Annonce
Rejser

Sydafrika: Et bjerg af sundhed

Caruka Fourie med nogle af de blade, der giver velvære til kunderne og smør på brødet på Skimmelberg. Foto: Jens Rasmussen
I Sydafrika bliver buchu nærmest betegnet som en mirakelplante. I dag bruges bladene fra planten til te, olier og creme.

Tæt på byen Clanwilliam i det vestlige Sydafrika ligger bjerget Skimmelberg. Det har sin helt egen guldåre, og den løber aldrig tør. Guldet er en plante, buchu. Af dens blade laver man primært te, men også olier og creme. Allerede for flere århundreder siden havde Khoisan-folket luret, at der var noget specielt ved buchu-planten, som groede på bjerget Skimmelbergs skråninger. Khoisan-folket tyggede bladene i den behagelige tro, at det gav evig ungdom. Buchu-bladene blev i det 18. århundrede eksporteret til England, hvor det selvfølgelig blev brugt til "a nice cup of tea". Drikken blev dog i folkemunde kaldet "adel-te", da den var rasende dyr og kun overklassen havde råd til de liflige dråber. Der var også otte baller af den dyre te om bord på Titanic. I dag er buchu-planten i familieeje. Sammen med sin "søster-plante" rooibos er buchu i dag virksomheden Skimmelbergs store te-sællerter. Buchu og rooibos høstes på et 2000 hektarer stort område. Bladene bliver høstet ved håndkraft én gang om året – fra januar til marts. De 24 faste medarbejdere bliver i denne periode suppleret med 60-70 flere medarbejdere. - Vi bor i et meget tørt område, så vi er nødt til at vande to gange om dagen, forklarer Caruka Fouriex. Buchu-planten bliver en meter høj på et år, og nogle planter kan holde 16-18 år. Skimmelberg høster 300-500 ton om året, både buchu og rooibos. Og Skimmelberg rammer med sine organiske produkter lige ned i Vestens mange livsstilssygdomme. Der er faktisk ikke en lidelse, som buich og rooibos ikke kan bekæmpe. Anti-inflammatorisk, antioxidanter, anti-septisk (bakteriedræbende), anti-aldring. Forkølelse, gigt, nyresten og hjerte- og mavekvaler står også på listen over, hvad buchu og rooibos er godt for og imod.

Annonce

Buchu

Skimmelberg-te får mange plusser, og stort set alle kan nyde godt af planten fra Skimmelbergs skråninger.
Kun gravide og brystgivende mødre bør holde en pause fra helseteen.
Og hvad er så en perfekt kop te? Vandet skal være 90 grader, og tebrevet skal trække i fire minutter.
Skimmelberg distribuerer endnu ikke sin te i Skandinavien. Men producenten kan kontaktes på Skimmelberg Pty. Ltd., P.O. Box 255, Clanwilliam, 8135 South Africa.
Buchu er navnet, og der høstes 300-500 ton om året på bjergskråningen. Foto: Jens Rasmussen
En smuk tekande med de liflige og helsegivende dråber. Foto: Jens Rasmussen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Uddannelse. Snobberiet når nye højder

Synspunkt: Der er tilsyneladende ingen grænser for, hvor langt man vil gå for at fastholde de unge og deres forældre i vildfarelsen om, at gymnasiet er den eneste vej at gå, hvis man vil have et langt og godt arbejdsliv. Det seneste eksempel kom her i avisen den 21. januar, hvor gymnasielæreren Ulf V. Olsen udbredte sig om ”farerne” ved at vælge en erhvervsuddannelse frem for at gå i gymnasiet. Det er forståeligt nok, at han gør, hvad han kan for at beholde sit job som lærer. Vi ville bare ønske, at det blev gjort ved at styrke kvaliteten og relevansen af undervisningen på gymnasierne i stedet for ved at sprede og forstærke fordommene om erhvervsuddannelserne. Først og fremmest er det ganske enkelt faktuelt forkert, når det påstås, at stort set lige mange unge vælger henholdsvis gymnasier og erhvervsskoler. I 2019 valgte hele 72 procent af de elever, der forlod grundskolen, at søge ind på gymnasiet som førsteprioritet, mens kun 20,1 procent satte kursen mod erhvervsuddannelserne. Samtidig får Ulf V. Olsen det til at lyde som om, at stort set alle gennemfører de gymnasiale uddannelser, selv om Danske Gymnasiers egne tal viser, at gennemførselsprocenten svinger fra 85 på STX til 67 på HF. På erhvervsuddannelserne gennemfører 80 procent ifølge Undervisningsministeriet grundforløbet. Og selv om der også er et (for stort) frafald efterfølgende, så har erhvervsskolereformen haft en positiv effekt. Derudover kan man jo nævne, at en erhvervsuddannelse er den direkte vej ud på arbejdsmarkedet, mens mere end hver femte student stadig ikke er kommet i gang med en videregående uddannelse 27 måneder efter den sidste eksamen – og hvad er studenterhuen så egentlig værd? Vi ser også, at rigtig mange studenter vælger efterfølgende at tage en erhvervsuddannelse. På elektrikeruddannelsen har hele 25 procent af eleverne faktisk gennemført en gymnasial uddannelse, og andelen af elever, som har en delvist gennemført gymnasial uddannelse, er også høj. Det kunne måske være en indikation af, at deres valg af gymnasiet i første omgang ikke var det rigtige, og at de i stedet var på udkig efter en mere praktisk orienteret uddannelsesvej. Det er rigtigt, at man på nogle erhvervsuddannelser stadig har udfordringer med at skaffe det nødvendige antal lærepladser, men billedet er ikke sort/hvidt. En række uddannelser (bl.a. de tekniske uddannelser indenfor fx el, vvs og industri) har de senere år således sat nye rekorder for antallet af indgåede uddannelsesaftaler, samtidig med at man som elev allerede begynder at tjene penge under uddannelsen i stedet for at skulle sætte sin lid til en beskeden, statsunderstøttet SU-udbetaling. Alle eksperter er enige om, at behovet for faglærte blot vil blive større de kommende år. Derfor holder Ulf V. Olsens skræmmebillede af en jobverden med stor jobusikkerhed for unge med en erhvervsuddannelse ikke. Og slet ikke når man sammenligner med, at cirka hver femte akademiker ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd stadig står uden arbejde 26 uger efter færdiggjort uddannelse. Kigger man på lønsedlen, er der også god grund til at vælge en erhvervsuddannelse. I hvert fald viser tal fra henholdsvis UddannelsesGuiden og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at man som eksempelvis elektriker eller vvs’ere både får en højere startløn og over et helt liv tjener mere end mange med en akademisk uddannelse. Både for elektrikere og vvs’ere er den månedlige startløn i gennemsnit på 27.000-28.000 kroner efter endt uddannelse, mens man med en længerevarende videregående uddannelse som designer får cirka 20.500 kr. og med en universitetsuddannelse i filosofi kan se frem til en startløn på cirka 21.700 kr. Igen er der naturligvis forskelle på de enkelte fag, men tallene viser under alle omstændigheder, at tingene ikke er så entydige, som gymnasielæreren får det til at virke. Som en sidste ”trumf” leverer han fordommen om, at livet som faglært er præget af fysiske nedslidning, som gør dig gammel før tid. Et argument, der er udtryk for et stærkt forældet virkelighedssyn. Den moderne håndværker og tekniker har i dag adgang til et væld af hjælpemidler, der sikrer, at den fysiske belastning holdes på et minimum, så man kan se frem til et langt og sundt arbejdsliv – og så sundt er det altså heller ikke at sidde på en kontorstol og stirre ind i en computerskærm dag ud og dag ind. Vi siger ikke, at alle skal vælge gymnasierne fra. Men vi ønsker en mere ligeværdig prioritering af de uddannelsesvalg, den næste generation præsenteres for, når livet efter folkeskolen venter. Det stiller krav til både de unge selv, deres forældre og ikke mindst uddannelsesvejlederne. I den sammenhæng er der ikke brug for et unuanceret mørkesyn i forhold til erhvervsuddannelserne og de mange muligheder, de åbner … heller ikke for at understøtte gymnasielærernes jobsikkerhed.

Sydfyn For abonnenter

Problemer på hotel kom bag på bestyrelse og ejer: - Der er ikke er nogen, der har fortalt os det

Annonce