Annonce
Indland

Sygehusansattes rengøring dumper test

Rengøringen halter på flere af regionens sygehuse, når det gælder de ansattes egen rengøring. Pressefoto Kolding Sygehus

Personalet på tre ud af fem sygehuse i regionen gør ikke godt nok rent, viser ny rapport. Til gengæld er rengøringen i top, når det gælder professionelle rengøringsfolk.

Sag: Mens de professionelle rengøringsfolk på regionens sygehuse klarer opgaven til UG, er der knap så rent, når sygehuspersonalet selv har været i gang med rengøringskluden.

Ifølge en ny halvårlig kontrolrapport foretaget af et eksternt firma dumper tre ud af fem sygehuse kontrollen, når det gælder sundhedspersonalets arbejde.

På Sygehus Sønderjylland, Sygehus Lillebælt og OUH Odense Universitets Hospital - Svendborg Sygehus er rengøringen i mellem 89,5 og 90,5 procent af de kontrollerede lokaler godkendt.

I lokalerne, som professionelle rengøringsfolk står bag, ligger procenten på fire sygehuse mellem 98,5 og 99,5, mens OUH Odense Universitets Hospital - Svendborg Sygehus med 96,5 halter lidt efter, men stadig består.

Langt hovedparten af rengøringen på sygehusene foretages af professionelt rengøringspersonale, mens en mindre del foretages af sundhedspersonale. Det tager sig blandt andet af medicinsk udstyr som scanningsudstyr eller mere ordinære rullevogne med plejeudstyr.

Annonce

Strammes op

Formanden for sundhedsudvalget, Poul-Erik Svendsen (S), understreger, at der skal strammes op.

- Vi kan ikke være tjent med det, og jeg er helt sikker på, at ledelserne er på dupperne, så vi kan få bragt det plads. Hvis ikke det sker, bliver det en politisk sag. Vi kan ikke acceptere ikke-bestået, siger Poul-Erik Svendsen.

Han henviser til, at man må lade sig inspirere af Sydvestjysk Sygehus og Psykiatrien, som består begge kontroller.

Siger det her ikke dig, at I burde lade professionelle stå for al rengøring?

- Nej, der er områder, hvor det giver mening at lade fagpersonalet stå for rengøringen, fordi de har nogle arbejdsgange og rutiner, hvor det giver mening i forhold til noget bestemt udstyr, forklarer formanden.

Samtlige sygehuse, der ikke bestod kontrollen, har sat gang i et forbedringsarbejde for at rette op på manglerne.

For præcis et år siden var den også gal med de ansattes rengøring. Da var det også det fynske sygehus samt Sygehus Lillebælt og så Sydvestjysk Sygehus, som ikke levede op til kravene.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Kultur. Tak til kronprinsparret 2

Synspunkt: Da jeg læste Peter Hagmunds leder ”Tak til kronprinsparret” den 1. november, glædede jeg mig over de mange gode synspunkter, han bringer frem såsom: ”Alligevel kan man godt opfatte det en kende sært, at kronprins Frederik og kronprinsesse Mary står på en scene i netop Odense, når parret lørdag uddeler priser til en række kunstnere og kulturfolk. For Odense Kommune har netop besluttet omfattende nedskæringer i byens kulturudgifter.” Lige siden har jeg funderet over årsagen til, at der spares så heftigt på kulturen i Danmark i disse år. Vore nabolande Norge, Sverige og Tyskland – lande vi gerne sammenligner os med – gør det stik modsatte. De øger kulturbudgetterne, og de gør det markant. Efter min mening er der to væsentlige årsager til den stedmoderlige behandling, kulturen får i Danmark. For det første er de allerfleste af vore beslutningstagere unge eller yngre mennesker, som vort skolesystem ikke i tilstrækkelig grad har givet mulighed for at stifte bekendtskab med klassisk kultur og dannelse. De kender og respekterer simpelthen ikke den kultur, de koldblodigt skærer ned på. Det ironiske er, at kulturpengene jo er pebernødder i det store budgetspil, men da beslutningstagerne ikke kender nok til området, gør det ikke ondt på dem at svinge sparekniven, og som ofte sagt: ”Der er ikke stemmer i kultur” – desværre. For det andet mener jeg, at Peter Hagmund og hans kolleger burde gribe i egen barm og overveje, om medierne i almindelighed og - når vi taler kultur i Odense - Fyens Stiftstidende i særdeleshed kunne påtage sig et større ansvar i denne sag. For det er jo sådan, at i vore dage eksisterer man kun, hvis man er synlig i medierne. Jeg kender til hudløshed argumentet, at kulturstof ikke er populært, men det får mig til at tænke tilbage på en korrespondance, en af mine veninder for en del år siden havde med en dansk tv-station. Min veninde klagede over, at en stor operaforestilling blev sendt kl. 02.00 (det var inden, man i samme grad som nu havde mulighed for at optage, streame og se tv on-demand). Svaret fra TV-stationen lød, at de sendte udsendelsen på dette sene tidspunkt, fordi der ikke var ret mange, der så den slags. Man kunne også forestille sig, at problemstillingen i virkeligheden var den omvendte, nemlig at folk ikke så den slags, fordi det blev sendt på et tidspunkt, hvor de fleste lå i dyb søvn. Måske ville læserne faktisk værdsætte større mængder af velformidlet kulturstof, hvis det fandtes i medierne. I øvrigt tror jeg, at mange af de mennesker, der læser kultursiderne, læser den trykte avis og ikke avis på nettet. Populariteten af kulturstoffet er derfor ikke målbar på samme måde som ”klik" på avisens hjemmeside. Hagmund skriver at ”kronprinsparrets besøg i Odense kan være med til at flytte opmærksomheden tilbage til det, der også er kunstens og kulturens kerne: At den er dannelse. At den er identitetsskabende. At den har en særlig berettigelse.” Kære redaktører og journalister. Jeg mener absolut, I kan medvirke til at flytte opmærksomheden tilbage på kulturen og fjerne det ”spørgsmålstegn ved, om byen nu egentlig har det levende, aktive kulturliv, som man ofte påstår at ville anvende som salgsargument over for tilflyttere.” I skal blot opprioritere kulturområdet, så det bliver mere synligt i mediebilledet.

Annonce