpå, og det bliver en lysegrå asfalt. For cyklister, der måtte døje med de ujævne, kløvede brosten i det sydlige Langegade, er der også godt nyt. Miljø- og trafikudvalget besluttede før jul, at brostenene skal udskiftes med savet granit svarende til det, der indtil nu har udgjort "prøvefeltet" ud for Tornøes Hotel. Det sænker også støjniveauet lidt på den strækning.

Har du glemt, hvordan området oprindeligt så ud? Så kan du se de videoer, Kerteminde-borger Christian Wang har lavet, da han fulgte tilblivelsen af Renæssancehavnen.

I perioden 28. januar til 2. februar bliver der fjernet brosten og lagt asfalt i Renæssancehavnen. Arkivfoto: Mette Louise Fasdal

Renæssancehavnen, timelapse 2011

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Leder For abonnenter

Sprællevende 100-årig

Det kan ikke have undgået manges opmærksomhed, at det i år er 100 år siden, Genforeningen fandt sted. En begivenhed, som betød, at befolkningen på et landfast stykke Danmark efter at have været tysk siden 1864 igen kunne lade Dannebrog blafre i haven. At de igen kunne vælge, om de ville mødes for at diskutere politik i stedet for at spise kage ved store kaffeborde, som i de mellemliggende år havde udgjort den dansksindede bastion. Men det er nok de færreste, der ved, hvad årene inden Genforeningen førte med sig. Mens mange af os kigger mod andre grænsedragninger for at forstå, hvad fjendtlig magtovertagelse betyder, afslører Genforeningen, at vi er klædt af, når det kommer til vores eget lands historie. Også selv om det kun er få generationer siden, den udspillede sig. Tænk sig, at dansk i knap 50 år var forbudt som undervisningssprog, og at befolkningen søgte at omgå forbuddet ved at oprette skoler nord for den ny grænse, så eleverne alligevel kunne blive undervist i deres modersmål? At disse skoler skulle blive en form for forløber for efterskolerne, der 100 år senere stadig er i høj kurs, når unge skal finde deres identitet? Også selv om identitet i 2020 handler om meget andet end nationalitet. "Hvad kommer Genforeningen da mig ved", spørger den sønderjyskfødte skuespiller Bodil Jørgensen i Grænseforeningens humoristiske jubilæumsvideo, der florerer på internettet, og svaret er kort: Alt. Genforeningen er sprællevende. Hvis vi reelt vil give andet end evnen til at ramme et 12-tal ved eksamensbordet videre til de yngste, kunne vi passende benytte 100-året til at opsøge en af de 650 mindesten, der blev rejst i 1920 for at ære, at Sønderjylland igen blev dansk. Og som Slots- og Kulturstyrelsen har besluttet at frede - et par af dem befinder sig endda på Fyn. Det kunne være starten på en samtale om at høre til et sted, men også om hvad det mon havde betydet, hvis afstemningen i 1920 var blevet et "nej" og et "mojn".

Fyn

Vildt uheld på E20: Tidligst om en måned har politiet et svar

Annonce