Annonce
Sydfyn

Svendborg skal have flere handicappede i job: Stig fik job ved at gå ned i butikken

Stig Møller på 50 år er udviklingshæmmet. Tre dage om ugen arbejder han i Dagligbrugsen i Rantzausminde. Han gik sammen med sin tidligere vejleder ned i butikken for at spørge, om han kunne komme i praktik. Nu har han arbejdet der i seks år. Foto: Katrine Becher Damkjær
Svendborg skal ligesom landets øvrige kommuner have flere handicappede i job. Man er p.t. i gang med at se på hvordan. Masoum Moradi, leder i Borger- og Arbejdsmarkedsafdelingen, fortæller, at kommunen skal blive bedre til at koordinere arbejdet samt informere virksomhederne. Uddeler i Dagligbrugsen i Rantzausminde Flemming Jakobsen mener, at kommunen skal mere ud af busken - Stig Møller, der er udviklingshæmmet, blev nemlig ansat, fordi han kom ned i butikken.

Rantzausminde: Klokken er 8.30 fredag morgen, og 50-årige Stig Møller kommer flyvende ud af svingdøren til kølerrummet. Han griber en stabel mælkekasser, der er placeret på en rullevogn, og trækker den ind gennem svingdøren igen.

- Jeg har lige en vogn, jeg skal have tømt, siger Stig Møller og går straks i gang med at lange mælk ind på de kølige hylder.

Stig Møller fryser ikke i det råkolde rum.

- Man kan jo arbejde sig til varmen, siger han, alt imens han arbejder videre.

Stig Møller fra Svendborg er udviklingshæmmet, men tre dage om ugen arbejder han i Dagligbrugsen i Rantzausminde, hvor han mandag og onsdag kører varer ud til skoler og børnehaver og fredag sætter han varer på plads i butikken. Sådan har rutinen været de sidste seks år, fortæller han og chefen Flemming Jakobsen.

- Det er en fornøjelse at have Stig. Han er arbejdsom og god til at snakke med kunderne, fortæller brugsuddeler Flemming Jakobsen.

Men flere som Stig Møller skal i job. Hele landets kommuner har nemlig fået til opgave at få flere handicappede i arbejde. Det gælder også Svendborg Kommune.

Masoum Moradi er afdelingsleder i Borger- og arbejdsmarked ved Svendborg Kommune og sidder i den arbejdsgruppe, der kigger på, hvordan Svendborg kan få flere med et handicap i arbejde.

- Først og fremmest handler det for os om at få defineret begrebet handicap. Bredt set er der jo 600.000 borgere med en eller anden form for handicap. Det er et voldsomt tal og ikke så håndgribelig en størrelse. Så vi skal se på, hvordan vi indsnævrer målgruppen og får lavet den bedste indsats, siger Masoum Moradi.

Annonce

Ministermål om at få flere handicappede i job

I september 2018 lavede den tidligere regering et nyt udspil om, at flere handicappede fremover skal i job. Nærmere bestemt er målet, at 13.000 med et større handicap i 2025 er i beskæftigelse.

Personer med handicap, der ikke får hjælp efter serviceloven, bliver ikke registreret i Danmark. Der bliver dog løbende udarbejdet surveymålinger, hvor folk bliver spurgt ind til, om de har et handicap, og som giver et billede af, hvor mange personer med et handicap, der er i beskæftigelse, og hvor mange der står uden for arbejdsmarkedet.

Den seneste måling for 2016 viser, at blot hver tredje person, der selv tilkendegiver, at de har et større handicap eller helbredsproblem, er i beskæftigelse. Heraf fremgår det, at der er cirka 90.800 personer, der har angivet, at de har et større helbredsproblem/handicap, og som hverken er i ordinær beskæftigelse eller fleksjob, uddannelse, på en permanent ydelse eller er selvforsørgende (undersøgelse er lavet af VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd).

Der sættes ind på fire områder: Mindre bureaukrati og smidigere overgange. Målrettet indsats for at få flere med handicap i job. Bedre uddannelsesmuligheder. Mere viden om handicap og færre fordomme.

Kilde: Beskæftigelsesministeriet Børne- og Socialministeriet

Bedre koordinering

Masoum Moradi kan dog ikke afsløre ret meget, da han sidder med det undersøgende arbejde, som derefter skal sendes videre til styregruppen. Den tager stilling til, hvad der så sendes videre til politisk behandling. Men Masoum Moradi kan dog alligevel konkludere et par ting.

- Når vi ser på udgiftsniveauet i forhold til brug af handicapkompenserende ordninger, er Svendborg Kommune godt med. Hvad angår ordningen "personlig assistance", som er en af de mest anvendte ordninger til at hjælpe handicappede i beskæftigelse, ligger Svendborg nummer 38 ud af landets 98 kommuner, fortæller afdelingslederen.

Når det er sagt er der dog stadig steder, det halter, indrømmer Masoum Moradi.

- Generelt ville det også være godt, hvis vi kiggede på koordineringen. Om et bedre samspil mellem forskellige afdelinger i Svendborg Kommune kunne give en bedre betjening af vores borgere med handicap, og vi skal blive bedre til at få kommunikeret ud til virksomhederne.

Faste rutiner

I Dagligbrugsen følger den ene karton mælk den anden. Stig Møller har snart nået kassernes bund.

For ham betyder det alverden at have noget at stå op til hver dag.

- Det betyder, at jeg ikke bare sidder hjemme og kukkelurer, forklarer Stig Møller kortfattet.

- Jeg kan også godt lide at lave noget, og så er det rart med nogle søde kolleger, tilføjer han og fortæller, at han de andre to dage om ugen er på Grønnemoseværkstederne.

De grønne kasser er tomme, og han suser ud i baglokalet til en stor palle med kød.

- Jeg skal pakke det ud, og bagefter skal det lægges på køl i fryserne i butikken. Men det plejer min chef at gøre, forklarer han, mens han river folien af pallen.

For det er ikke alle ting Stig Møller kan, og det er indforstået hos chefen.

- Hvis vi bare sørger for, at der er nogle klare retningslinjer og faste rutiner, så han ved præcist, hvad han skal lave, så er der ingen ben i det, forklarer Flemming Jacobsen.

Men det er langt fra alle virksomheder, der er villige til at ansætte folk med handicap. Det viser en undersøgelse fra Forskningscenter for Handicap og Beskæftigelse, der har adspurgt cirka 2000 virksomheder. For eksempel blev det undersøgt om en virksomhed ville ansætte en person ud fra ordene: Positiv, god energi og glad for at tage fra. 70 procent sagde, at de ville ansætte ansøgeren. En anden gruppe arbejdsgivere fik samme information, men fik til gengæld at vide, at personen sad i kørestol, hvorefter kun 22 procent ville hyre personen. Det er blandt andet et af de benspænd, der er, for at få flere handicappede i job, fortæller Thomas Bredgaard, der er arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet.

- Der er nogle barrierer og fordomme om folk, der har et handicap, der skal nedbrydes. Vi kan se, at de virksomheder, der har erfaring med at ansætte folk med handicap, også er mere positive over for det. Så det handler om i første omgang om at få sparket døren ind til en arbejdsgiver, forklarer Thomas Bredgaard.

Udvalg orienteret

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget fik på udvalgets oktobermøde en status på embedsværkets arbejde med, hvordan Svendborg Kommune kan få flere handicappede i job. Her fremgik nogle enkelte forslag til, hvad kommunen fremover kan blive bedre til.

Blandt andet skal kendskabet til de eksisterende ordninger øges blandt medarbejdere, borgere og i blandt kommunens virksomheder.

Der arbejdes på at lave kvartalsvise arrangementer i jobcenterets jobcafe, hvor borgere kan høre om de muligheder, der er inden for handicapkompenserende ordninger.

Der skal arbejdes på informationsmateriale til virksomhederne.

Kom ud af busken

Stig Møller fik job i Dagligbrugsen for seks år siden, da han sammen med sin tidligere pædagog og jobkonsulent gik ned i butikken. Det gav pote, fastslår Flemming Jakobsen.

- Det er vigtigt, at der kommer nogen ud og snakker med os. Både dem der skal ansættes, men også folk fra jobcenteret eller kommunen, der har nogle borgere i tankerne til en virksomhed, siger Flemming Jakobsen og fortsætter:

- Man er nødt til at komme ud af busken. At der bliver ringet til os, eller nogen kommer herud. Jeg får ikke ansat nogen, hvis kommunen bare sender en brochure.

- Og så handler det om det gode match. At vi får en borger vi kan magte, og som vil være her, og som ikke bare skal gå her for at gå her, siger brugsuddeleren.

Masoum Moradi tilkendegiver, at der et behov for, at kommunen skrider mere til handling.

- De meldinger, jeg får, er, at der er velvilje i virksomhederne til at få folk ind, der har en eller anden form for funktionsnedsættelse, men at de har brug for at blive hjulpet i processen. Derfor er koordinering også vigtig for, at det kan lykkes, siger han.

I Dagligbrugsen i Rantzausminde sætter Stig Møller, 50, varer på hylderne i kølerummet. Mandag og onsdag kører han varer ud til skoler og børnehaver. Rutiner er altafgørende for udviklingshæmmede Stig Møller, fortæller hans chef Flemming Jakobsen. Foto: Katrine Becher Damkjær
Stig Møller er en af de handicappede, som Svendborg Kommune har i job. Dog kun tre dage om ugen, hvor han de sidste to er på Grønnemoseværkstederne. Stig Møller står altid for morgenkaffen til kollegerne i Dagligbrugsen i Rantzausminde, fortæller han. Foto: Katrine Becher Damkjær
Stig Møller på 50 år er udviklingshæmmet. Han arbejder tre dage om ugen i Dagligbrugsen i Rantzausminde og har gjort det i seks år. Foto: Katrine Becher Damkjær
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Fængselsforbundet: - Vi kan aldrig undgå, at indsatte tager livet af sig selv

Odense

Thomsens 41 år med lokalhistorie

Læserbrev

Sammenlægning. 700 udsatte børn på én skole?

Synspunkt: Kære Susanne, det er ikke børnenes tarv at sammenlægge Vollsmose-skolerne. Hvordan skulle det gavne det enkelte barn i Vollsmose at samle over 700 udsatte børn på én skole? I mange år har politikerne i Odense snakket om, at vi skal have flere blandede skoler i Odense. Derfor er det meget svært at forstå, at de nu vil skabe en stor skole og samle alle børnene i Vollsmose på Abildgaardskolen. Det er hverken fagligt forsvarligt eller integrationsfremmende. Derudover er det svært at forstå, hvorfor politikerne ikke kan vente med at sammenlægge skolerne, indtil ombygningen er overstået, for at undgå at børnene bliver udsat for flere skoleskift og stress. I perioden, hvor ombygningen står på og nogle af familierne skal flyttes væk fra området og andre flytter ind, har børnene brug for ro omkring deres skolegang. De har brug for deres vante omgivelser, tryghed og deres lærere, som de har kendt i mange år. Politikernes argumentation om, at der bliver færre børn i området, holder ikke i vand. Der skal opføres nye boliger i området, når nogle af de nuværende boliger blev revet ned, hvilket betyder at der flytter nye familier og deres børn til området. Hvor skal de nye børn i området så gå i skole? Derudover er der omkring 1500 mennesker, som flytter til Odense hvert år. I det hele taget bliver der flere børn og ældre i Odense i fremtiden. Derfor er det en omgang tom snak at påstå, at sammenlægningen skyldes faldende børnetal i området. Dertil savner jeg, at I politikere svarer på, hvor tanken om at skabe flere blandede skoler i Odense er blevet af? Og hvorfor skulle de nye tilflyttere i Vollsmose vælge en skole med over 700 tosprogede børn? Der er overhovedet ikke noget sammenhæng mellem det, I politikere siger, og det I gør. Der er ingen, der siger, at vi skal have to skoler i området, hvis der ikke er behov for det i fremtiden. Det giver bare ikke mening at samle alle områdets børn på en skole midt i en periode, hvor der foregår ombygning og renovering i området. Jeg håber inderligt, at I politikere tænker jer om og ikke svigter de mest udsatte børn i vores by. I det mindste fortjener børnene ro omkring deres skolegang, indtil ombygningen er færdig. Vollsmose-børns faglige udvikling, tryghed og trivsel er mindst lige så vigtig, som det er tilfældet for resten af byens skolebørn. Hvorfor skal byens måske mest udsatte børn stilles ringere end andre børn?

Annonce