Annonce
Erhverv

Synd for dyrene: Fynsk kvægavler kæmper for at frede hjemmeslagtning

Jørgen Ove fra Veflinge har i de sidste 20 i slagtet sine dyr hjemme på marken, fordi det ifølge ham er den bedste måde for dyrene at forlade livet på. Foto: Søren Gylling

I sidste uge blev der igen skabt usikkerhed omkring, hvorvidt slagtekreatur må aflives hjemme på marken. Det har fået landmand Jørgen Ove fra Veflinge til at råbe politikerne op, så han fortsat kan få lov at give sit kvæg en værdig afslutning.

Jørgen Ove har arbejdet med dyr i næsten 70 år og avler i øjeblikket skotsk højlandskvæg på sin gård i Veflinge.

Han var ved at få kaffen galt i halsen, da han i sidste uge så historier hos blandt andre Politiken om, at Fødevarestyrelsen overvejer at ændre praksis, så landmænd kun må skyde deres slagteklare dyr på marken i helt særlige tilfælde.

- Jeg vil have, at de dyr, jeg har passet gennem mange år og har et fantastisk forhold til, får en værdig afgang, i stedet for at de skal stå stuvet sammen med andre på en lastbil og i slagtehuset, hvor de bliver stressede, siger han.

Når et dyr slagtes ved gården, modtager det et skud i hovedet, hvorefter slagteren skærer hovedpulsåren over og med det samme læsser det på vognen. Det giver mindre stress, end hvis dyret skal transporteres og vente på slagteriet i uvished, og metoden bliver brugt af mange landmænd med særligt fokus på dyrevelfærd.

Selv har Jørgen Ove benyttet sig af den i snart 20 år, og nyheden om, at han vil kunne blive forhindret i det, fik ham derfor med det samme til at skrive et brev til miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V).

- Her må det simpelthen være fornuften, der sejrer, siger han.

Videoen nedenfor er produceret af Eskild Steenstrup for slagteriet i Vester Hæsinge og viser en hjemmeslagtning.

Annonce

Sagen kort

Fødevarestyrelsen fortalte i sidste uge til Politiken, at den går med overvejelser om, hvorvidt landmænd fortsat må lade deres dyr slagte på marken.Styrelsen er ifølge Politiken blev opmærksom på, at hjemmeslagtninger er blevet almindelige, selvom metoden ifølge styrelsen kun bør benyttes i helt særlige tilfælde, som for eksempel ved ulykker.

Jørgen Ove, som avler skotsk højlandskvæg i Veflinge, er stærkt imod ikke længere at kunne lade sine dyr skyde direkte på marken, fordi konventionel slagtning er forbundet med store mængder stress og nervøsitet for dyrene.

Han har derfor kontaktet miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen for at opponere mod styrelsens overvejelser.

Tilbage i 2005, hvor debatten ligeledes brød ud, var han samtidig i kontakt med daværende erhvervs- og økonomiminister Bendt Bendtsen og familie- og forbrugerminister Lars Barfoed. Sagen endte med, at han kunne fortsætte slagtningen som hidtil.

Fødevarestyrelsen, som argumenterer for, at hjemmeslagtning kan være uhygiejnisk, har afvist at kommentere sagen, fordi styrelsen stadig 'overvejer situationen'. Miljø- og Fødevareministeriet henviser til styrelsen.

Ordfører for landbrug, fødevarer og dyrevelfærd Erling Bonnesen (V) har ellers rejst sagen for ministeriet, da han mener, at markslagtning skal være muligt for de landmænd, der ønsker det.

Transporten giver stress

Ifølge Politiken mener Fødevarestyrelsen, at slagtning på marken kan være uhygiejnisk, fordi der kan ligge kokasser og andet skidt, hvor kvæget græsser. Men det argument køber Jørgen Ove ikke.

- Hvis et kvæg bliver stresset, får det alligevel ofte diarré under køreturen til slagteriet, og der kommer da også jord og gødning med ombord. Samtidig bliver mange af dyrene beskadiget undervejs, siger han.

Han forklarer, at han engang avlede Simmentaler-kvæg, der kunne blive så stressede blot ved lyden af dyrlægen i indkørslen, at de fik diarré i stalden.

- Og når de fanges ind, kan de starte med at stå og vente i seks-otte timer, og det bliver de jo ikke mindre nervøse og stressede af, forklarer landmanden, der samtidig peger på, at den konventionelle slagtning kan give en ringere kødkvalitet.

Men Fødevarestyrelsen må vel også have nogle reelle argumenter for at overveje det her forbud?

- Det ved jeg ikke, om de har. De har ikke interesseret sig for sagen de sidste 12 år, hvor den har ligget død, siger Jørgen Ove.

Har kæmpet før

Han refererer til sommeren 2005, hvor han for første gang gik i aktion for at bevare muligheden for at skyde sine dyr på egne marker.

Her kontaktede han både daværende økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen og familie- og forbrugerminister Lars Barfoed, efter det kom frem, at hygiejnebestemmelser i EU kunne forhindre ham i hjemmeslagtning, eller det, Jørgen Ove kalder 'etisk slagtning'.

Sagen endte med, at Jørgen Ove kunne fortsætte med at lade sine højlændere slagte, før de kom i lastvognen.

- Og nu har vi jo forhindret forbuddet en gang, så vi må kunne gøre det igen, siger han.

Han er allerede blevet ringet op af flere kolleger, som også regner med, at netop han er mand for at råbe politikerne op.

- Jeg har altid taget initiativ til at bekæmpe urimeligheder, og jeg har også både lysten og tiden til det, siger han.

Ifølge Politiken har Fødevarestyrelsen ingen samlet opgørelse over, hvor mange dyr der bliver aflivet uden for et slagteri. Iagttagere og branchefolk peger ifølge avisen dog på, at tallet ligger på omkring 10.000.

Det har ikke været muligt for Fyens Stiftstidende at få et interview med Fødevarestyrelsen, fordi styrelsen endnu 'overvejer situationen'. Miljø- og Fødevareministeriet henviser ligeledes til styrelsen, hvorfor det heller ikke er lykkedes at komme i kontakt med Esben Lunde Larsen.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mennesker med hjertestop skal reddes i fællesskab

Adskillige fynboer og syd- og sønderjyder er i dag i live, fordi de har fået hjælp efter et hjertestop af Region Syddanmarks førstehjælpsordning Danmark Redder Liv. Derfor har ordningen vist sit værd: Danmark Redder Liv redder vitterligt liv. Alligevel er der mindst tre gode argumenter for, at det præhospitale udvalg i Region Syddanmark mandag beslutter sig for at lukke den succesfulde ordning og i stedet lader regionen indgå i Trygfondens Hjerteløber-ordning, der har samme formål som Danmark Redder Liv. For det første er der mange flere syddanskere, der har valgt at deltage i Hjerteløber-ordningen end i Danmark Redder Liv. For det andet er ordningen landsdækkende, hvilket betyder, at også en nordjyde, en københavner eller en lollik på ferie på Fyn kan træde til ved et fynsk hjertestop. For det tredje er ordningen gratis for regionen, fordi Trygfonden betaler omkostningerne. Det sidste er i denne sammenhæng mindre vigtigt, for regionen skal såmænd nok kunne finde de få millioner kroner, som det i givet fald vil koste at køre ordningen videre. Det vigtige er, at hele Danmark bliver i stand til at redde liv ved hjertestop. Der er dog ingen tvivl om, at Hjerteløber-ordningen trænger til en forbedring. Det er f.eks. højst mærkværdigt, at man kan blive hjerteløber uden at have erfaring med eller uddannelse i førstehjælp. Derfor bør regionen i samarbejde med de øvrige regioner motivere Trygfonden til at tage et større ansvar for, at de frivillige, der rykker ud til hjertestop, også reelt kan redde liv. Ellers giver ordningen ingen mening. Indtil Trygfonden er klar med en styrket hjerteløber-indsats, bør regionen fortsat bruge et behersket millionbeløb til uddannelse af de fynboer og syd- og sønderjyder, der melder sig som frivillige - nu blot i Hjerteløber-programmet. Det vil skabe større sikkerhed og tryghed for alle parter. Og det vil sikre, at endnu flere mennesker overlever et hjertestop. For det bedste er at redde liv - i fællesskab. Så tag et førstehjælpskursus - og meld dig til.

Annonce