Annonce
Fyn

- Sygt!: Vidne udeblev fra retssag og måtte hentes af politiet - fik alligevel vidnegodtgørelse

Overraskelsen var stor hos et vidne, der måtte anholdes og bringes til retten af politiet, efter manden var udeblevet fra en retssag flere gange. Han fik nemlig stadig en godtgørelse for sin ulejlighed. Foto: Michael Bager
Retten i Odense måtte bede politiet anholde et vidne, der ikke dukkede op til en narkosag. Alligevel fik den 37-årige mand vidnegodtgørelse for ulejligheden, efter politiet havde hentet ham.

- Sygt!

Sådan lød det prompte fra en 37-årig mand fra Vollsmose, da dommeren forklarede ham, at han havde ret til vidnegodtgørelse.

- Ja, det er sygt, medgav dommeren, der var retsformand i domsmandssagen, smågrinende i overraskelse over kommentaren.

Forinden var den 37-årige udeblevet fra flere retsmøder i en stor narkosag, hvor han ellers skulle være mødt op for at vidne.

Det fik retten til at bede politiet om at tage ud og anholde ham. Politiet traf ham dengang ikke på hans adresse, men hans familie lovede at sige, at han skulle møde op. Men heller ikke ved næste retsmøde dukkede den 37-årige op.

Annonce

Om vidnepligt og vidnegodtgørelse

Udebliver et vidne uden lovlig årsag eller uden at have meldt sig fraværende i ordentligt tid, kan retten få politiet til at hente vidnet og eventuel lade politiet tage vidnet i forvaring indtil retsmødet.

Et vidne kan ikke undlade at møde op, fordi vedkommende mener at været berettiget til at nægte at afgive forklaring i sagen.

Domstolsstyrelsen har fastsat reglerne om godtgørelse til vidner i bekendtgørelsen om vidnegodtgørelse. Her står der, at vidner har ret til 40 kroner for hver to timer, de er væk hjemmefra - dog minimum 80 kroner. Vidner kan i nogle tilfælde også få dækket transportudgifter og tab af arbejdsindtægt.

Offentligt ansatte, der vidner i forbindelse med deres arbejde, får ikke vidnegodtgørelse. Derudover er der ingen undtagelser i reglerne.

Afgav ikke forklaring

Retten bad derfor anklageren sørge for, at politiet intensiverede jagten på manden, der blev anholdt den 22. maj klokken 17.22. Dagen efter var der igen retsmøde, og her blev manden ført til retten af to betjente.

Den 37-årige havde selv en verserende sag mod sig, hvor han var anklaget for at have købt narkotika af den ene af de to mænd, der var tiltalt i sagen, hvor den 37-årige var indkaldt som vidne. Derfor havde han ikke pligt til at udtale sig, og det ville han heller ikke.

I stedet fik anklageren trods protest fra en forsvarer lov at læse op fra den forklaring, som den 37-årige gav under sin egen retssag i februar.

Til mandens store overraskelse fik han bagefter vidnegodtgørelse, selvom han flere gange var udeblevet fra sagen og måtte anholdes og bringes til retten af politiet - og i øvrigt ikke udtalte sig, hvilket han dog var i sin gode ret til.

Retsformanden kompenserede den 37-årige med en vidnegodtgørelse, som ifølge reglerne er på minimum 80 kroner. Han fik dog af gode grunde ikke dækket transportudgifter, idet han blev hentet af betjente og kørt i en politibil.

Kan ikke miste retten til godtgørelse

Domsstolsstyrelsen fastsætter reglerne for vidnegodtgørelse. Avisen henvendte sig i slutningen af maj, men først i midten af juni vendte styrelsen tilbage. I et skriftligt svar oplyser en fuldmægtig, at det er op til retten at afgøre, om vidnet skal have vidnegodtgørelse, og hvor stort beløbet skal være.

Men juristen tilføjer, at der ikke står noget i reglerne om, at vidner kan miste retten til vidnegodtgørelse. Den eneste undtagelse gælder offentligt ansatte, der ikke får kompensation, når de afgiver vidneforklaring i sager som led i deres arbejde.

Alle andre har som udgangspunkt ret til vidnegodtgørelse, og retsformanden har altså fulgt reglerne.

Den 37-årige mand blev den 6. juni fundet skyldig i at have købt 330 gram kokain og 110 gram amfetamin med henblik på videresalg. Retten i Odense idømte ham en fængselsstraf på to et halvt år samt betinget udvisning.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Lange dyretransporter til udlandet: Det er en svinsk behandling

Grise, køer, får og andre slagtedyr skal behandles ordentligt, mens de er i live - også selv om de på vej til slagteriet. Derfor er det på sin plads, at to fynske vognmandsfirmaer er blevet hevet i retten sammen med en række andre speditører og svinehandlere, fordi de ifølge anklageskriftet ikke har behandlet dyrene efter reglerne. Vognmændene har, som man kunne læse i avisen i sidste uge, overtrådt loven utallige gange. I alt rummer anklageskriftet mere end 1000 punkter, herunder mange hundrede overtrædelser af reglerne om, hvor lang tid dyr må transporteres på ladet af en lastvogn. I andre tilfælde er dyrene blevet stuvet alt for tæt sammen på lastvognene og har dermed ikke fået den mængde plads, som de skal ifølge loven. I atter andre tilfælde har vognmændene ikke afleveret de lovpligtige logbøger over transporterne, hvilket gør, at myndighederne ikke kan få indblik i, om de pågældende chauffører overhovedet har overholdt loven. Det er skamfuldt for vognmandsbranchen, at der er så mange brådne kar blandt medlemmerne. Og det er dobbelt skamfuldt, at disse medlemmer står bag så umådeligt mange overtrædelser af lovgivningen, som tilfældet er. Det er helt afgørende, at kontrollen med vognmændene bliver strammet. Det er et faktum, at antallet af dyretransporter har været kraftigt voksende i de seneste år; alene sidste år blev tæt på 15 millioner svin stuvet sammen på lastvogne og kørt ud af landet - så langt væk som til Italien og Bulgarien. Derfor er det nødvendigt at få langt bedre styr på transporterne, så myndighederne kan sikre sig, at dyrene ikke lider unødigt, mens de står på ladet af en lastvogn på vej gennem Europa. Det er, undskyld udtrykket, svinsk at udsætte dyr for den behandling, som en snes fynske og danske vognmænd har udsat dem for. Derfor er det godt, at vognmændene kommer for retten, så der kan blive statueret et eksempel. For dyrenes skyld. Og for vores egen morals skyld.

Fyn

Parti går i folketingssalen for at få bygget ny jernbane to år tidligere

Annonce