Annonce
Udland

Svensk YouTube-stjerne vil holde pause fra platformen

Ben Stansall/Ritzau Scanpix
Med 102 millioner følgere har PewDiePie en af de største YouTube-kanaler. Næste år vil han trække stikket.

YouTube-stjernen PewDiePie, med det borgerlige navn Felix Kjellberg, vil holde en pause fra platformen i 2020.

Det fortæller den svenske YouTuber på sin kanal, der med 102 millioner følgere har den største følgeskare af individuelle YouTubere.

Den 30-årige Felix Kjellberg begrunder pausen med, at han "føler sig træt".

- Jeg tager en pause fra YouTube næste år. Jeg har besluttet mig for at sige det på forhånd, fordi jeg føler mig træt. Jeg føler mig meget træt. Jeg ved ikke, om I kan se det, siger PewDiePie i videoen og griner.

Hans mange videoer på YouTube, hvor han oftest spiller computerspil, er afspillet et rekordstort antal gange.

Det amerikanske erhvervsmagasin Forbes anslår, at Felix Kjellberg sidste år tjente 80.000.000 kroner på at filme sig selv, mens han spiller computerspil.

Størstedelen af indtægterne kommer fra reklamer, som vises, inden videoen afspilles.

Men flere gange undervejs i hans karriere er han kommet galt af sted.

Felix Kjellberg har tidligere arbejdet sammen med Disney, men i 2017 skrottede mediekoncernen YouTuberen efter at vise indhold af nazistisk og antisemitisk karakter.

Selv sagde den svenske multimillionær, at budskaberne var ment som vittigheder - selv om de blev opfattet som krænkende.

Senere samme år undskyldte han for at bruge N-ordet under en direkte sending.

Sidste år undskyldte han igen for at lave et såkaldt meme - et humoristisk billede på internettet - som hånede den amerikanske sangerinde Demi Lovatos hospitalsbehandling for en mistænkt overdosering af narkotika.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Børnevelfærd. 365 dages øjenåbner

Synspunkt: Jeg har set et andet Odense de sidste 365 dage. Var jeg blevet spurgt i januar sidste år, om jeg kendte Odense, så havde jeg nok svaret: Ja. Jeg havde nok ikke svaret, at jeg vidste alt om den, men jeg havde sagt, at jeg havde et ret godt indblik i vores kommune. Efter at have boet og arbejdet i byen i mange år, følte jeg, at jeg kendte min by – i hvert fald nogenlunde godt. At jeg så alligevel kan starte første sætning med, at jeg har lært et nyt Odense at kende, så er det fordi, at jeg i disse dage har været formand i Red Barnet Odense i netop 365 dage. Jeg vidste godt, at der var børn, som ikke havde så meget som andre. Jeg vidste godt, at alle børn ikke er så privilegerede, som f.eks. de børn, som jeg er i familie med. Jeg havde set børnehjemmene her i byen, og mødt nogle af deres børn. Jeg må alligevel sige, at jeg vidste ingenting om den del af virkeligheden – den virkelig, som også er en stor del af vores by. Og af din og min hverdag. Var du klar over – og her er det ingen skam at sige nej, da jeg heller ikke vidste det før, at der er børn i f.eks. Bolbro, som i en evaluering efter at have været på sommerlejr med Red Barnet skriver, at de er glade for, at de have fået mad i fem dage – og smagt mad, som også smagte af noget? Eller at de skriver, at de er så glade for, at der faktisk er voksne, som har tid til dem? En anden oplevelse, som gik i hjertet på mig, var i sommers, da jeg spiste madpakker med nogle af vores børn. Én havde fødselsdag i den kommende uge, og hun ønskede sig sådan, at hun også kunne invitere sine kammerater fra 6. klasse hjem – hun ville jo bare så gerne gøre, som de andre piger i klassen. Det kunne hun ikke. Eller da jeg hørte historien, om vi ikke laver så mange aktiviteter udenfor i vinterhalvåret, da vores børn ikke altid har vanter og huer. Det går da lige i hjertet – i hvert fald på mig. Jeg glemmer heller ikke, da jeg hørte historien fra en frivillig om, at de havde været ved Stige Ø. Her havde nogle børn set vand for første gang, og fundet muslinger. Da en frivillig så havde fortalt dem, at der havde levet et dyr i de skaller, så var børnene sikre på, at det var en joke. I efteråret mødte jeg også en kvinde, hvis barn var med i et af vores projekter. Vi faldt i snak, og det viste sig hurtigt, at vi faktisk var samme generation. Hun fik en datter, som 20-årig. Hendes udfordringer med at skrive og læse gjorde, at hun aldrig havde fået gennemført folkeskolen. Hendes mor havde den samme historie, og nu håber hun jo bare, at hendes datter ikke også gentager mønsteret. Det møde gav mig indblik i, hvor kæmpe forskelle der er for et barns opvækst, i forhold til hvor de bliver født. Forskellen mellem hende og mig blev jo allerede grundlagt i 1987, hvor mine forældre begge havde uddannelser og masser af hjælp til lektier, når jeg havde brug for det. Den mulighed havde hun ikke – hendes mor kunne heller ikke læse eller skrive. Jeg var så heldig at blive født på den side af hækken. Så tak for det. Heldigvis er der masser af mennesker, som hjælper nogle af vores bys mest udsatte børn. Næsten 200 frivillige, og masser af opbakning fra erhvervslivet og kommunen. Uden jer var det ikke muligt. Så jeg er helt sikker på, at vi får givet de her børn nogle gode timer sammen med frivillige mennesker, som bare gerne vil dem. Jeg ved i hvert fald, at jeg det sidste år har fået meget større perspektiv på mit liv og på vores by. Det er jeg så glad for.

Kerteminde

Fynsk golfklub udvider banen

Annonce