Annonce
Erhverv

Svineproducenter angriber Danish Crowns klimaindsats

Formand Kim Heiselberg fra Danske Svineproducenter mener, at det lige nu først og fremmest handler om at forbedre konkurrenceevnen for de danske svineavlere. Arkivfoto: Mads Dalegaard
Danish Crowns topchef Jais Valeur burde ikke være formand for et af regeringens klimapartnerskaber, mener Danske Svineproducenter. Tudetosset at lade være, svarer slagterikoncernen.

Klima og landbrug: Topchefen i Danmarks største slagterikoncern, Danish Crown, skal koncentrere sig om at sælge kød. Ikke om at hjælpe regeringen med at løse klimaudfordringerne.

Sådan lyder en opsang fra foreningen Danske Svineproducenter, der organiserer mange af Danish Crowns ejere og leverandører.

Det er kun to uger siden, at Danish Crowns topchef, Jais Valeur, blev udnævnt af S-regeringen til at stå i spidsen for et klimapartnerskab. Jais Valeurs ansvarsområde er fødevarefremstilling og landbrug, og han indgår i et team af 13 af de øverste ledere i dansk erhvervsliv, der har påtaget sig lignende roller.

Hos Danske Svineproducenter mener man, at Jais Valeur skulle have takket nej, da såvel statsminister Mette Frederiksen (S) som fødevareminister Mogens Jensen (S) bad ham om at stå til rådighed.

- Der er masser af folk, der kan hjælpe med den grønne omstilling, men der er ikke ret mange, der kan hjælpe Jais (Valeur, red.) med at drive vores slagteri. Det er der, han har sin force, og vi har sindssygt meget brug for, at han har sit fokus der, siger Kim Heiselberg, formand for Danske Svineproducenter.

Annonce

Formændene for klimapartnerskaberne

Formændene for regeringens 13 klimapartnerskaber

Landtransport og logistik: Jens Bjørn Andersen, topchef, DSV Panalpina

Service, it og rådgivning: Eva Berneke, topchef, KMD

Luftfart: Simon Pauck Hansen, topchef, SAS Danmark

Affald, vand og den cirkulære branche: Camilla Haustrup Hermansen, direktør og medejer, Plus Pack

Bygge- og anlægssektoren: Jesper Kristian Jacobsen, topchef, Aarsleff

Life Science og biotek: Lars Fruergaard Jørgensen, topchef, Novo Nordisk

Handel: Michael Løve, topchef, Netto International

Produktionsvirksomheder: Mads Nipper, topchef, Grundfos

Finanssektoren: Torben Möger Pedersen, topchef, PensionDanmark

Energi- og forsyningssektoren: Henrik Poulsen, topchef, Ørsted

Det blå Danmark: Søren Skou, topchef, Mærsk

Energitung industri: Michael Lundgaard Thomsen, topchef, Aalborg Portland

Fødevarefremstilling og landbrug: Jais Valeur, topchef, Danish Crown

Godt regnskab

Danish Crown står med en stribe udfordringer. Selv om prisen på svinekød lige nu er høj, sendes der færre og færre danske svin til slagtning, og det presser hele slagteriets forretning på den lange bane.

I sidste uge offentliggjorde Danish Crown ellers et overraskende godt regnskab, der blandt andet skyldes en rekordstor eksport til Asien. Regnskabet gjorde det muligt at give ejerne - svineproducenterne - en efterbetaling på næsten 1,3 milliarder kroner.

Det stod samtidig klart, at Danish Crown havde tjent mange af pengene i de seneste måneder, hvor afrikansk svinepest i Asien har skabt en massiv efterspørgsel på europæisk svinekød.

- Der er rigtig god vind i sejlene på svineproduktionen lige nu. Men indtil for seks måneder siden talte alle om, at vi skulle finde nye modeller for den danske slagteridrift og svineproduktion, så vi kunne blive konkurrencedygtige på alle parametre over for udlandet, siger Kim Heiselberg.

Mærsk-boss har også travlt

Jais Valeur er rekrutteret til regeringens klimapartnerskabet på lige fod med nogle af dansk erhvervslivs største profiler. A.P. Møller-Mærsks topchef Søren Skou står i spidsen for en klimaplan for ”det blå Danmark”, det vil sige rederierne, og medicinalkæmpen Novo Nordisk stiller med sin topchef, Lars Fruergaard Jørgensen.

- Tror du ikke, at Søren Skou fra A.P. Møller også har travlt i hverdagen?

- Det er jeg med på. Men vi er voldsomt optaget af, at man udnytter den situation, der lige nu kan gøre os så konkurrencedygtige, som det overhovedet er muligt. Alle ved, at hvis man flytter sit fokus andre steder hen, kan det gå ud over kerneforretningen, siger Kim Heiselberg.

- Kan du forstå, hvis det bliver tolket som en tøven i forhold til den klimadagsorden, som landbruget ellers ser ud til at købe ind på?

- Jeg siger ikke, at vi tøver. Men vi har snakket om klimadagsordenen i nogle år. Det er noget, som alle skal købe ind på. Vi skal nok nå frem til bæredygtige løsninger på verdensplan, men i Danmark skal vi holde fokus på, at vi skal kunne konkurrere med omverdenen allerede i morgen, siger Kim Heiselberg.

På et møde på Marienborg for to uger siden blev Danish Crowns topchef, Jais Valeur, udnævnt til formand for et klimapartnerskab, der skal have fokus på fødevarefremstilling og landbrug. Arkivfoto: Søren Gylling

- Tudetosset at sige nej

Hos Danish Crown afviser pressechef Jens Hansen, at Jais Valeur har begået en fejl ved at engagere sig i regeringens klimadagsorden.

- Det vil i vores øjne være tudetosset at sige nej tak til at stå i spidsen for klimapartnerskabet, når der kommer en henvendelse fra landets fødevareminister og statsminister, siger Jens Hansen og fortsætter:

- I rollen som formand får Jais Valeur og Danish Crown de bedst tænkelige muligheder for at præge og bidrage til en klimastrategi, der kan sikre, at vi også i 2050 har en betydelig fødevareproduktion, som bidrager med arbejdspladser og valutaindtjening til Danmark.

Ifølge Miljø- og Fødevareministeriet står landbruget for over 20 pct. af Danmarks samlede udledning af drivhusgasser. Danish Crown har et mål om at reducere sit klimaaftryk med 50 pct. inden 2030. Visionen er at producere kød helt klimaneutralt i 2050.

Ministrene Dan Jørgensen (S), Simon Kollerup (S) og Mette Frederiksen (S) sammen med de 13 topchefer, der er udnævnt til formænd for regeringens klimapartnerskaber. Jais Valeur fra Danish Crown er nr. syv fra venstre. Pr-foto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat For abonnenter

De gamle nyheder, 1944: Odenseanske frisører vil ikke arbejde 10. december

1994 Udenfor lignede Nordfyns Bank på Adelgade i Bogense sig selv i går. Men på 1. salen var otte talstærke politifolk fra Københavns Politis bedrageriafdeling i færd med at kulegrave bankens forbindelse med selskabstømmere, der har drænet statskassen. Efter syv stive timer forlod de banken med papkasser fyldt med papirer og efterlod en sigtet bankdirektør og udlånschef for medvirken til selskabstømning og snyd med stempelafgift. De risikerer begge at blive straffet med fængsel i op til to år. På et pressemøde i går afviste både bestyrelse og bankdirektør Preben Sandberg indholdet af sigtelserne. Hvis bankens ansatte har medvirket til noget ulovligt, er det sket i god tro, hævdede direktøren. 1969 Med dansk premiere på den engelske storfilm ”Chitty Chitty Bang Bang” skyder Stor-Odenses ottende biograf, Imperial i Dalum, sig i morgen ind på det fynske forlystelsesmarked. Men allerede i dag tages biografen uofficielt i brug ved forevisning af filmen for en indbudt kreds. Imperial står godt rustet til at skulle konkurrere om biografpublikummets gunst. Teatret er udstyret efter alle kunstens regler med det nyeste filmmaskineri og et syv gange 15 meter stort lærred, der yder storfilm fuld retfærdighed. I salen er der plads til 450 mennesker, der får god siddekomfort. Som en ekstra service er der i tilslutning til biografen indrettet en grillbar, som der også er adgang til uden for spilletiderne. 1944 De odenseanske frisørsvende har besluttet, at de ikke vil arbejde søndag den 10. december og juleaftensdag, fordi deres overenskomst ikke tillader det. Inden for Odense Frisørlaugs bestyrelse har man drøftet forholdene, og fra mestrenes side lægger man ikke skjul på, at man er skuffet over den indstilling, som medarbejderne i frisørforretningerne indtager. - Vi lever jo under ekstraordinære forhold, siger frisørlaugets kasserer, frisørmester V. Andersen, Allégade, og det er jo ikke frisørmestrene, der har skabt den situation, der bevirker, at salonerne skal holde åbent de tre søndage. Det er elektricitetsvanskelighederne, der er årsag til de ekstra arbejdsdage, og så bør vi også yde vort lille bidrag.

Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Baggrund: Vinderteamet brugte 2000 timer på at dyrke Faaborg

Annonce