Annonce
Sydfyn

Svendborgs debat om biler er 117 år gammel

Fyns Amts Avis, dengang Svendborg Avis, skrev i juni 1902 om amtsrådets debat om at tillade biler i byen og i resten af amtet. Hvis datidens journalister havde haft en anelse om, hvor omstridt sagen ville blive, havde historien nok fået en mere markant placering end bagest i avisen. Foto: Hans-Henrik Dyssel
Den kan til tider virke som om, at Svendborg til alle tider har diskuteret biler og parkering. Det har man ikke. Diskussionen begyndte 2. juni 1902, da amtsrådet med stemmerne 7-3 tillod biler i det daværende Svendborg Amt.

Svendborg: Den 2. juni 1902 er en skelsættende dato i svendborgensisk politik.

Man kan måske ligefrem sige, at hvis ikke det var for den dato, så ville væsentlige politikere i Svendborg Byråd i dag ikke ane, hvad de skulle få tiden til at gå med.

Det var den dag, hvor medlemmerne af det daværende amtsråd i Svendborg skulle finde ud af, om man ville tillade biler i byen og i resten af amtet.

Fyns Amts Avis, som dengang hed Svendborg Avis, rapporterede fra begivenheden, som tog sin begyndelse klokken halv et, da en repræsentant fra Dansk Automobilfabrik i København havde taget en "lydløs" Oldsmobile med, som politikerne fik lejlighed til at køre en prøvetur i ned ad Vestergade. Den første i det moderne køretøj var det ærede medlem Kristensen-Randers.

"Hans erfaringer gik ud på, at ingen af de heste, han mødte, var bange. Angst sporedes kun hos hestene", som avisen skrev.

Det var dog ikke alle, som var så begejstrede. 25 ud af amtets 66 sogneråd var direkte modstandere af at tillade bilkørsel, og også i amtsrådet var der uenighed. Debatten var ikke særlig gammel, før man for første gang kom ind på parkering.

"Vi må have så betryggende sikkerhedsregler som muligt. Bestemmelser om standsning bør skærpes, højden indskrænkes til fire alen (2,48 meter, red.), og hastigheden til to mil i timen (15 kilometer i timen, red.)", er en af de daværende amtsrådsmedlemmer citeret for at have sagt.

Debatten varede en time, inden man skred til afstemning, og med stemmerne syv for og tre imod var bilkørsel tilladt i Svendborg.

Resten er - en lang - historie.

Annonce

Debatten fortsætter

To af de politiske arvtagere til medlemmerne af Svendborg Amtsråd i 1902, Flemming Madsen (S) og Per Nykjær Jensen (V), fortsætter fredag diskussionen om biler og parkering i Svendborg.

Det sker på Fyns Amts Avis, hvor de to politikere deltager i Debatteriet. Udover parkering bliver også det almindelige samarbejde mellem de to politiske modstandere og i resten af byrådet debatteret.

Der er gratis adgang til debatmødet for abonnenter på Fyns Amts Avis og fynsamtsavis.dk. Tilmelding på avisfordele.dk/fyns-amts-avis under Debatteriet.

Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Folketingspolitikere støtter flere tog på Vestfyn: Uld i mund om regningen

OB

KOMMENTAR: OB er halvvejs på vippen

Klumme

En livsingrediens, du ikke må f**** med

Det var blevet mørkt, da de to ladvogne endelig kørte afsted - fyldt med alskens indbo. Stumtjeneren, skænken, lænestolen og alt det andet habbengut, der vidnede om, at et liv engang var blevet levet med tingene. Huset, som tingene kom fra, var lige så mørk som aftenen. Jeg har set husets to gamle beboere mange gange. Sludret med dem om campingvognen, ferien sydpå og julefrokosten i pensionistklubben. Om længslen efter besøgene, der pludselig stoppede – og sorgen over det. ”Hvorfor?”, hang altid tungt i luften. En dag var kvinden væk. Demensen havde taget hende, sagde nogle. Længe efter konen forsvandt, så jeg manden gå alene frem og tilbage på vejen. Han så fortabt og trist ud. Ensom. I stedet for at tage kontakt til den gamle mand, begyndte jeg at ”gemme” mig, når jeg så ham. Bag min telefon, mit pandehår eller mælken, der i raketfart skulle på køl. For jeg har jo virkelig travlt, ikk’? Åbenbart alt for meget om ørerne til at give den gamle mand fem minutter af min tid (for hvad nu, hvis han, ligesom Fakta, gerne ville have, at jeg blev lidt længere?). Dét var der altså ikke tid tid. Nu er manden også væk. Det har han været et godt stykke tid. Jeg har taget mig selv i at hold øje med, om han kom forbi min vindue. Det gjorde han ikke. Mon han er død lige som livet i huset? Er han kommet på plejehjem? Er der overhovedet andre end mig, der har bemærket, at han er væk? Jeg ville ønske, at jeg kunne spole tiden tilbage. At jeg havde taget hovedet ud af r**** og talt med min næsten nabo, som jeg gjorde for år tilbage. For hvad er egentlig mere vigtigt end, at vi ser hinanden og tager os tid til hinanden? Relationer er det vigtigste i verden. Det er dem, der er med til at holde ensomheden fra døren. Relationer får os til at føle os i live. Studier viser faktisk, at det skærer år af vores levetid, hvis vi ikke er en del af relationer. Det tomme hus og møblerne på vognenes lad fik mig for alvor til at vende blikket mod en af mine relationer, hvor mørket er ved at falde på. Det fik mit til at tænke på, hvordan tid er en livsingrediens, vi ikke må f**** med. En dag har vi ikke mere tid at give af. Vi skal sænke farten og lade være med at spilde tiden på at brokke os over vejret eller lørdagens genudsendelser på tv. Tidsspilde er det også at bære nag, være vrede over fortiden, at kæmpe for at få ret eller for at ændre andre. Vi skal give hinanden vores (nu)tid. Være sammen med de mennesker, vi holder af. Tale med hinanden – naboen, forældre, kassedamen, ens børn, taxichaufføren, venner. Give hinanden kys, kram og komplimenter. Hver dag. Dét er en god måde at bruge tiden på.

Fyn

Hjertestop-ordning har klaret sig over al forventning: Nu overvejer regionen at skrotte den

Annonce