Annonce
Sport

Sverige slår Polen og er videre ved håndbold-EM

Adam Ihse/Ritzau Scanpix
Sverige kunne tåle et nederlag på op til ni mål mod Polen, men havde ingen problemer og vandt opgøret.

Det svenske hjemmepublikum fik, hvad de kom efter i svenskernes sidste gruppekamp ved herrernes håndbold-EM.

Med en forholdsvis sikker sejr på 28-26 over Polen spillede Sverige sig endegyldigt videre til mellemrunden. Begge halvlege endte 14-13 i svenskernes favør.

Før kampen stod det klart, at Slovenien allerede var videre som gruppeetter, og medmindre svenskerne led et tocifret nederlag til Polen, ville svenskerne blive nummer to i gruppe F.

Polen havde tabt sine to første kampe ved EM, men polakkerne virkede opsatte på i det mindste at få point inden hjemrejsen.

Efter en stærk periode midt i første halvleg opbyggede Polen et forspring på tre mål, men det blev sløset væk i den sidste del af første halvleg, så svenskerne kunne gå til pause med en føring på et enkelt mål.

Efter lidt stillingskrig fik Sverige overtaget på måltavlen midt i anden halvleg, og føringen gik i løbet af få minutter fra et til fem mål.

Lidt spænding kom der dog i Göteborg, da Polen sent i kampen havde muligheden for at reducere føringen til et enkelt mål, men mislykkedes.

Det svenske mandskab sætter nu kursen mod Malmø, hvor mellemrunden skal afvikles. Det er samme mellemrunde, som Danmark skal forsøge at kvalificere sig til onsdag.

Tirsdag aften sikrede Norge, at holdet starter samme mellemrunde med to point, da det lykkedes at besejre Portugal i gruppefinalen i gruppe D. Norge vandt 34-28.

I gruppe B sikrede Tjekkiet sig avancement til mellemrunden ved at slå Ukraine med 23-19 i Wien.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Lynfrosten giver nye muligheder

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce