Annonce
Erhverv

Svineproducenter angriber Danish Crowns klimaindsats

Formand Kim Heiselberg fra Danske Svineproducenter mener, at det lige nu først og fremmest handler om at forbedre konkurrenceevnen for de danske svineavlere. Arkivfoto: Mads Dalegaard
Danish Crowns topchef Jais Valeur burde ikke være formand for et af regeringens klimapartnerskaber, mener Danske Svineproducenter. Tudetosset at lade være, svarer slagterikoncernen.

Klima og landbrug: Topchefen i Danmarks største slagterikoncern, Danish Crown, skal koncentrere sig om at sælge kød. Ikke om at hjælpe regeringen med at løse klimaudfordringerne.

Sådan lyder en opsang fra foreningen Danske Svineproducenter, der organiserer mange af Danish Crowns ejere og leverandører.

Det er kun to uger siden, at Danish Crowns topchef, Jais Valeur, blev udnævnt af S-regeringen til at stå i spidsen for et klimapartnerskab. Jais Valeurs ansvarsområde er fødevarefremstilling og landbrug, og han indgår i et team af 13 af de øverste ledere i dansk erhvervsliv, der har påtaget sig lignende roller.

Hos Danske Svineproducenter mener man, at Jais Valeur skulle have takket nej, da såvel statsminister Mette Frederiksen (S) som fødevareminister Mogens Jensen (S) bad ham om at stå til rådighed.

- Der er masser af folk, der kan hjælpe med den grønne omstilling, men der er ikke ret mange, der kan hjælpe Jais (Valeur, red.) med at drive vores slagteri. Det er der, han har sin force, og vi har sindssygt meget brug for, at han har sit fokus der, siger Kim Heiselberg, formand for Danske Svineproducenter.

Annonce

Formændene for klimapartnerskaberne

Formændene for regeringens 13 klimapartnerskaber

Landtransport og logistik: Jens Bjørn Andersen, topchef, DSV Panalpina

Service, it og rådgivning: Eva Berneke, topchef, KMD

Luftfart: Simon Pauck Hansen, topchef, SAS Danmark

Affald, vand og den cirkulære branche: Camilla Haustrup Hermansen, direktør og medejer, Plus Pack

Bygge- og anlægssektoren: Jesper Kristian Jacobsen, topchef, Aarsleff

Life Science og biotek: Lars Fruergaard Jørgensen, topchef, Novo Nordisk

Handel: Michael Løve, topchef, Netto International

Produktionsvirksomheder: Mads Nipper, topchef, Grundfos

Finanssektoren: Torben Möger Pedersen, topchef, PensionDanmark

Energi- og forsyningssektoren: Henrik Poulsen, topchef, Ørsted

Det blå Danmark: Søren Skou, topchef, Mærsk

Energitung industri: Michael Lundgaard Thomsen, topchef, Aalborg Portland

Fødevarefremstilling og landbrug: Jais Valeur, topchef, Danish Crown

Godt regnskab

Danish Crown står med en stribe udfordringer. Selv om prisen på svinekød lige nu er høj, sendes der færre og færre danske svin til slagtning, og det presser hele slagteriets forretning på den lange bane.

I sidste uge offentliggjorde Danish Crown ellers et overraskende godt regnskab, der blandt andet skyldes en rekordstor eksport til Asien. Regnskabet gjorde det muligt at give ejerne - svineproducenterne - en efterbetaling på næsten 1,3 milliarder kroner.

Det stod samtidig klart, at Danish Crown havde tjent mange af pengene i de seneste måneder, hvor afrikansk svinepest i Asien har skabt en massiv efterspørgsel på europæisk svinekød.

- Der er rigtig god vind i sejlene på svineproduktionen lige nu. Men indtil for seks måneder siden talte alle om, at vi skulle finde nye modeller for den danske slagteridrift og svineproduktion, så vi kunne blive konkurrencedygtige på alle parametre over for udlandet, siger Kim Heiselberg.

Mærsk-boss har også travlt

Jais Valeur er rekrutteret til regeringens klimapartnerskabet på lige fod med nogle af dansk erhvervslivs største profiler. A.P. Møller-Mærsks topchef Søren Skou står i spidsen for en klimaplan for ”det blå Danmark”, det vil sige rederierne, og medicinalkæmpen Novo Nordisk stiller med sin topchef, Lars Fruergaard Jørgensen.

- Tror du ikke, at Søren Skou fra A.P. Møller også har travlt i hverdagen?

- Det er jeg med på. Men vi er voldsomt optaget af, at man udnytter den situation, der lige nu kan gøre os så konkurrencedygtige, som det overhovedet er muligt. Alle ved, at hvis man flytter sit fokus andre steder hen, kan det gå ud over kerneforretningen, siger Kim Heiselberg.

- Kan du forstå, hvis det bliver tolket som en tøven i forhold til den klimadagsorden, som landbruget ellers ser ud til at købe ind på?

- Jeg siger ikke, at vi tøver. Men vi har snakket om klimadagsordenen i nogle år. Det er noget, som alle skal købe ind på. Vi skal nok nå frem til bæredygtige løsninger på verdensplan, men i Danmark skal vi holde fokus på, at vi skal kunne konkurrere med omverdenen allerede i morgen, siger Kim Heiselberg.

På et møde på Marienborg for to uger siden blev Danish Crowns topchef, Jais Valeur, udnævnt til formand for et klimapartnerskab, der skal have fokus på fødevarefremstilling og landbrug. Arkivfoto: Søren Gylling

- Tudetosset at sige nej

Hos Danish Crown afviser pressechef Jens Hansen, at Jais Valeur har begået en fejl ved at engagere sig i regeringens klimadagsorden.

- Det vil i vores øjne være tudetosset at sige nej tak til at stå i spidsen for klimapartnerskabet, når der kommer en henvendelse fra landets fødevareminister og statsminister, siger Jens Hansen og fortsætter:

- I rollen som formand får Jais Valeur og Danish Crown de bedst tænkelige muligheder for at præge og bidrage til en klimastrategi, der kan sikre, at vi også i 2050 har en betydelig fødevareproduktion, som bidrager med arbejdspladser og valutaindtjening til Danmark.

Ifølge Miljø- og Fødevareministeriet står landbruget for over 20 pct. af Danmarks samlede udledning af drivhusgasser. Danish Crown har et mål om at reducere sit klimaaftryk med 50 pct. inden 2030. Visionen er at producere kød helt klimaneutralt i 2050.

Ministrene Dan Jørgensen (S), Simon Kollerup (S) og Mette Frederiksen (S) sammen med de 13 topchefer, der er udnævnt til formænd for regeringens klimapartnerskaber. Jais Valeur fra Danish Crown er nr. syv fra venstre. Pr-foto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Du tager fejl, Mette

Statsminister Mette Frederiksen talte i sin nytårstale for flere tvangsanbringelser af børn. Jeg er lodret uenig: Vi skal have som mål at tvangsanbringe så få børn udenfor hjemmet som muligt. Vores ambition som samfund må være at skabe gode rammer om børnene og familierne, så tvangsanbringelser bliver absolut sidste udvej. Vi har i dag to voldsomme problemer: at de allersvageste familier ikke bliver hjulpet godt nok, tidligt nok, og at det system vi anbringer børn i, ikke virker. Løsningen må for det første være at hjælpe familierne bedre, og for det andet at reparere anbringelsessystemet, så det også virker bedre. I dag går det alt for ofte galt for de anbragte børn. Halvdelen af alle unge hjemløse er tidligere anbragte. Meget få af de anbragte børn får en uddannelse. En skræmmende høj procentdel af de tidligere anbragte forsøger selvmord. Og rigtig mange anbragte børn får selv børn, der bliver anbragt. Lad os derfor fokusere på, hvordan vi undgår at anbringe børn! Man kan for eksempel støtte nybagte forældre, så de nye familier får en bedre start på livet sammen. Helt fra fødslen kan der tilknyttes socialt personale til de svageste familier, og de kan også få tid i særlige barselshuse, så en ny familie først kommer hjem, når de er parate til det. Vi skal også – under alle omstændigheder – styrke normeringen i vuggestuer og børnehaver, og have flere lærere i folkeskolen. For det er i de gode institutioner at vi dels skal opdage tidligt, når børnene ikke har det godt, og dels er i stand til at hjælpe de børn ekstra meget, der ikke har den store støtte derhjemmefra. I de tilfælde hvor det alligevel går galt, og et barn fjernes fra familien, skal vi sætte langt mere kvalificeret ind, end vi gør i dag. For eksempel med bedre plejefamilier. For eksempel med ordentlige vilkår for anbragte børn der fylder 18 år. Og absolut også med frivillige tilknyttet de anbragte børn, så de anbragte børn også har venner og mentorer, der ikke repræsenterer myndighederne. Vi vil fra radikal side gerne være med til at drøfte hvordan vi forebygger anbringelser, og hvordan vi forbedrer anbringelser. Men begge dele skal være på plads, før vi går ind i en diskussion om flere anbringelser.

Odense

Et skud tysk testosteron: For første gang i otte år har Odense Zoo atter en søløve-han

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];