Annonce
Udland

Syriens kemiske våben er bag lås og slå

En vigtig deadline er nået med destruktion af de anlæg i Syrien, der producerer kemiske våben.

Alt kendt produktionsudstyr til fremstilling af kemiske våben i Syrien er destrueret, og alle lagre af giftgasserne er bragt bag lås og slå, oplyser Organisationen til Forbud mod Kemiske Våben (OPCW).

OPCW har fået mulighed for at inspicere 21 ud af 23 produktionsanlæg.

De sidste to ligger i områder, hvor det er for farligt for inspektørerne at opholde sig på grund af krigen.

Men OPCW konstaterer, at produktionsudstyret fra de to anlæg er blevet flyttet og er inspiceret af organisationen.

Samtidig er de kemiske våben, der allerede findes, taget i forvaring.

- Alle lagre af kemiske våben og stoffer er kommet under segl, der er umulige at bryde, fortæller OPCW's talsmand, Christian Chartier.

Han siger, det drejer sig om 1000 ton kemiske stoffer og 290 ton kemiske våben.

Med destruktionen af produktionsanlæggene er en vigtig deadline nået i forsøget på at eliminere de kemiske våben i Syrien.

- OPCW er tilfreds med, at det har verificeret og har set alt deklareret kritisk produktions/blandings/fyldnings-udstyr destrueret fra alle 23 anlæg, hedder det.

Syrien følger en russisk-amerikansk plan om at ødelægge alle sine kemiske våben.

Aftalen kom i stand, efter USA truede med et militært angreb på Syrien som svar på et angreb med kemiske våben mod en forstad til Damaskus den 21. august.

Ifølge USA blev over 1400 mennesker dræbt af giftgasserne.

Den syriske præsident, Bashar al-Assad, har hævdet, at det var oprørere, som stod bag giftgasangrebet.

Den russisk-amerikanske plan indebar, at Syrien senest den 1. november skulle gøre alle produktionsanlæg for de kemiske våben ubrugelige. Det er den deadline, der er nået.

Inden midten af 2014 skal alle de syriske lagre af kemiske våben være destrueret.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

En livsingrediens, du ikke må f**** med

Det var blevet mørkt, da de to ladvogne endelig kørte afsted - fyldt med alskens indbo. Stumtjeneren, skænken, lænestolen og alt det andet habbengut, der vidnede om, at et liv engang var blevet levet med tingene. Huset, som tingene kom fra, var lige så mørk som aftenen. Jeg har set husets to gamle beboere mange gange. Sludret med dem om campingvognen, ferien sydpå og julefrokosten i pensionistklubben. Om længslen efter besøgene, der pludselig stoppede – og sorgen over det. ”Hvorfor?”, hang altid tungt i luften. En dag var kvinden væk. Demensen havde taget hende, sagde nogle. Længe efter konen forsvandt, så jeg manden gå alene frem og tilbage på vejen. Han så fortabt og trist ud. Ensom. I stedet for at tage kontakt til den gamle mand, begyndte jeg at ”gemme” mig, når jeg så ham. Bag min telefon, mit pandehår eller mælken, der i raketfart skulle på køl. For jeg har jo virkelig travlt, ikk’? Åbenbart alt for meget om ørerne til at give den gamle mand fem minutter af min tid (for hvad nu, hvis han, ligesom Fakta, gerne ville have, at jeg blev lidt længere?). Dét var der altså ikke tid tid. Nu er manden også væk. Det har han været et godt stykke tid. Jeg har taget mig selv i at hold øje med, om han kom forbi min vindue. Det gjorde han ikke. Mon han er død lige som livet i huset? Er han kommet på plejehjem? Er der overhovedet andre end mig, der har bemærket, at han er væk? Jeg ville ønske, at jeg kunne spole tiden tilbage. At jeg havde taget hovedet ud af r**** og talt med min næsten nabo, som jeg gjorde for år tilbage. For hvad er egentlig mere vigtigt end, at vi ser hinanden og tager os tid til hinanden? Relationer er det vigtigste i verden. Det er dem, der er med til at holde ensomheden fra døren. Relationer får os til at føle os i live. Studier viser faktisk, at det skærer år af vores levetid, hvis vi ikke er en del af relationer. Det tomme hus og møblerne på vognenes lad fik mig for alvor til at vende blikket mod en af mine relationer, hvor mørket er ved at falde på. Det fik mit til at tænke på, hvordan tid er en livsingrediens, vi ikke må f**** med. En dag har vi ikke mere tid at give af. Vi skal sænke farten og lade være med at spilde tiden på at brokke os over vejret eller lørdagens genudsendelser på tv. Tidsspilde er det også at bære nag, være vrede over fortiden, at kæmpe for at få ret eller for at ændre andre. Vi skal give hinanden vores (nu)tid. Være sammen med de mennesker, vi holder af. Tale med hinanden – naboen, forældre, kassedamen, ens børn, taxichaufføren, venner. Give hinanden kys, kram og komplimenter. Hver dag. Dét er en god måde at bruge tiden på.

Annonce