x
Annonce
Klima

Sverige og Tyskland går forrest: Flere dropper indenrigsfly

Flere og flere i Tyskland og Sverige vælger indenrigsflyvninger fra, når de skal rejse på tværs af landet. Foto: Johnny Madsen/Biofoto/Ritzau Scanpix
I Sverige og Tyskland vælger flere rejsende indenrigsflyvninger fra. Samtidig sætter antallet af togrejsende rekorder i europæiske flere lande.

Både i Sverige og Tyskland er antallet af rejsende på flyruter indenfor landets grænser faldet markant. I Sverige er antallet af passager på indenrigsflyvninger faldet med 9 procent i 2019, viser tal fra den statslige svenske lufthavsoperatør Swedia. Den udvikling oplever de også i Tyskland, hvor antallet af passager på indenrigsflyvninger er faldet med 1,9 procent på et år, skriver den tyske lufthavnsforening ADV i en pressemeddelelse. Også danske lufthavne oplever, at antallet af indenrigsafrejsende falder. I 2019 faldt det med fem procent, viser tal fra Danmarks Statistik.

Ifølge Eigil Kaas, der er klimaforsker ved Københavns Universitet og klimadebattør, kan udviklingen skyldes, at Tyskland og Sverige er to af de lande i Europa, hvor klimadebatten fylder allermest, og hvor flere og flere ønsker at gøre en personlig forskel.

- Lande som Sverige og Tyskland er blevet enormt klimabevidste de seneste år, mere end i andre europæiske lande. Både i befolkningen og hos beslutningstagerne er man blevet mere klimabevidste og tager klodens fremtid alvorligt, forklarer han.

Annonce

Verdens Bedste Nyheder

Denne artikel er produceret af Verdens Bedste Nyheder, som er et uafhængigt medie, der laver konstruktiv journalistik med udgangspunkt i FN’s Verdensmål.

Verdens Bedste Nyheder fokuserer på ofte oversete fremskridt, potentialer og løsninger på verdens udfordringer.

Læs mere på verdensbedstenyheder.dk

De nordiske lande viser klimavejen

Ifølge Eigil Kaas er de nordeuropæiske lande store klimaforbilleder, fordi beslutningstagerne tør lave klimavenlig lovgivning, og befolkningen tør ændre deres vaner, mener han.

- Mange bliver inspireret af lande som Sverige, Tyskland og Holland, fordi de går forrest, og de gør en forskel. Det betyder noget, at nogen viser vejen. Det er både fra nation til nation, men også fra person til person, fortæller han.

På trods af at flere dropper indenrigsflyveturen, så er der lang vej igen, før vi får knækket vores flykultur. De nyeste tal fra Eurostat viser, at flere europæere stadig prioriterer flyveturen højt. I 2018 satte europæere sig ind i et fly 1,1 milliarder gange. Det svarer til en stigning på 6,1 procent i forhold til 2017.

Flyveturen er en af de store syndere i det samlede klimaregnskab. Den globale luftfartsindustri producerer cirka to procent af al menneskefremkaldt CO2-udledning, viser tal fra koalitionen Air Transport Action Group. Men selvom indenrigsflyvningerne kan virke som en ubetydelig mellemregning i det samlede klimaregnskab, så har det ifølge Eigil Kaas en stor betydning, at vi dropper dem.

- Det kan virkelig betale sig at droppe indenrigsflyvningerne, fordi de korte ture er enormt CO2-belastende. Derfor kan et lille skridt have en kæmpe betydning for klimaet, forklarer han.

Flere får øjnene op for toget

Når det gælder indenrigstrafikken, så oplever flere europæiske lande en øget interesse i at se landet fra togkupeen. I lande som Sverige, Tyskland og Holland slår antallet af togpassagerer rekorder.

I Sverige ser den nationale togoperatør, SJ, en stor fremgang. Antallet af togpassagerer satte i 2018 rekord med 31,8 millioner rejsende. Det er en stigning på 1,5 millioner i forhold til året før.

For femte år i træk steg antallet af rejsende på langdistanceruter i Tyskland. Med en stigning på 1,3 procent var antallet af rejsende på 71,8 millioner i første halvdel af 2019. Det statslige tyske jernbaneselskab, Deutsche Bahn, forventer, at antallet af passagerer for hele 2019 vil være på 150 millioner.

Også Holland oplever, at flere end nogensinde vælger toget. Toget er blevet populære til udenlandsrejser, og i 2019 blev der solgt 13 procent flere billetter til internationale ruter, viser tal fra det statslige hollandske jernbaneselskab, NS.

Flere europæiske lande har planer om at investere mere i både højhastigheds- og nattoge på tværs af kontinentet. Det har lande som Sverige, Østrig, Italien, Holland, Schweiz og England meddelt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det er okay at være ufuldkommen - det er Mette Frederiksen også

Vi fejrer som bekendt påske, fordi Jesus, Guds søn, i disse dage for næsten 2000 år siden blev korsfæstet, døde, blev begravet - og på tredjedagen genopstod fra de døde. Påskedagene er derfor en fortælling om lidelse, smerte og død - og samtidig om det ufattelige, det guddommelige, det ophøjede. Påsken er imidlertid også ramme om noget såre menneskeligt, velkendt og jordnært; om disciplenes dårskab og svigefuldhed, deres misgreb og fejltrin, deres løgne, deres ufuldkommenhed. For Jesu disciple var fejlbarlige mennesker som os andre. De var kyniske og selviske, frygtsomme og troløse; de fornægtede ham, de stak af i rædsel, de tvivlede. Selv Jesus viste sig som et menneske, da angsten og afmagten og smerterne overmandede ham: "Min gud, min gud, hvorfor har du forladt mig", råbte han, da han hang på sit kors. På den måde binder påskedagene det guddommelige og det såre menneskelige sammen. De menneskelige svagheder, som du og jeg rummer, rummede Jesus og hans disciple også. Det, som du og jeg ikke magter, magtede Jesus og hans disciple heller ikke. For frygten er svær at bære, lidelsen er svær at bære, døden er svær at bære. Ikke mindst i disse tider. Påsken er tillige forræderiets tid. Om lidt forråder Judas sin kammerat. I den nattemørke Getsemane Have vil Judas gå hen til Jesus og kysse ham, give ham et judaskys, så de romerske legionærer kan anholde Guds søn og siden torturere og dræbe ham. De færreste af os har sendt et andet menneske i døden, men de fleste af os har ikke desto mindre svigtet et menneske, svigtet en tillid, snydt på vægten – og derfor kan fortællingen om Judas’ forræderi være genkendelig for mange af os. På søndag sker der noget ufatteligt: Jesus sætter sig ud over døden, genopstår fra de døde og bliver på den måde guddommelig. Inden da viser han og hans disciple sig som lige så ufuldkomne mennesker som alle os andre, statsminister Mette Frederiksen inklusive. Det giver en særlig ro for alle, uanset om man tror eller ej: At selv den, der er guddommelig, kan være ufuldkommen. Ligesom os andre.

Danmark

Live: Børn og lærere er ikke forsøgskaniner, siger Søren Brostrøm

Nyborg

Ingen voldspil i år: Cyrano udsættes

Mindeord For abonnenter

Mindeord: Pia Tørving var sprællevende, spændende og engageret - sådan vil vi huske hende

Annonce