Annonce
Kerteminde

Lene og Henrik kan ikke længere skyde køer på marken: Reglerne for aflivning af dyr strammes

Tidligere blev Sybergkvægs skotske højlandskvæg skudt på marken, inden kvæget blev transporteret til slagtning. Nu skærper Fødevarestyrelsen reglerne. Arkivfoto: Kim Rune
Fødevarestyrelsen tillader ikke længere aflivning af dyr på marken. Det kommer til at få betydning for Sybergkvæg og Svalehøj Highland Cattle.

Nordøstfyn: Mindre stress og bedre kød har været årsager til, at mange kvægopdrættere har valgt at lade deres dyr skyde på marken.

Nu slår Fødevarestyrelsen dog fast, at styrelsen er blevet gjort opmærksom på, at det er et brud på EU-reglerne. Det er risikoen for jordforurening af kødet, som ligger til grund for EU’s afgørelse.

Derfor må landmænd fra dags dato ikke længere aflive deres dyr med et skud på marken.

Både Sybergkvæg i Tårup og Svalehøj Highland Cattle i Mesinge, der begge har skotsk højlandskvæg, benytter sig af at skyde deres dyr på marken, inden de sendes til slagtning.

Begge steder er de meget trætte af, at den regel nu skærpes, for ingen af dem har lyst til at gå på kompromis med dyrevelfærden.

- Den primære årsag til hjemmeslagtning er, at det skal være mindst stressende for dyrene, men vores anden udfordring er også, at vi har skotsk højlandskvæg, som har lange horn. De kan derfor ikke gå i slagtegangene, og vi kan derfor ikke få dem slagtet, fortæller Lene Gommesen fra Sybergkvæg.

Annonce
Henrik Nielsen overvejer, om han overhovedet skal have sit kvæg, hvis det ikke må skydes på marrken. Arkivfoto: Mette Louise Fasdal

Ikke plads til dyrene på slagtegangene

Derfor er både Sybergkvæg og Highland Cattle nu gået i tænkeboks i håbet om at finde en brugbar løsning for deres dyr, og for den kødkvalitet, som de gerne vil levere til deres kunder.

Lene Gommesen fortæller, at hovedparten af de kreaturer, der findes i Danmark og i verden, er pollede - altså uden horn, og derfor har man lavet slagtegangene efter dem.

- Lige nu ved jeg faktisk ikke, hvad vi gør, siger hun.

- Vi har jo loyale kunder i vores gårdbutik, som kommer og henter kød. Vi har også kød tilbage, men det slipper jo også op på et tidspunkt, tilføjer hun.

Lene Gommesen fortæller, at der på Fødevarestyrelsens hjemmeside er et dokument, som hedder en "ejer-dyrlægelægeerklæring," som hun hver gang, Sybergkvæg slagter, printer ud og udfylder. Hun har sin dyrlæge ude og syne dyret, der skal skydes, og dyrlægen underskriver erklæringen.

Denne erklæring afleverer hun herefter på slagteriet sammen med det døde dyr, og her er der endnu en dyrlæge, der godkender det og tjekker, at det dyrlægearbejde, der er gjort, mens dyret var levende, er gjort korrekt.

- Det er selvfølgelig en ekstraregning, jeg har, men det er en udgift, vi har valgt, fordi det er vigtigt for os, at dyrene aflives på marken.

- Nu er jeg i tvivl om, om jeg kan bruge det dokument. Det ligger stadig på Fødevarestyrelsens hjemmeside, men i og med, at jeg ikke må slagte mine dyr på marken, med mindre, de har brækket benene, ved jeg ikke, hvad jeg skal gøre.

- Alternativet er, at vi stopper med at producere dyr til kødproduktion, og vi så kun laver naturpleje, men uanset, hvordan vi vender og drejer det, vil der jo altid komme et restprodukt, og hvad skal vi gøre ved det?

Skal ikke skydes på slagtehus

Lene Gommesen understreger, at hun ikke er interesseret i, at dyrene bliver skudt på slagtehuset.

Heller ikke Henrik Nielsen fra Svalehøj Highland Cattle er interesseret i, at hans dyr skal transporteres levende til et slagtehus.

- Hvis vi ikke vil have, at vores dyr transporteres levende og bliver slagtet på slagterhuset, må alternativet jo være, at vi stopper med at have dyr. Jeg er ikke interesseret i, at mine dyr kommer på slagtegang på den måde, det foregår.

- Så vil jeg ikke rode med det. Så må jeg jo samle på klistermærker i stedet for, men hvis de er lavet af plastik, må jeg heller ikke det. Vi må snart ikke noget, fastslår Henrik Nielsen.

Han synes, at der hele tiden kommer nye krav og retningslinjer for dyrehold.

- Vi er mange, der kommer i bekneb med den her indskærpelse, for vi er mange, der får vores dyr skudt på marken, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat For abonnenter

De gamle nyheder, 1994: Bølge af tyverier på Odense Friskole

1994 Eleverne på Odense Friskole skal til at holde vagt i klasselokalerne under den fælles morgensang. På skift skal en enkelt elev fra hver klasse blive tilbage, når de andre er til morgensamling i gymnastiksalen. Årsagen er, at skolen i den sidste halvanden uge er blevet ramt af en bølge af tyverier – blandt andet fra elevernes tasker, der ubevogtet er ladt tilbage i klasselokalerne under morgensangen. - Nogle personer har tilsyneladende fået øje på, hvor let det er at komme ind på vores skole. Så nu har vi skærpet agtpågivenheden og aftalt en vagtordning. Eleverne har også fået besked på, at de skal undgå at efterlade penge eller andre værdier i skoletasken, siger skolebestyrer Torsten Johannesen. 1969 Den 21-årige Eva Haraldsted fra Aarhus har stævnet den engelske fodboldspiller George Best, Manchester United, for brudt ægteskabsløfte. Et forlydende i London vil vide, at den danske pige vil have sin tidligere forlovede til at betale hende 20.000 pund ( cirka 360.000 kroner). George Best bekræfter, at han har modtaget stævningen fra den danske pige men har ingen kommentarer ud over, at ”det vist er bedst, at hun rejser hjem til Danmark nu”. Eva Haraldsted traf Georg Best, da hun forsøgte at skaffe hans autograf til sin daværende, danske forlovede. Hun rejste senere til England og blev midtpunktet i mange romantiske forlydender, der opstod om hende og den engelske fodboldspiller. 1944 Prisudvalget i Odense Købstad offentliggør i dag en bekendtgørelse, hvorefter der straks træder maksimalpriser i kraft for juletræer, der sælges her i byen såvel i engros- som i detailhandel. Priserne er fastsat specielt gældende for Odense og godkendt af Prisdirektoratet. De må derfor ikke overskrides uanset tidligere indgåede aftaler om højere priser og avancer. Efter de nye prisbestemmelser må juletræer i almindelige sorter gran koste fra 1,25 kroner til syv kroner pr. stk., medens der for finere træsorter, ædelgran, nordmannsgran og lignende, må tages fra to kroner til 11,75 kroner. Priserne gælder for størrelser fra mellem 60 centimeter til højest 3 ½ meter. Handlen med juletræer er kun så småt begyndt i byen.

Danmark

Live: Syv mænd og to kvinder kræves fængslet i terrorsag efter omfattende politiaktion - følg forløbet her

Annonce