Annonce
Rejser

Sverige: Mere kanon-sne i Isaberg

Takket være fem nye snekanoner kan Isaberg formentlig åbne sæsonen tidligere end normalt, og ny LED-belysning giver mulighed for skiløb om aftenen. Foto: Isaberg Mountain Resort

Isaberg er et af de svenske skiområder, der ligger tættest på Danmark, men den sydlige beliggenhed betyder også, at der ikke altid er sikkerhed for sne.

Men nu skruer Isaberg op for snekanonerne. Fem nye kanoner sørger for en forøgelse af sneproduktionen på 10 procent. Det betyder blandt andet, at man med god grund kan håbe at åbne familiebakken og begynderområdet tidligere på sæsonen.

Skidagene bliver også længere, for ny LED-belysning på Norrbacken betyder, at man kan åbne for aftenløb.

Sidst men ikke mindst er Gamlebacken blevet udvidet med 50 procent i bredden.

Destinationen Ski Sunne i Värmland har også investeret i nye snekanoner i landskabet. Det betyder, at skiterrænet allerede åbner 1. december i stedet for til jul, som destinationen tidligere gjorde. / vio

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fred friskolerne

Man kan sagtens sidde tilbage med en fornemmelse af, at det var tomme tønder, der buldrede, da Socialdemokratiet allerede fra årets begyndelse varslede store nedskæringer på friskoleområdet. Sådan gik nemlig ikke, da finanslovforhandlingerne i sidste uge faldt på plads og godt for det. For ikke alene ville det give mange kommuner et øjeblikkeligt problem med at finde plads til de friskoleelever, der risikerede at sive tilbage til folkeskolen, hvis der var udsigt til en større stigning i friskolernes egenbetaling. Det ville også ramme hårdt i de mindre byer i de kommunale udkanter, hvor engagerede lokale kræfter har forsøgt at sikre områdets fremtid ved at holde liv i den lokale skole, som lokalpolitikerne i stordriftens navn har lukket. Friskoler, der er vokset frem på gammeldags dyder som medbestemmelse og demokrati, og som regeringspartiet næppe kan være oprigtigt interesseret i at spænde ben for. End ikke selv om de 300 millioner kroner, undervisningsministeren varslede at ville tage fra driften af de 550 friskoler, kortvarigt ville pynte et andet sted i statens budget. De buldrende tønder og det kritiske blik på friskolerne var til at begribe, hvis de skyldtes, at skolerne ikke fulgte lovgivningen, eller hvis de underviste efter helt andre principper og i andre fag end dem, folkeskoleloven bekender sig til. Men virkeligheden er jo, at mange af friskolerne er oprettet på geografiske områder, hvor kommunerne for længst har sluppet deres ansvar. Med den månedlange debat om skolernes økonomi kan usikkerhed for fremtiden imidlertid være plantet så dybt i friskolemiljøet, at regeringen bør forsikre skolerne om, at debatten ikke kommer til at gentage sig til næste år. Og ikke nok med det: Regeringen skylder at sikre skolernes fremtidige eksistens og frede dem, så de kan bruge deres engagement på det, de er bedst til - at undervise børn i deres nærområde. Andet kan hverken skoler, elever eller forældre være tjent med.

Annonce