Annonce
Udland

Syrisk våbenhvile skudt i sænk

  • De seneste dages udvikling i krigen i Syrien viser ifølge eksperter, at Rusland og USA ikke evner at samarbejde. En politisk løsning synes langt væk

Syrien: Dødsstødet til en skrøbelig aftale om våbenhvile i Syrien kom tilsyneladende sent mandag aften.

Her blev lastbiler med nødhjælp til tusindvis af mennesker angrebet ved Aleppo i den nordlige del af landet. Ifølge Røde Kors mistede omkring 20 civile, herunder en Røde Halvmåne- medarbejder, livet.

Fly fra enten det syriske regime eller Rusland udførte ifølge USA angrebet. Men det afviser det russiske forsvarsministerium ifølge nyhedsbureauet Tass.

FN-konvojen blev ikke ramt af hverken russiske eller syriske kampfly, siger Ruslands udenrigsministerium. Russisk militær undersøger hændelsen ifølge nyheds- bureauet Reuters.

Siden angrebet er bombardementerne ifølge flere internationale nyhedsbureauer taget til i styrke, og FN har meddelt, at organisationen suspenderer alle landtransporter af nødhjælp i Syrien. Den syriske hær har erklæret våbenhvilen, som USA og Rusland forhandlede på plads, for afsluttet.

Helle Malmvig, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, tvivler også på, at våbnene inden for den nærmeste fremtid igen vil blive lagt.

- Jeg har virkelig svært ved at se, at man kan få genetableret våbenhvilen, så den holder, siger hun om aftalen, der trådte i kraft 12. september.

Annonce

Våbenhvile holder ikke

Det er ikke første gang, at et amerikansk-russisk håndslag om våbenhvile efter kort tid falder til jorden. Det skete også i foråret, og det viser ifølge Sune Haugbølle, lektor i globale studier ved Roskilde Universitet, en "komplet mangel på tillid" mellem parterne.

- I det store politiske billede er det et spørgsmål om Ruslands og USA's evne til at samarbejde. Det er virkelig slået fejl. En våbenhvile skulle jo opbygge tillid mellem parterne. Men der er ikke den nødvendige tillid, til at sådan en våbenhvile kan blive første skridt mod en politisk proces og en egentlig fredsløsning, vurderer Sune Haugbølle.

Den diplomatiske strid mellem USA og Rusland har de seneste dage været åbenlys. Mens amerikanerne mener, at Rusland bør tage ansvaret for mandagens angreb på nødhjælpskonvojen, holder russerne ikke igen med kritik af, at kampfly fra blandt andet USA og Danmark i weekenden fejlagtigt dræbte over 60 syriske regerings- soldater.

Civile bliver taberne

Taberne bliver ifølge Helle Malmvig de civile i blandt andet Aleppo, hvor kontrollen er delt mellem regerings-styrker i vest og oprørere i øst.

- Det, der bliver frygteligt i forhold til Aleppo, er, at regimet satser på, at man kan belejre byen så længe, at oprørere bliver udsultet og ikke har medicin, så de til sidst overgiver sig, siger Helle Malmvig.

Den strategi har regimet tidligere benyttet med succes ifølge forskeren. Hun har svært ved at se, at krigen, der løber på sjette år, er kommet nærmere en afslutning.

- Vi kan sagtens igen om nogle måneder se, at der bliver gjort nye forsøg på en våbenhvile eller humanitære korridorer, men det vil kun føre til en kortvarig pause i kampene, mener hun.

- Borgerkrige varer i gennemsnit 10 år. Men hvis mange regionale og internationale magter er indblandet, varer de endnu længere, for de kan være med til at holde gang i krigen med våben og penge og egen dagsorden, fortsætter Helle Malmvig.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Regler må stoppe elløbehjul-rod

’Elløbehjul roder i bybilledet’. ’Elløbehjul kører for hurtigt der, hvor der er mange mennesker’. Sådan lød det i min radio i anledning af, at transportminister Benny Engelbrecht mandag holdt møde med de kommuner – deriblandt Odense - hvor det i dag er lovligt at køre på elløbehjul, og hvor elløbehjulene i dag fylder alt for meget i bybilledet på den kedelige måde. Både når de er i brug, og når de ikke er. Men radioværten kunne næsten ikke sige det mere forkert. Hvis et elløbehjul – som oftest ligger og – flyder et sted på gaden, så er det, fordi den person, der senest har brugt det, bare har smidt det. Uden så mange andre hensyn end at det lige passede mig bedst der. Og hvis der er for meget fart på elløbehjulet, så skyldes det udelukkende den, der styrer tempoet. For selvom elløbehjul er smarte, sjove og et godt alternativ til flere biler på vejene, så kan de hverken flytte sig fra et sted fra et andet eller sætte farten uden hjælp fra et menneske. Ansvaret for det rod, som er opstået i kølvandet på lovliggørelsen af elløbehjulene, ligger kun ét sted: Hos dem, der bruger dem. Det er derfor, der er opstået et behov for regler. Fordi tankeløsheden og fraværet af hensyntagen lever for godt hos nogle af dem, der bruger elløbehjulene. Vi skal alle sammen være her og kunne færdes sikkert i trafikken. Så det er mit ansvar, at jeg kigger mig for, inden jeg går over en vej – at jeg ikke bare træder ud i forventning om, at de hjulede trafikanter standser. Det er mit ansvar, at jeg sætter min cykel i et stativ eller i det mindste parkerer den, så den fylder mindst muligt på et fortov, fordi jeg lige skal hente et par bukser, en fløderand eller fire tallerkener. Og det er mit ansvar, at jeg ikke parkerer min bil foran en ud- eller indkørsel, så jeg spærrer vejen for andre. Men nogle brugerne af elløbehjul er ikke det ansvar voksent eller bevidst, og så må der regler til. Og sanktioner til dem, der ikke kan finde ud af at følge dem. Selvom det ville været meget nemmere, hvis vi bare ryddede op efter os selv og tog hensyn til andre.

Fyn For abonnenter

26,5 milliarder fordelt til sundhed, forurening og trafik: Sådan påvirker regionens budget dig

Annonce