Annonce
112

Sydfynsk kajaktræf debuterede i hård vind og skumsprøjt

Omkring 30 personer var trukket i svømmevesten, da Sydfyns Havkajaksymposium blev afholdt for første gang. Foto: Jonathan Findalen.
Blæsevejr er kajakvejr, i hvert fald hvis man virkelig skal lære noget. Det var indstillingen, da 26 kajakroere stævnede ud fra Syltemae Camping i Vester Skerninge til Sydfyns første havkajaksymposium.

Vester Skerninge: Et spinkelt træ læner sig mod havet, som vinden rusker i grenene. I et nærtliggende telt har stormsikringen været forgæves. En teltstang er bukket under for vinden og får den blå teltdug til flagre i blæsevejret. I det hele taget virker vejret ikke ligefrem oplagt til at campere, men alligevel har omkring 40 gæster fundet vej til Syltemae Camping i Vester Skerninge lørdag før pinsen.

- For os havde det jo været meget værre, hvis der bare var vindstille og spejlblankt hav. Det er jo sådan noget vejr her, hvor vi virkelig lærer noget, forklarer Jonathan Findalen, der sammen med kammeraten Jeppe Dandanell står bag Sydfyns første havkajaksymposium, hvor kajakroere fra hele Danmark er mødtes for at være sammen og prøve kræfter med de sydfynske øhav.

Campingpladsen, der ligger ud til vandet og med direkte udsigt over til Skarø, lægger hus til arrangementet, der varer i pinseweekenden fra fredag frem til mandag.

- Det er ikke en festival, for det lægger jo op til, at der er musik og underholdning, og det er mere end bare et kursus, men man kan vel godt kalde det en slags træf for mennesker, der har samme interesse, et fællesskab og som deler erfaringer med hinanden, forklarer Jonathan Findalen, og han mener, at Sydfyn er med til at tiltrække kajakroerne.

- Det sydfynske øhav er fedt at ro i, for der er ikke voldsomt langt til øerne, så man kan stævne ud fra kysten og faktisk nå hen til en ø, i stedet for bare at sejle op og ned langs kysten, som man gør så mange andre steder.

Annonce
Der var blandt andet workshops i, hvordan man vægrer en ulykke, hvordan krop og båd arbejder sammen og finder balance og i grønlænderrul. Foto: Jonathan Findalen.

En ilddåb

En af dem, som har taget turen til Sydfyn, er 36-årige Ida Nielsen, der til dagligt bor i København og arbejder i fagforeningen HK.

- Jeg har længe rigtig gerne villet besøge Sydfyn, og så passede det her jo godt, fortæller hun.

Ida Nielsen har roet kajak i omkring otte år og tager ofte til træf som det sydfynske, hvor hun mødes med andre roere.

- Indtil videre har det været hyggeligt, men også lidt blæsende. Der er en del, jeg kender fra tidligere træf, så for mig er det en blanding af gensyn, men også en masse nye mennesker.

Træffets grønneste deltager er Jens Møller fra Egense, der mere eller mindre kun har prøvet at ro havkajak én gang før.

- Jeg roede havkajak for første gang på Ry Højskole sidste efterår, men det var noget lidt andet i Gudenåden i forhold til det her, hvor det blæser 12 meter i sekundet, og man ligger på helt åbent vand, forklarer den 25-årige debutant.

- Så man kan vel godt sige, at det her har været min ilddåb.

Et fast pinsetræf

Selvom Jens Møller endnu ikke er helt fortrolig med pagajen, synes det ikke at skræmme ham.

- Jeg har allerede kæntret en gang, men det tog vi stille og rolig, så jeg føler mig i hvert fald tryg og sikker. Der er nogle vildt fede instruktører, og alle dem, der har meget erfaring, deler ud og hjælper, så vi kan lære af hinanden, og det er jo det, jeg er her for. At lære, fortæller den unge roer, der, når han ikke kæntrer i kajakken, spiller klaver i bandet Patina.

Jonathan Findalen fortæller også, at instruktørerne er gode til at tilpasse deltagernes niveau, men han understreger, at der altså ikke er lagt til et begynderkursus.

Alt i alt er der 26 deltagere samt et par håndfulde instruktører og frivillige. Det er arrangørerne godt tilfredse med, og næste års efterfølger er allerede i støbeskeen.

- Folk, der er her, har meldt tilbage, at de synes, det er helt vildt fedt, og at de allerede har sat kryds i kalenderen til næste år og vil sige det videre til deres klubber, så der kan komme endnu flere folk, fortæller Jonathan Findalen, men tilføjer også, at det vil blive holdt under 50 deltagere.

- Ambitionen er, at det bliver et fast arrangement, der ligger hver pinse. Det er superdejligt her, og der kan godt være flere, men vi vil stadig gerne holde det småt og intimt.

- Det er noget lidt andet i Gudenåden i forhold til det her, hvor det blæser 12 meter i sekundet, og man ligger på helt åbent vand, fortæller 25-årige Jens Møller.
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Spar sammen, OB

Odense Kommune skal stå fast over for fodboldklubben OB i sagen om en renovering af Odense Stadion. For det bør ikke være Odenses skatteborgere, der skal betale for, at byens og øens største fodboldklub får et bedre stadion at spille på. Det bør klubben og dens ejerkreds selv bekoste. Spørgsmålet om en renovering af Odense Stadion er nok engang blevet aktuelt, fordi OB sammen med de øvrige superliga-klubber, Divisionsforeningen og Dansk Boldspilunion har besluttet, at alle superliga-stadioner fra 2028 er udstyret med fuldt overdækkede tribuner. Det er en fin beslutning, som vil give bedre forhold for klubbernes tilskuere, så man på længere sigt forhåbentlig kan tiltrække flere tilskuere og dermed tjene flere penge. Det er imidlertid ikke Odense Kommunes opgave at sørge for, at erhvervsvirksomheder får bedre fysiske rammer at udøve deres virksomhed i. Odense Kommune skal skabe gode rammevilkår for kommunens virksomhederne i almindelighed, men kommunen skal ikke bruge sine sparsomme skattekroner på at forbedre hverken robotproducenters, gartneriers eller fodboldklubbers ydre rammer. Det må virksomhederne selv klare. Ejerforholdene af Odense Stadion er i dag mildt sagt noget rod. Odense Kommune ejer tre tribuner på stadion, mens en ejerkreds af bestyrelsesmedlemmer i Odense Sport & Event ejer den fjerde, og det skaber helt naturlige tvister mellem de forskellige ejeres forskellige ønsker. Derfor vil det være klogt, hvis man får skilt den kommunale økonomi fra den private virksomhed OB’s interesser fra hinanden. Det vil være til gavn for OB, for Odense Stadion og for Odense Kommune – og for de odenseanske skatteydere. Derfor vil det være klogt, at OB og ejerkredsen bag klubben begynder at spare sammen, så man på et snarligt tidspunkt kan købe stadion af kommunen. På den måde kan man engang i fremtiden, måske allerede inden 2028, få lejlighed til at gennemføre alle de udvidelser og forbedringer af Odense Stadion, som man har lyst og råd til og dermed være med til at skabe grundlag for at høste gevinster ved fremtidige sejre. Så spar endelig sammen, OB. Og begynd hellere i dag end i morgen.

Odense For abonnenter

Testkørsler på vej: På én strækning især vil der snart køre letbanetog

Faaborg-Midtfyn

Gymnasielærer anholdt i London efter at have lænket sig til olietønde: Nu vil han arrangere klimadag

Annonce