Annonce
Sydfyn

Svendborg Sygehus går forrest i kampen mod livmoderhalskræft

Svendborg Sygehus går forrest i kampen mod livmoderhalskræft på Fyn; en kræfttype, som i Danmark er hyppigere end i mange andre lande. Arkivfoto: Vibeke Volder
Årligt får 400 danske kvinder livmoderhalskræft, og hver fjerde dør af det. Så nu styrkes indsatsen på Fyn med mere systematiseret og dygtigere screening af patienter i risikogruppen, og det hele foregår på Svendborg Sygehus, hvor indsatsen er samlet.

Svendborg: Svendborg Sygehus bliver spydspids i kampen mod livmoderhalskræft. Årligt får 400 danske kvinder konstateret livmoderhalskræft, og hvert år koster sygdommen livet for 100 kvinder.

Den statistik skulle meget gerne blive bedre med et nyt fokus på kræftsygdommen på Fyn, hvor udredning og behandling i forbindelse med celleforandringer på livmoderhalsen samles på Svendborg Sygehus, og fire faste sygeplejersker nu dedikeres til arbejdet. Det fortæller Lone Kjeld Petersen, der er overlæge på Gynækologisk Obstetrisk Afdeling på Svendborg Sygehus.

- Danmark er et af de lande, hvor flest kvinder får konstateret livmoderhalskræft sammenlignet med de lande, vi ellers sammenligner os med, og vi ved simpelthen ikke hvorfor, siger hun og giver udtryk for, at med den mere fokuserede indsats, håber man at kunne knække kurven. Hun fortæller, at der er grund til håb, for sammenlignet med andre lande har fokus på udredning og behandling af denne kræftsygdom hidtil ikke været nær så systematiseret i Danmark, men det skulle det gerne blive nu.

Annonce

Nyt grej

Sammenlingen af indsatsen mod livmoderhalskræft på Fyn til Svendborg Sygehus trådte i kraft i maj, og den 6. juni rullede der nyt grej ind på Obstetrisk Ambulatorium i Svendborg; tre topmoderne kolposkoper, hvormed man kan tilbyde den mest moderne teknologi til udredning af patienter med forandringer på livmoderhalsen.

Tidligere har patienter på Fyn kunnet få foretaget undersøgelserne i eksempelvis Odense, men selvom patienter fra eksempelvis Bogense nu har fået væsentligt længere til undersøgelse, er det ikke noget, som Lone Kjeld Petersen har hørt brok over.

- Nej, der er faktisk ikke nogen, der har sagt, at de syntes, der var langt at køre. Det hænger måske også sammen med, at vores patientgruppe er i den yngre ende, hvorfor de er ret mobile. Så det er dejligt. Vores sekretærer har heller hørt, at det skulle have generet nogen af vores patienter, at nogle af dem skal køre lidt længere, siger hun.

Hun fortæller, at et led i optimeringen i kampen mod livmoderhalskræft på Fyn desuden er at sikre, at de fire dedikerede sygeplejersker til opgaven er kvinder. Det kan få flere kvinder til at tage turen til udredning og behandling, fordi nogle kvinder kan være tilbageholdende, hvis det er mandligt personale, der varetager opgaven.

- Og så kan vi håbe, at endnu flere danske kvinder i fremtiden vil tage imod den frivillige test for celleforandringer, som alle kvinder inviteres til hvert tredje år. Det kan også være med til at reducere andelen af kvinder med livmoderhalskræft, siger hun og lader forstå, at ligesom med så mange andre typer kræft, er det også med livmoderhalskræft et spørgsmål om at opdage sygdommen i tide, så man kan starte behandling så hurtigt så muligt.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Energi Fyn interesseret i at købe Fjernvarme Fyn: Borgermøde viste massiv modstand mod fjernvarmesalg

Leder For abonnenter

Sparetid i kommunen: Respekt for aflysning af julefrokost i Ældre- og Handicapforvaltningen

RESPEKT FOR AFLYSNINGEN Julen er som bekendt traditionernes tid, men en arbejdsgiverstøttet firmajulefrokost kan aldrig blive en så fast tradition, at den er ubrydelig. Derfor fortjener beslutningen om at droppe årets julefrokost for de 4500 medarbejdere i Odense Kommunes Ældre- og Handicapforvaltning respekt. Herunder medarbejdernes accept af beslutningen. Forvaltningens direktør Gitte Østergaard og Forvaltningsudvalget traf beslutningen, fordi økonomien er dårlig. Forvaltningen har i år brugt for mange penge, og dette overforbrug skal tjenes ind i 2020. Forvaltningsledelsen agerer altså på samme måde, som en ansvarlig ledelse i en privat virksomhed. I den private sektor er der mere julefryns til medarbejderne i år med store overskud, end i år med røde tal på bundlinjen. Anskuer man Ældre- og Handicapforvaltningen som en helt almindelig arbejdsplads, er beslutningen om at aflyse julefrokosten derfor elementær. Men beslutningen har skabt debat, fordi rådmand for Ældre- og Handicapforvaltningen, Søren Windell (K), er så ærgerlig over aflysningen, at han foreslår en centralisering af kommunens penge til personalepleje. Windells begrundelse er, at alle medarbejdere i en kommune bør have samme beløb til fryns. De enkelte afdelinger kan så selv bestemme, om pengene skal bruges til en julefrokost eller en sommerfest eller noget tredje. Rådmandens forslag er velment, og hans argument om, at god personalepleje er med til at fastholde gode medarbejdere, er bestemt validt. Men det modsatte argument, at lokal medbestemmelse også er personalepleje, er lige så vægtigt. Og her skal man huske, at Odense Kommune ikke blot er en stor arbejdsplads med i alt cirka 13.000 ansatte. Det er også en mangeartet arbejdsplads med vidt forskellige kulturer. Beslutningen om, hvordan man bedst fejrer jul med kollegerne, kan man derfor roligt overlade til de enkelte afdelinger. Det er ikke noget, politikerne behøver at blande sig i, hvad borgmester Peter Rahbæk Juel da også fornuftigvis afviser. Politikerne i Ældre- og Handicapudvalget har i solidaritet - må man gå ud fra - med medarbejderne besluttet også at aflyse deres julefrokost. Det er da en sympatisk beslutning. Men det må være tilladt at tilføje: Alt andet havde også set underligt ud og sendt et blakket signal.

Odense

4500 ansattes julefrokost-tilskud droppes: Tillidsrepræsentant opfordrer medarbejderne til at holde fast i julefrokosten

Annonce