Annonce
Sport

Svenske spillere krydser fingre for dansk EM-fiasko

Jonathan Nackstrand/Ritzau Scanpix
Svenske spillere vil hellere møde Ungarn end Danmark i mellemrunden ved EM, men tror, at Danmark går videre.

Det vil være godt for Sveriges chancer ved EM i håndbold, hvis Danmark ryger ud af turneringen inden mellemrunden.

Det siger flere af de svenske spillere til avisen Expressen inden onsdagens afgørende kampe i Danmarks gruppe.

- Jeg siger ikke, at jeg ikke vil have dem med, men på papiret vil det være bedre, hvis de ikke kommer med, siger den svenske målmand Mikael Appelgren.

Han tror dog, at Danmark formår at spille sig videre.

- Min mavefornemmelse siger mig, at de nok skal klare det. De har så meget kvalitet på holdet, som de endnu ikke har vist.

Holdkammeraten Andreas Nilsson er mere forsigtig, men erkender, at han hellere vil møde Ungarn end Danmark i mellemrunden.

- Ungarn er heller ikke så sjove at møde, men jeg tror faktisk, at jeg hellere vil møde Ungarn end Danmark, siger han.

Den svenske slutrundedebutant Jack Thurin er derimod helt klar i mælet.

- Selvfølgelig vil det være godt, hvis Danmark ryger ud, siger han.

Såfremt Ungarn får point i holdets sidste kamp mod Island er alt håb ude for Danmark, som senere onsdag aften møder Rusland.

Taber Ungarn derimod, kan Danmark gå videre med en sejr over Rusland.

Svenske Jim Gottfridsson er ikke i tvivl om, hvem han helst vil møde i mellemrunden, som Sverige kvalificerede sig til tirsdag.

- Jeg tror, at uanset hvilken Einstein du spørger i verden, er det bedre for os at have Ungarn. I teorien er det et dårligere hold. Men jeg er helt sikker på, at det alligevel bliver Danmark. De skal nok løse opgaven, siger han.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Lynfrosten giver nye muligheder

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce