Annonce
Udland

Svensk gyservalg skal afgøres på målstregen

Sverigedemokraternas partileder, Jimmie Åkesson, fejrer ved partiets valgfest søndag aften en fremgang på 13 mandater i forhold til sidste valg.

Med 99,97 procent af valgdistrikterne optalt er de to store blokke i svensk politik kun adskilt af ét mandat.

Mens de allersidste stemmer bliver talt op, tegner der sig et tydeligt billede efter søndagens svenske riksdagsvalg: Der er dødt løb mellem de to store blokke i svensk politik.

Med 99,97 procent af stemmerne optalt er de to blokke således kun adskilt af ét mandat. Det viser opgørelsen fra den svenske valgmyndighed mandag morgen klokken 7.30.

Den rødgrønne blok bestående af Socialdemokraterna, Vänsterpartiet og Miljöpartiet har samlet set 40,6 procent af stemmerne. Det svarer til 144 mandater.

Omvendt har den borgerlige Alliancen bestående af Moderaterna, Centerpartiet, Liberalerna og Kristdemokraterna fået 40,3 procent af stemmerne. Det svarer til 143 mandater.

Uden for de to blokke står valgets største vinder, Sverigedemokraterna (SD), som bliver Sveriges tredjestørste parti.

Den indvandringskritiske og EU-skeptiske parti har ifølge den foreløbige optælling 17,6 procent af stemmerne, hvilket svarer til 62 mandater.

Partiet opnår en fremgang på 13 mandater i forhold til det seneste valg i 2014.

Med det valgresultat, der tegner sig, bliver der lagt op til et kompliceret spil om regeringsmagten.

Statsminister Stefan Löfven (S) fortsætter indtil videre på posten. Det har han gjort klart, efter at Moderaternas partileder, Ulf Kristersson, har krævet hans afgang.

Samtidig stiller Sverigedemokraternas leder, Jimmie Åkesson, et ultimatum til Ulf Kristersson, der har lovet sine vælgere, at der kommer en ny regering efter valget.

Ifølge Åkesson er Moderaterna nødt til enten at samarbejde med Socialdemokraterna eller Sverigedemokraterna.

- Det, der betyder noget for de andre partier, er at holde os uden for indflydelse. Vi får se i de kommende uger, om det er det, de stadig synes, eller om de er klar til at tage ansvar, siger Åkesson i sin tale.

Han opfordrer Moderaternas leder til at mødes med Sverigedemokraterna og tale om mulighederne for at danne regering.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Fynboer fejrede sporten: Se de 10 bedste billeder fra Årets Sportsnavn

Fyn

2822 husstande uden strøm

Debat For abonnenter

De gamle nyheder, 1945: Odense Sporveje vil nedlægge stoppesteder

1995 4,7 millioner kroner. Så mange penge lagde 11.852 glemsomme fynske bilister i statskassen for ulovlig parkering i 1993. Hovedparten af afgifterne, der som bekendt er på 400 kroner pr. gang, blev lagt af 8816 i Fyns største politikreds, Odense. De 3036 øvrige afgifter er blevet opkrævet jævnt fordelt over resten af Fyn. Selv om afgiften for ulovlig parkering blev fordoblet fra 200 til 400 kroner 1. april 1991, kan de seks fynske p-kontrollører fortsat uddele lige så mange afgifter – ca. 12.000 – om året, konstaterer politikommissær Poul Dahl. 398 bilister klagede over afgiften, men kun 172 fik medhold og pengene eftergivet – oftest i forbindelse med læge- eller sygehusbesøg, der uventet trak ud. 1970 Statsbanerne udbyder i dag en ny Storebæltsfærge til 50 millioner kroner i licitation, og på forhånd ventes de fire værfter i Helsingør, Nakskov, Ålborg og Odense at være interesseret i ordren. Efter planen skal den nye tredækker leveres til sommeren 1972 eller muligvis først til foråret 1973. Samtidig viser en prognose, at færgekapaciteten skal fordobles inden udgangen af 1970-erne, hvis der ikke ret hurtigt tages beslutning om en bro mellem Fyn og Jylland. Færgen kommer i store træk til at ligne ”Arveprins Knud” og får en kapacitet på 450 personbiler og 1500 passagerer. En ny jernbanefærge, der kan overføre gennemgående eksprestog mellem Nyborg og Korsør, ventes bestilt til levering i 1973. 1945 Fra Odense Sporvejes begyndelse har der eksisteret en del faste stoppesteder på særligt trafikerede steder, men sporvejsselskabet overvejer at likvidere dem. Det gælder ved hjørnet af Klaregade og Mageløs samt ved hjørnet af Mageløs og Kongensgade, hvor der nu opsættes almindelige stoppestedsskilte i stedet. Ifølge driftsbestyrer Schaumann sker nedlæggelsen af de faste stoppesteder ud fra hensynet til at gennemføre en hurtigere drift under de nuværende, besværlige trafikforhold, hvor der er stort pres på sporvognene. De faste stoppesteder virker kun forsinkende, og hvis der ingen passagerer er at optage og afsætte, vil sporvognene altså fremtidig kunne køre videre uden standsning.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];