Annonce
Odense

Svindler skal bag tremmer - tre års fængsel for millionbedrageri

En 29-årig mand med relationer til Fredericia har netop fået sin dom for omfattende databedrageri. Derudover er han blevet dømt for narkobesiddelse. To andre er ligeledes sigtet i sagen for hæleri. Arkivfoto: Peter Friis Autzen

Opdateret kl. 15.15: Navnet på den dømte er tilføjet.

En 28-årig mand fra Fredericia er netop blevet dømt for et bedrageriforhold i millionklassen. Knap fem millioner formåede Martin Bryhl at bedrage sig til. Det tvivlsomme hverv foregik primært fra lejligheden i Fredericia. Et par gange brugte han også byens bibliotek.

Ud af de knap fem millioner kroner formåede den 28-årige mand at få fingrene i de omkring fire af dem. Pengene blev blandt andet brugt til at betale gæld af med.

Måden, hvorpå han fik fingrene i de mange millioner, var ved at franarre tilfældige mennesker deres NemID, optage lån i deres navn for efterfølgende at få pengene udbetalt enten til sin egen eller andres konti.

Sagen kørte som en tilståelsessag, og det endte med tre års fængsel for Martin Bryhls vedkommende.

Manden var også tiltalt for - udover det omfattende bedrageri - at have været i besiddelse af 34,2 gram kokain. Derudover erkendte han i retten at have overtrådt både fyrværkeribekendtgørelsen og ordensbekendtgørelsen ved tilbage i marts forrige år at have affyret og kastet med en raket større end en mandefod, i forbindelse med en fodboldkamp på Odense Stadion mellem OB og AGF. Den 28-årige havde forbud mod at opholde sig på stadionet.

Mandens forsvarer, Mira Tøfting, oplyser til avisen Danmark, at dommen ikke bliver anket.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
OB

Stjernedrys i ovalen i Bolbro

Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Leder For abonnenter

Sprællevende 100-årig

Det kan ikke have undgået manges opmærksomhed, at det i år er 100 år siden, Genforeningen fandt sted. En begivenhed, som betød, at befolkningen på et landfast stykke Danmark efter at have været tysk siden 1864 igen kunne lade Dannebrog blafre i haven. At de igen kunne vælge, om de ville mødes for at diskutere politik i stedet for at spise kage ved store kaffeborde, som i de mellemliggende år havde udgjort den dansksindede bastion. Men det er nok de færreste, der ved, hvad årene inden Genforeningen førte med sig. Mens mange af os kigger mod andre grænsedragninger for at forstå, hvad fjendtlig magtovertagelse betyder, afslører Genforeningen, at vi er klædt af, når det kommer til vores eget lands historie. Også selv om det kun er få generationer siden, den udspillede sig. Tænk sig, at dansk i knap 50 år var forbudt som undervisningssprog, og at befolkningen søgte at omgå forbuddet ved at oprette skoler nord for den ny grænse, så eleverne alligevel kunne blive undervist i deres modersmål? At disse skoler skulle blive en form for forløber for efterskolerne, der 100 år senere stadig er i høj kurs, når unge skal finde deres identitet? Også selv om identitet i 2020 handler om meget andet end nationalitet. "Hvad kommer Genforeningen da mig ved", spørger den sønderjyskfødte skuespiller Bodil Jørgensen i Grænseforeningens humoristiske jubilæumsvideo, der florerer på internettet, og svaret er kort: Alt. Genforeningen er sprællevende. Hvis vi reelt vil give andet end evnen til at ramme et 12-tal ved eksamensbordet videre til de yngste, kunne vi passende benytte 100-året til at opsøge en af de 650 mindesten, der blev rejst i 1920 for at ære, at Sønderjylland igen blev dansk. Og som Slots- og Kulturstyrelsen har besluttet at frede - et par af dem befinder sig endda på Fyn. Det kunne være starten på en samtale om at høre til et sted, men også om hvad det mon havde betydet, hvis afstemningen i 1920 var blevet et "nej" og et "mojn".

Fyn

Vildt uheld på E20: Tidligst om en måned har politiet et svar

Annonce