Annonce
Udland

Syrisk valg skal styrke Assads hånd i fredsforhandlinger

Parlamentsvalg i Syrien er uden betydning, siger lektor, som mener, at Assads ønske er at fremstå legitim.

Når syrere onsdag stemmer ved et amputeret parlamentsvalg, er det snarere et politisk skuespil end et valg med reel betydning.

Med valget vil præsident Bashar al-Assad ifølge lektor Jakob Skovgaard-Petersen på Københavns Universitet vise, at han står i spidsen for et legitimt styre med et folkeligt mandat.

- Styret er interesseret i at vise, at det kan føre Syrien videre, og at man hele tiden har gjort netop det. At Syrien er en retsstat og en demokratisk stat, som har demokratiske institutioner som parlament og valg, siger Jakob Skovgaard-Petersen.

Valget, som på grund af krigen kun afholdes i dele af landet, falder sammen med den fredsproces, som onsdag genoptages i Genève.

Her leder FN møder, hvor repræsentanter for styret og oppositionen på skift forsøger at nærme sig en fredsløsning, mens den aftalte våbenstilstand fortsat gælder.

Valget "skal ses i lyset af forhandlingerne i Genève", siger Skovgaard-Petersen. Sammenfaldet med FN-processen er ikke tilfældigt.

Valget blev annonceret i februar, da der kom skub i FN-processen. Assad ønsker netop nu at vise, at han har et folkeligt mandat. Han vil styrke sin hånd i forhandlingerne.

- For Assad gælder det om at vise, at de mennesker, der vil lave styret om, enten er terrorister, eller er helt perifere og imod den syriske folkevilje, siger lektoren, som i årevis har forsket i Syrien.

Valget har ifølge Jakob Skovgaard-Petersen ringe betydning, og det er der for så vidt ikke noget nyt i. Assads parti, Baath, dominerer folkeforsamlingen totalt.

- Andre partier, der kunne have populær støtte, er forbudt ved lov. Så der foregår ikke noget interessant i parlamentet. Love bliver vedtaget, fordi de bliver fremlagt af ministerier, og så stemmes de blot igennem - i det store hele.

Ifølge det russiske nyhedsbureau Tass afholdes valget i 13 af 15 provinser. Jakob Skovgaard-Petersen vurderer, at det også en række andre steder vil være svært at gennemføre et valg.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nyborg

Fem riddere om det runde bord

Leder For abonnenter

Overvågning. Et nødvendigt onde

Avisen bragte i går en god nyhed fra Korsløkkeparken, der er et boligområde i Odense på den såkaldte ghettoliste. Efter opsætning af i alt 460 kameraer er området blevet markant fredeligere. Tidligere var Korsløkkeparken plaget af omfattende hashhandel, hærværk og anden kriminalitet, der gjorde bebeboerne utrygge. Men nu kan tillidsfolk for beboerne fortælle, at kameraerne har lagt en dæmper på de urolige elementer, som typisk er helt unge mennesker. De nye kameraer i Korsløkkeparken flugter således fint med regeringens planer om mulighed for mere markant overvågning i det offentlige rum. Dette forslag vil regeringen sandsynligvis komme igennem med, takket være støtte fra de blå partier, og det vil ikke mindst langt størsteparten af beboerne i større almene bebyggelser være glade for. Med god grund. Fredelige borgeres efterspørgsel af en tryg hverdag, hvor man ikke møder hashpushere i nedgangen til kælderen eller skal frygte hærværk mod sin parkerede bil, er forståelig og legitim. Men samtidig må man ikke se bort fra, at mere overvågning også indskrænker den frihed og ret til privatliv, som er grundlæggende for et åbent, demokratisk samfund. Folks behov for tryghed stritter altså imod nogle vigtige værdier, og dermed kan sammenstødet overføres til modsætninger mellem på den ene side almindelige danskere, der tager afsæt i deres hverdag, og på den anden side organisationer, der henviser til undersøgelser og statistikker. Mens hr. og fru menigmand tager overvågningen ret afslappet, er for eksempel Advokatrådet og Det Kriminalpræventive Råd betænkelige. De efterlyser dokumentation for, at øget overvågning gør det nemmere for politiet at opklare alvorlige forbrydelser. Skeptikerne påpeger også, at regeringens lovforslag, om det bliver vedtaget, vil indskrænke borgernes ret til privatliv mere, end man forestiller sig. Det kan meget vel være rigtigt, at kameraovervågning kun har begrænset betydning, når det drejer sig om alvorlig kriminalitet. Men skønt gamle begreber som ro og orden ikke i dag er på mode blandt fagpersoner, har de alligevel fylde i befolkningen. Derfor er øget overvågning et nødvendigt onde. I hvert fald indtil forældre og SSP-folk har lært de unge uromagere reglerne for almindelig god opførsel. Det vil desværre nok tage en rum tid.

Fyn

23-årig fodgænger dræbt på motorvejen: Han havde været til fastelavnsfest

Annonce