Hundredvis af sygeplejersker har de seneste par måneder sagt ’på gensyn’ til deres vante afdeling og arbejdssted, da en lang række operationer og ambulante besøg blev aflyst. I stedet blev de omskolet, så de kan hjælpe de mange corona-smittede patienter, som man frygtede ville blive indlagt på OUH i påsken.
Men heldigvis gik det ikke så galt, og der er nu lavet en aftale mellem regeringen, Danske Regioner, Kommunernes Landsforening og Praktiserende Lægers Organisation om, at der skal skrues op for aktiviteterne på de danske sygehuse, ligesom vi alle nu opfordres til igen at gå til lægen, hvis vi føler os syge.
Det glæder John Christiansen, der er kredsformand i Dansk Sygeplejeråd Kreds Syddanmark.
- På den ene side er det jo godt, at der melder sig en hverdag, hvor der er plads, at nogle af de patienter, der var planlagt til at komme på sygehuset, nu kan komme igen. De har været på vej på sygehuset af en grund og er så blevet sat i en venteposition, og nogle af dem kan ikke vente uendeligt. Så det giver mening, siger han og lægger op til et klart og tydeligt ’men’.
- Det rejser så mange spørgsmål, for det betyder, at mange af de hundreder af sygeplejersker, som er blevet flyttet, nu skal flyttes tilbage igen til deres faste afdeling.
- Hvis antallet af smittede stiger igen, så skal de måske flyttes igen. For så måske at skulle flyttes tilbage til afdelingen igen, siger John Christiansen om den situation, som mange af hans medlemmer står i.
- Jeg håber, at færrest muligt skal tåle for mange ændringer frem og tilbage hele tiden, samtidig med at jeg håber, at vi er klar til at løfte den opgave, som måtte komme.John Christiansen, formand Dansk Sygeplejeråd Kreds Syddanmark
Frem og tilbage
Og det skaber utryghed blandt sygeplejerskerne. Også fordi der endnu ikke er lavet en plan for, hvilke aktiviteter sygehusene skal skrue op for.
Derfor kan sygeplejerskerne endnu ikke få klarhed over, hvordan deres vagtplan ser ud, eller hvilken afdeling de skal møde ind på, hvis de kigger længere frem i kalenderen, fortæller kredsformanden.
- Forestil dig et liv, hvor du ikke ved, hvor meget du skal stå til rådighed for det her. Jeg håber, at færrest muligt skal tåle for mange ændringer frem og tilbage hele tiden, samtidig med at jeg håber, at vi er klar til at løfte den opgave, som måtte komme, siger John Christiansen.
Samtidig er det også et spørgsmål blandt mange af medlemmerne, om der er værnemidler nok.
- Det er noget, vi er blevet spurgt rigtig meget om. Ikke fordi vi nødvendigvis kan give svaret, men fordi vi kan efterlyse svaret. Det har fyldt meget det med, ’hvordan er min egen sikkerhed, og hvordan er min egen beskyttelse, når jeg går på arbejde’.
- Der kommer rigtig mange spørgsmål med ’hvad nu hvis’, og det er, fordi folk stadig er optaget af at ville gøre det godt og optaget af egen og patienters sikkerhed.
Stor ansvarsfølelse
I modsætning til nogle andre lande er det danske sygehusvæsen ikke blevet blæst omkuld af corona-smittede patienter. Det betyder dog ikke, at pandemien ikke har sat spor i Danmark og blandt sygeplejerskerne.
- Det har ændret dagligdagen for mange sygeplejersker, og der er mange, der har måttet rykke livet rundt. Hvor mange kan se, at andre går hjemme med de konsekvenser, det nu har, så oplever sygeplejersken jo mere at bedt om at arbejde endnu mere.
- Sygeplejersker har også børn, og hele den logistik i at få det til at gå op er en udfordring. Jeg tror, at der er tryk på rundt omkring.
- Men jeg oplever også, at rigtig mange har set nødvendigheden i det, der er blevet gjort, så jeg oplever en stor grad af ansvarsfølelse i at ville hjælpe i den her situation og ville gøre meget, siger John Christiansen.
