x
Annonce
Klima

Sydhavsekspedition: Rekordmange hvaler vender tilbage til slagtepladser

Forskere har observeret rekordmange hvaler omkring øen South Georgia i Sydatlanten, hvor hvalfangere tidligere slagtede dem i tusindvis. Her er det pukkelhvaler, hvis bestand næsten er genetableret i Atlanten. Foto: Christopher Swann/Science Photo Library/Ritzau Scanpix
Hvalforskere ser rekordmange truede blåhvaler og pukkelhvaler omkring øen South Georgia, der var epicentret for hvalfangst i Sydatlanten.

I det sydlige Atlanterhav, godt og vel 1.300 kilometer sydsydøst fra Falklandsøerne, eller omtrent halvvejs mellem Argentinas spids og Antarktis, ligger den vindblæste ø South Georgia. Da den norske antarktisfarer og opdagelsesrejsende Carl Larsen besøgte øen i 1904, bed han straks mærke i én ting i det iskolde hav omkring øen: Hvaler.

- Jeg ser dem i hundred- og tusindvis, sagde han, og søgte, og fik, straks tilladelse til at drive hvaljagt fra øen.

Det var han og hans kolleger djævelsk gode til, og South Georgia blev epicentret for hvaljagt i Sydatlanten. Igennem de næste 60 år blev flere end 176.000 hvaler dræbt i havet rundt om øen i jagten på deres værdifulde olie, og hvalbestandene blev næsten decimeret.

Men nu tyder alt på, at hvalerne vender tilbage til de gamle slagtepladser rundt om South Georgia.

Annonce
55 blåhvaler er meget, meget gode nyheder. Ved sidste ekspedition i 2018 så og hørte vi kun to.

Rekordmange blåhvaler

Ombord på forskningsskibet R/V Braveheart har hvalforskere fra fem forskellige lande netop gennemført en 21-dages ekspedition i havet omkring South Georgia. Her var de på jagt efter den sjældne sydlige rethval – ikke for at harpunere den, men for at samle viden om bestandenes størrelse, dyrenes sundhed og migrationsmønstre.

De så kun få sydlige rethvaler, men forskningsekspeditionen var en stor succes, fortæller ekspeditionsleder Jennifer Jackson, der er hvalforsker ved British Antarctic Survey, der står bag ekspeditionen. Forskerne så og hørte 790 pukkelhvaler og 55 blåhvaler, selvom de endda ikke specifikt var på udkig efter dem.

- 55 blåhvaler er meget, meget gode nyheder, siger Jennifer Jackson. Ved sidste ekspedition i 2018 så og hørte vi kun to.

Det er rekordmange observationer af de sjældne blåhvaler, og det tyder på, at South Georgia igen er blevet et vigtigt område for hvalerne, der kommer der for at spise gennem sommeren, forklarer hun.

Christopher Swann/Science Photo Library/Ritzau Scanpix

Hvalfangst udryddede dem næsten

Jennifer Jackson understreger, at selvom forskerne på turen har set dem i antal, der er uden fortilfælde, så er blåhvalerne stadig kritisk truet.

- Vi ved meget lidt om bestanden af blåhvaler i havene omkring Antarktis, fordi det er meget dyrt og besværligt at undersøge det, siger hun. Vi kan ikke vide, om vi ser så mange blåhvaler en anden gang.

Den sidste store undersøgelse af antallet af blåhvaler er helt tilbage fra 1998, hvor den Internationale Hvalkommission anslår, at der var blot omkring 2300 blåhvaler tilbage på den sydlige halvkugle – cirka 1 procent af bestanden før hvalfangstens start.

Fredningen virker

Selvom blåhvalernes status er så usikker, er Jennifer Jackson stadig begejstret for, at ekspeditionen observerede så mange eksemplarer, både af dem og af pukkelhvaler.

- Det er klart, at fredningen har virket, siger hun. Nu ser vi pukkelhvaler i omtrent samme tæthed som for hundrede år siden, da hvalfangst først startede i South Georgia.

Jennifer Jackson fortæller, at bestanden af pukkelhvaler i Atlanten er omkring 90 procent af bestanden før hvalfangst. Det er imponerende, fordi de, ligesom blåhvalen, var et voldsomt populært byttedyr for hvalfangere.

Det er ikke en overraskelse, at pukkelhvalbestanden kommer retur, siger hun, men hun og hendes kolleger er overraskede over, at de ser flere og flere pukkelhvaler, der besøger de gamle jagtmarker rundt om South Georgia.

- Vi vidste godt, at bestanden ud for Brasiliens kyst havde det godt, men siden 2013 er de begyndt at vende tilbage til South Georgia. Vi ved ikke hvorfor, de kom så pludseligt og bliver ved med at komme der, men en teori er, at de simpelthen har genopdaget området som et godt sted at finde mad, siger Jennifer Jackson.

I 1920 var pukkelhvalen næsten udryddet, og nu er bestanden tæt på at komme sig.

Hvalforskning i Sydatlanten

Det er dyrt og besværligt at undersøge hvaler i Sydatlanten. Vejret er dårligt, det blæser og er koldt. Derfor gælder om at samle så meget viden som muligt, når forskerne er afsted. De indsamler hvallort for at teste deres niveauet af stresshormoner, undersøger hvalernes føde ved hjælp af hudprøver og bruger droner til at samle prøver på hvalernes blåst – deres vandsprøjt – for at teste for bakterier.

Forskerne tager desuden billeder for at identificere enkelte hvaler, og Jennifer Jackson fortæller, at turistbilleder af hvaler også er en stor hjælp til at kortlægge hvalbestande. Hun opfordrer til, at folk med private hvalbilleder lægger dem op på www.happywhale.com for at hjælpe forskerne.

Verdens Bedste Nyheder

Denne artikel er produceret af Verdens Bedste Nyheder, som er et uafhængigt medie, der laver konstruktiv journalistik med udgangspunkt i FN’s Verdensmål.

Verdens Bedste Nyheder fokuserer på ofte oversete fremskridt, potentialer og løsninger på verdens udfordringer.

Læs mere på verdensbedstenyheder.dk

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det er okay at være ufuldkommen - det er Mette Frederiksen også

Vi fejrer som bekendt påske, fordi Jesus, Guds søn, i disse dage for næsten 2000 år siden blev korsfæstet, døde, blev begravet - og på tredjedagen genopstod fra de døde. Påskedagene er derfor en fortælling om lidelse, smerte og død - og samtidig om det ufattelige, det guddommelige, det ophøjede. Påsken er imidlertid også ramme om noget såre menneskeligt, velkendt og jordnært; om disciplenes dårskab og svigefuldhed, deres misgreb og fejltrin, deres løgne, deres ufuldkommenhed. For Jesu disciple var fejlbarlige mennesker som os andre. De var kyniske og selviske, frygtsomme og troløse; de fornægtede ham, de stak af i rædsel, de tvivlede. Selv Jesus viste sig som et menneske, da angsten og afmagten og smerterne overmandede ham: "Min gud, min gud, hvorfor har du forladt mig", råbte han, da han hang på sit kors. På den måde binder påskedagene det guddommelige og det såre menneskelige sammen. De menneskelige svagheder, som du og jeg rummer, rummede Jesus og hans disciple også. Det, som du og jeg ikke magter, magtede Jesus og hans disciple heller ikke. For frygten er svær at bære, lidelsen er svær at bære, døden er svær at bære. Ikke mindst i disse tider. Påsken er tillige forræderiets tid. Om lidt forråder Judas sin kammerat. I den nattemørke Getsemane Have vil Judas gå hen til Jesus og kysse ham, give ham et judaskys, så de romerske legionærer kan anholde Guds søn og siden torturere og dræbe ham. De færreste af os har sendt et andet menneske i døden, men de fleste af os har ikke desto mindre svigtet et menneske, svigtet en tillid, snydt på vægten – og derfor kan fortællingen om Judas’ forræderi være genkendelig for mange af os. På søndag sker der noget ufatteligt: Jesus sætter sig ud over døden, genopstår fra de døde og bliver på den måde guddommelig. Inden da viser han og hans disciple sig som lige så ufuldkomne mennesker som alle os andre, statsminister Mette Frederiksen inklusive. Det giver en særlig ro for alle, uanset om man tror eller ej: At selv den, der er guddommelig, kan være ufuldkommen. Ligesom os andre.

Danmark

Live: Børn og lærere er ikke forsøgskaniner, siger Søren Brostrøm

Mindeord For abonnenter

Mindeord: Pia Tørving var sprællevende, spændende og engageret - sådan vil vi huske hende

Annonce