Annonce
Kerteminde

Lene og Henrik kan ikke længere skyde køer på marken: Reglerne for aflivning af dyr strammes

Tidligere blev Sybergkvægs skotske højlandskvæg skudt på marken, inden kvæget blev transporteret til slagtning. Nu skærper Fødevarestyrelsen reglerne. Arkivfoto: Kim Rune
Fødevarestyrelsen tillader ikke længere aflivning af dyr på marken. Det kommer til at få betydning for Sybergkvæg og Svalehøj Highland Cattle.

Nordøstfyn: Mindre stress og bedre kød har været årsager til, at mange kvægopdrættere har valgt at lade deres dyr skyde på marken.

Nu slår Fødevarestyrelsen dog fast, at styrelsen er blevet gjort opmærksom på, at det er et brud på EU-reglerne. Det er risikoen for jordforurening af kødet, som ligger til grund for EU’s afgørelse.

Derfor må landmænd fra dags dato ikke længere aflive deres dyr med et skud på marken.

Både Sybergkvæg i Tårup og Svalehøj Highland Cattle i Mesinge, der begge har skotsk højlandskvæg, benytter sig af at skyde deres dyr på marken, inden de sendes til slagtning.

Begge steder er de meget trætte af, at den regel nu skærpes, for ingen af dem har lyst til at gå på kompromis med dyrevelfærden.

- Den primære årsag til hjemmeslagtning er, at det skal være mindst stressende for dyrene, men vores anden udfordring er også, at vi har skotsk højlandskvæg, som har lange horn. De kan derfor ikke gå i slagtegangene, og vi kan derfor ikke få dem slagtet, fortæller Lene Gommesen fra Sybergkvæg.

Annonce
Henrik Nielsen overvejer, om han overhovedet skal have sit kvæg, hvis det ikke må skydes på marrken. Arkivfoto: Mette Louise Fasdal

Ikke plads til dyrene på slagtegangene

Derfor er både Sybergkvæg og Highland Cattle nu gået i tænkeboks i håbet om at finde en brugbar løsning for deres dyr, og for den kødkvalitet, som de gerne vil levere til deres kunder.

Lene Gommesen fortæller, at hovedparten af de kreaturer, der findes i Danmark og i verden, er pollede - altså uden horn, og derfor har man lavet slagtegangene efter dem.

- Lige nu ved jeg faktisk ikke, hvad vi gør, siger hun.

- Vi har jo loyale kunder i vores gårdbutik, som kommer og henter kød. Vi har også kød tilbage, men det slipper jo også op på et tidspunkt, tilføjer hun.

Lene Gommesen fortæller, at der på Fødevarestyrelsens hjemmeside er et dokument, som hedder en "ejer-dyrlægelægeerklæring," som hun hver gang, Sybergkvæg slagter, printer ud og udfylder. Hun har sin dyrlæge ude og syne dyret, der skal skydes, og dyrlægen underskriver erklæringen.

Denne erklæring afleverer hun herefter på slagteriet sammen med det døde dyr, og her er der endnu en dyrlæge, der godkender det og tjekker, at det dyrlægearbejde, der er gjort, mens dyret var levende, er gjort korrekt.

- Det er selvfølgelig en ekstraregning, jeg har, men det er en udgift, vi har valgt, fordi det er vigtigt for os, at dyrene aflives på marken.

- Nu er jeg i tvivl om, om jeg kan bruge det dokument. Det ligger stadig på Fødevarestyrelsens hjemmeside, men i og med, at jeg ikke må slagte mine dyr på marken, med mindre, de har brækket benene, ved jeg ikke, hvad jeg skal gøre.

- Alternativet er, at vi stopper med at producere dyr til kødproduktion, og vi så kun laver naturpleje, men uanset, hvordan vi vender og drejer det, vil der jo altid komme et restprodukt, og hvad skal vi gøre ved det?

Skal ikke skydes på slagtehus

Lene Gommesen understreger, at hun ikke er interesseret i, at dyrene bliver skudt på slagtehuset.

Heller ikke Henrik Nielsen fra Svalehøj Highland Cattle er interesseret i, at hans dyr skal transporteres levende til et slagtehus.

- Hvis vi ikke vil have, at vores dyr transporteres levende og bliver slagtet på slagterhuset, må alternativet jo være, at vi stopper med at have dyr. Jeg er ikke interesseret i, at mine dyr kommer på slagtegang på den måde, det foregår.

- Så vil jeg ikke rode med det. Så må jeg jo samle på klistermærker i stedet for, men hvis de er lavet af plastik, må jeg heller ikke det. Vi må snart ikke noget, fastslår Henrik Nielsen.

Han synes, at der hele tiden kommer nye krav og retningslinjer for dyrehold.

- Vi er mange, der kommer i bekneb med den her indskærpelse, for vi er mange, der får vores dyr skudt på marken, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat For abonnenter

De gamle nyheder, 1969: Cafeteria i Mageløs brændte - men gæsterne blev siddende

1994 Nu er der mulighed for at få en garanteret medicinfri flæskesteg på julebordet. Som den første forretning i Odense har Kvickly i Dalum fået en statsautoriseret godkendelse til at sælge ferskt økologisk grisekød. Slagtermester Søren Nielsen i Kvickly siger, at grisene med garanti aldrig har fået medicin eller mærkelige tilskudsstoffer. Vi får kødet fra den ene af to producenter i Jylland, der er statskontrollerede. Og selv bliver vi også kontrolleret i alle ender og kanter. Kødet skal håndteres for sig selv, og skal der midt på dagen skæres mere, skal værktøjet renses, hvis det i mellemtiden har været brugt til andet grisekød. Det økologiske kød koster 10 kroner mere kiloet, og Kvickly kan kun få 100 kilo om ugen. 1969 Odense Brandvæsen havde ved midnatstid besvær med at få gæsterne i cafeteriaet Go-In, Mageløs 7, til at forlade lokalet, skønt det brændte ret kraftigt i køkkenet og op gennem taget. Det måtte adskillige opfordringer til, før folk rettede sig efter brandvæsenets anvisninger. Den væsentligste grund til, at gæsterne skulle ud, var brandvæsenets kulsyretåge, der er giftig. Og kort efter, at en sådan tåge er sprøjtet ud i et rum, opstår der som følge af slukningen en kraftig røg, hvilket gæsterne ved selvsyn kunne se, da de havde forladt lokalet. Ilden opstod i nogle frituregryder og bredte sig hurtigt gennem aftræksrør til en del af tagkonstruktionen. Det skete ret betydelig skade i cafeteriaet. 1944 Der er i disse dage i København samt i Odense, Aarhus og Aalborg meget vidtgående foranstaltninger under forberedelse til indsats i det øjeblik, der eventuelt skulle opstå katastrofer af et sådant omfang, at hele bydele er i fare for at blive ødelagt af brand. Fra Statens civile Luftværn er udsendt et cirkulære til de lokale luftværnsmyndigheder, hvorefter der så hurtigt som muligt, skal træffes foranstaltninger til imødegåelse af katastrofebrand og ildstorm, et udtryk for fladebrande af en så voldsom karakter, at de kan sammenlignes med naturkatastrofer. Når Ildstorm raserer en by, opstår der en sådan ophedning af luften, at både huse og alt levende fuldstændig opsluges som i en krematorieovn.

Annonce