Annonce
Sydfyn

Sydfynsk kvinde stryger til tops på Christiansborg: Trine Bramsen ny forsvarsminister

Den afgående forsvarsminister, Claus Hjort Frederiksen (V), trutter retræte i forsvarsministeriet ved overdragelsen til landets nye forsvarsminister, Trine Bramsen (S). Foto: Nikolai Linares/Ritzau Scanpix
Trine Bramsen (S) er født og opvokset på Thurø som datter af skolelærere. I 2011 blev hun valgt ind i Folketinget som 31-årig og fik allerede to år efter tjansen som retsordfører for Socialdemokratiet. Og nu rykkede hun endnu et hak op i hierarkiet, da det torsdag morgen blev offentliggjort, at hun er ny forsvarsminister i Mette Frederiksens nye socialdemokratiske regering.

Thurø: Selvom Trine Bramsen (S) stillede op til folketingsvalget i Odense, er hun sydfynsk af ophav; efter sigende endda med planer om på et tidspunkt at flytte tilbage til fødeøen, Thurø.

Og lige i disse dage har hun ekstra travlt.

Det har man nemlig, når man netop er blevet udnævnt som ny forsvarsminister. Det blev offentliggjort torsdag morgen, og over middag samme dag blev hun overrakt forsvarsministeriet af den afgående forsvarsminister, Claus Hjort Frederiksen (V) - en seance, der også blev overværet af hendes familie, der havde taget turen fra Thurø til forsvarsministeriet i København for at se hende træde ind som minister.

Men hvem er hun, Trine Bramsen?

- Sådan en kvinde med ben i næsen, der gerne vil frem, og som har sine meningers mod. Én, der fylder rummet og formår at tage ordet, men som samtidig siger noget, der er begavet og gennemtænkt. Sådan lød karakteristikken af den nye forsvarsminister i Information, da avisen sidste år spurgte veninde og tidligere socialdemokratisk folketingspolitiker, Karen Hækkerup.

Mange kender hende nok bedst som retsordfører for Socialdemokratiet. En tjans, hun fik allerede efter to år i Folketinget.

Retspolitik har altså af gode grunde defineret en stor del af Bramsens politiske liv på Christiansborg, hvor hun har forhandlet store aftaler om politiforlig, antiradikaliseringspakke og bandepakker. Det er det, hun ser som det vigtigste og sjoveste i politik - nemlig at løse samfundsproblemer og hjælpe mennesker, der har brug for det, sagde hun til Information sidste år.

Her blev hun i øvrigt af kolleger på Christiansborg beskrevet som et energibundt og som en politiker, der kun sjældent holder fri.

Fri holder hun nu nok alligevel en gang imellem, når muligheden byder sig. Ikke mindst for at være sammen med datteren Ingrid på godt 14 måneder.

Men politik er en stor del af hendes liv. Og har været det siden hun stiftede bekendtskab med Socialdemokratiet gennem partiets studenterorganisation Frit Forum, da hun begyndte at læse Offentlig Administration og Virksomhedsstudier på Roskilde Universitet.

Engageret har hun dog altid været. Også før tiden i frit Forum.

Allerede som elevrådsformand i folkeskolen og redaktør på skolebladet viste Bramsen, at hun havde holdninger til sine omgivelser og ønsker om at påvirke, mens hendes valg til Folketinget i 2011 altså var afgørende for hendes karrierevej, der indtil videre har kastet en ministerpost af sig.

Annonce

Trine Bramsen

Trine Bramsen er socialdemokratisk folketingspolitiker og netop udnævnt forvarsminister i Mette Frederiksens (S) nye socialdemokratiske regering.

Hun er født den 26. marts 1981 og opvokset på Thurø som barn af Bo Steffen Madsen og Lene Bramsen Madsen, der begge er uddannet lærere ligesom hendes bror Ulrik, der stadig bor på Thurø, er det.

I 2011 blev hun valgt ind i Folketinget og to år senere blev hun retsordfører for partiet.

Trine Bramsen gik på Svendborg Gymnasium fra 1997 til 2000 og på HF, VUC Fyn fra 2000 til 2001, hvorefter hun studerede Offentlig Administration og virksomhedsstudier på Roskilde Universitet. Her fik hun sin kandidatgrad i 2007.

Fra 2007 til 2011 arbejde hun som konsulent i Deloitte ind til hun blev valgt ind i Folketinget, da Helle Thorning-Schmidt (S) kom til magten.

Privat er hun mor til Ingrid på godt 14 måneder.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Mit Sverige in memorian

Min barndoms Sverige var også min mors og min farfars Sverige. Det var familiebesøg i min mors moster Adeles røde hus i skoven i Halland. Stedet, der stadig emmede af sommerferie paradis for min mor og hendes broder, Roland, i en svunden tid. Familien passede gården som generationer havde gjort det før dem. Adele og hendes broder, Henning, sled og slæbte med at passe besætningen og dyrke den stenede jord. Familiens blod og jord gik i et. Adele og Henning Nilsson døde mætte af dage, ikke fattige, heller ikke rige. Gravstenene på kirkegården i Hishult minder om, at de udgjorde grundstammen af etniske svenskere. Hårdt arbejde havde de, men til gengæld ærligt arbejde fra en tid med et fornuftspræget Sverige, hvor rettigheder og pligter fulgtes ad. Min farfars mor ankom til København fra Blekinge omkring forrige århundredeskifte lige som 100.000 andre etniske svenskere. Som et broderfolk gled de ind i en dansk hverdag på alle niveauer af samfundet. Kun de mange svenske slægtsnavne minder om fortiden. Min oldemor stod på et tidspunkt alene med farfar. Oldemor klarede skærene, og min farfar fandt sin mors fødested i Mørrum, før han gik bort. Ringen blev sluttet. Min længsel mod Sverige er en stærk, ubetinget kærlighed. Det er svenske traditioner, det er Abba, trubadouren Cornelis Wreeswijk, pianisten Jan Johansson, og gensynsglæde med familien i Helsingborg og Skanør. Det er en togtur med Indlandsbanen til Lapland for 40 år siden. Båndene holder trods de mange år, som er gået. Minderne er mange. Jeg sætter en ære i at tale svensk med min familie. Det er velkendt, at Sverige som humanistisk stormagt er ved at blive ført ud over afgrunden. Klinisk renset for fordomme går der en lige linje fra internationalisten og marxisten, Palmes, Rigsdags forslag i 1975 om at gøre Sverige multikulturelt til dagens verdensrekord i antallet af bombesprængninger og voldtægter. Den grænseløse tolerance over for indvandring udvikler sig til en forbrydelse, når det man tolererer er ondskab. Når politikere ved eller bør vide, at indvandring fra 3. verdenslande forøger faren for personfarlig kriminalitet, så mister de deres legitimitet ved ikke at sige fra. I Sverige har den politiske mangfoldigheds utopi udviklet sig til befolkningens modsvarende trøstesløs dystopi i bedste Blade Runner stil med endeløse kampe mellem bevæbnet politi og velorganiserede indvandrerbander. En officiel statsbegravelse kunne være en passende måde, at ære det Sverige politikerne og et flertal af svenskerne selv har lagt i graven; Midnatssolens, de dybe skoves, Pipi Langstrømpes og Emil fra Lönnebergs underfundige Sverige, men også den moderne velfærdsstat funderet på fred fremgang og sikkerhed. Hvil i fred, du blågule, du vil blive savnet, så længe der er nogen, der kan huske dig, du fria, du fjällhōga nord.

Middelfart

Se hele programmet: Navne til Rock Under Broen 2020 afsløret - med populær popduo som genganger

Annonce