Annonce
Sydfyn

Svensk forfatter: Fortællingen om Elvira og Sixtens tårnværelse passer ikke

Hotel Ærø, som det ser ud i dag på hver sin side af Brogad. I dag er tårnværelses og tagetagen indrettet som suite? Foto: Katrine Becher Damkjær
Historien om linedanseren Elvira Madigans og den svenske officer Sixten Sparres sidste dage og død på Sydfyn er omgærdet af masser af myter. Forfatter Klas Grönqvist har set nærmere på, hvor de boede de sidste dage af deres liv. Og i modsætning til hvad mange måske tror, så er det ikke tårnværelset på Hotel Ærø på Svendborg Havn. For der var slet ikke bygget en sovealkove til værelset dengang, skriver han.

Hvor boede Sixten Sparre og Elvira Madigan i deres sidste uger, og hvilket hotelværelse havde parret på deres hotel i Svendborg?

Den traditionelle beretning om dramaet har svar på spørgsmålene, men desværre er nogle af dem forkerte.

De boede på daværende Hotel Svendborg (i dag Hotel Ærøs afdeling i "Axelhus" i Brogade. red.) fra den 18. juni til den 15. juli 1889. Sixten betalte aldrig sin hotelregning. Han var helt ruineret, men blev alligevel boende i flere uger sammen med Elvira. Da hoteldirektøren, Peter Petersen, præsenterede en regning på over 200 kroner, som i nutidens penge svarer til over 10.000 kroner, stak Sparre af med Elvira. De søgte tilflugt på et pensionat i Troense på Tåsinge, men Sixten betalte naturligvis heller ikke regningen her. I stedet tog han Elvira med til Nørreskoven, og hvad der siden hændte der, ved læseren nok godt. Om morgenen den 19. juli 1889 myrdede han Elvira med et revolverskud i højre øre, hvorefter han begik selvmord med yderligere et skud fra sin revolver.

Annonce

Om forfatteren

Klas Grönqvist er forfatter til bogen "En Dråbe Faldt" om cirkusprinsessen Elvira Madigan og hendes fatale forhold til den svenske løjtnant Sixten Sparre. Den udkom på dansk i 2017, men siden er der kommet nye oplysninger til om den tragiske historie, der endte med drab og selvmord på Tåsinge i 1889. Med hjælp fra den danske forfatter Dines Bogø og journalist Helene Louise Hansen har Klas Grönqvist skrevet denne artikel, som er redigeret af Fyns Amts Avis.

Har man viden om sagen, kan man kontakte forfatteren på elvira.madigan@live.dk.

Sovealkove eksisterede ikke i 1889

De faktuelle fejl i fortællingen om deres logi skal man blandt andet kigge til Sverige for at finde årsagen til.

Da journalist Björn Vinberg, som arbejdede på den svenske avis Expressen, kom til Svendborg i foråret 1959 for at lave en reportageserie om dramaet, fortalte hoteldirektøren den kendte historie om, hvilket hotelværelse parret havde haft. De to havde boet i tårnværelset på tredje sal. Til tårnværelset hørte også en lille sovealkove i den del af hotellet, som vender mod Havnepladsen.

I protokollen fra politiforhørene, der blev foretaget efter parrets død, står der, at parret disponerede over to rum på hotellet. Men den lille sovealkove, som i 1959 hørte til tårnværelset, eksisterede ikke i 1889. Hotellets kvist synes ikke at have været indrettet ved denne tid, og tårnværelset var dengang det eneste rigtige rum på tredje sal. Det kan derfor siges så godt som sikkert: Sixten og Elvira boede ikke her.

Men hvis parret ikke boede på 3. sal, hvor boede de så? Ifølge avisen ”København” fra den 7. august 1889 boede parret i værelse 15. Men hvor var dette værelse 15 i 1889?

Forkert værelse markedsføres af hotel

Hotel Svendborg bestod ved denne tid af en ældre del i Brogade, og en nyere del på Havnepladsen, som begge stadig er dele af det nuværende Hotel Ærø. Værelsesnumrene begyndte sikkert i den ældre del, hvor der var omkring 12 værelser. Værelse 11 fandtes med sikkerhed her, ifølge en gammel avisoplysning. Værelse 15 må derfor være et af de første værelser i den nye del, og har altså været placeret på første sal. Hotelværelser nummereres altid nede fra og op, og tårnværelset bør have haft hotellets højeste værelsesnummer. I alt skulle der have været 22 værelser på hotellet ved denne tid.

Hotellet er blevet bygget om flere gange i årenes løb, nye døre mellem værelserne er blevet sat op og andre fjernet. Da også middelklassen begyndte at besøge hotellet i begyndelse af 1900-tallet, øgedes behovet for mindre værelser på bekostning af suiterne. I 1917 blev det oplyst, at hotellet havde 28 værelser.

Det har desværre ikke været muligt at finde de oprindelige bygningstegninger over hotellet, men værelse 15 var sandsynligvis værelset lige under tårnværelset med et soveværelse mod Brogade, eller mindre sandsynligt var det værelset med balkon mod Havnepladsen, med et af de tilstødende værelser som soveværelse. For Sixten og Elvira havde næppe et værelse imod baggården. Sixten ville jo leve flot for at kunne ødsle sine sidste slanter væk, og lidt til, og ville sikkert have et af hotellets bedste rum. Sandsynligvis svarer værelse 15 til dele af nuværende værelse 110 eller 111.

Tårnværelset har i dag nummer 310 og er forbundet med et soveværelse mod Brogade. I 1959 lå soveværelset derimod mod Havnepladsen. Tårnværelset markedsføres af Hotel Ærø som det værelse, Sixten og Elviras boede i.

Umiddelbart efter parrets død må det have været velkendt, hvilket rum de havde boet i, så myten om tårnværelset er opstået senere. Det passede vel godt i den romantiske myte om parret, at de havde en lille kærlighedsrede højst oppe i huset. Björn Vinberg spredte siden utilsigtet denne myte med sin artikelserie i Expressen, og hans artikler blev efterfølgende brugt af andre forfattere, som spredte myten om tårnværelset yderligere. For en myte er, hvad det er.

De sidste dage i Troense

Efter Sixten Sparre og Elvira Madigan stak af fra hotelregningen i Svendborg den 15. juli, søgte de tilflugt i Troense i deres sidste dage, inden tragedien i Nørreskoven. Her skulle de ifølge den velkendte historie have overnattet hos Anette Frederiksen i Strandgade 6.

Ser man i politirapporten fra 1889 overnattede de hos en Frida Andersen og spiste deres måltider hos hendes svigermor, lodsenken Johanne Andersen. Mindre kendt er det, at parret også overnattede en enkelt nat hos Johanne Andersen, nogle dage før de indlogerede sig på Hotel Svendborg (i dag Hotel Ærø's værelsesafdeling i "Axelhus" på den modsatte side af Brogade) den 18. juni.

Det var rigtigt nok i huset i Strandgade 6, som blev revet ned i 1967, at parret boede en nat i midten af juni 1889, og her spiste de også deres måltider de sidste dage i juli.

Men da Sixten og Elvira søgte tilbage til Troense den 15. juli 1889, var huset optaget, så Johanne Andersen henviste dem derfor til svigerdatteren, som med stor sandsynlighed boede nogle huse længere nede ad Strandgade. Der var muligvis tale om et hus i Strandgade 52, der i dag er nedrevet. Om det helt præcis var dette hus, er for øjeblikket ikke helt klart, da det stadig undersøges af blandt andet Tåsinge Lokalhistoriske Arkiv.

Hvad navnet Anette Frederiksen angår, så var hun datter af Johanne Andersen og endnu ugift i 1889. Hun boede med stor sandsynlighed sammen med moderen, da Elvira og Sixten besøgte Troense. Det er muligvis derfor, at hun i den overleverede historie er kendt som kvinden, de boede hos, selvom det reelt set var hendes mor og svigerinde, der beværtede parret.

Det har heddet sig, at det var modsat, men efter alt at dømme, er de to huse blevet forvekslet. Parret boede i Strandgade 52 og spiste i Strandgade 6.

Annonce
Forsiden netop nu
Assens

Klager over Assens Kommune: - De tilgodeser ikke vores søns behov

Fyn

Folketingspolitikere støtter flere tog på Vestfyn: Uld i mund om regningen

Annonce