Annonce
112

Svendborg Kommunes kontrol virkede: Falske fakturaer blev ikke betalt

Økonomidirektør i Svendborg Kommune Jens Otto Kromann glæder sig over, at kommunens kontrolsystem virker. Foto: Kasper-Emil Tornfeldt
Svendborg Kommune har sandsynligvis ikke mistet penge, da svindlere købte ind på kommunens regning. De falske fakturaer blev opsnappet i kommunens kontrol, inden de blev betalt.

Svendborg: Økonomichef i Svendborg Kommune Jens Otto Kromann mener ikke, at indkøb af varer bestilt af svindlere i kommunens navn har kostet kommunen penge.

Bedragerisagen, hvor en nu varetægtsfængslet mand er sigtet for at udgive sig for indkøber i Svendborg Kommune og for at have købt design og it-udstyr til sig selv, har tværtimod bevist, at kontrollen i kommunen fungerer, som den skal.

- Vi har over en lang periode været opmærksom på det her og været i tæt dialog med vores medarbejdere, om hvorvidt der skulle være betalt nogle regninger, hvor vort navn er misbrugt, siger Jens Otto Kromann.

- Jeg vil ikke lægge hovedet på blokken og sige, at det ikke kan ske, når der er mennesker involveret. Men jeg mener ikke, at der er smuttet nogle regninger gennem systemet.

Økonomichefen er tryg ved den kommunale kontrol.

- Vi har et kontrolsystem, der fanger, når der er mærkelige regninger, som for eksempel en designerstol. Sådan en ville stå og blinke, og det er meget betryggende, siger han og forklarer, at en medarbejder ikke kan bestille, betale og modtage en vare selv.

- En medarbejder kvitterer for varen, måske er der en anden, der bogfører betalingen, mens der altid er en tredje, der anviser pengene. Men der er altid minimum to personer inde over hver udbetaling, og det fungerer, siger han.

Annonce

Vi har et kontrolsystem, der fanger, når der er mærkelige regninger, som for eksempel en designerstol. Sådan en ville stå og blinke, og det er meget betryggende.

Jens Otto Kromann, økonomidirektør i Svendborg Kommune

Sagen efterforskes stadig

Jens Otto Kromann mener i øvrigt ikke, at der er så meget nyt i, at nogle prøver at misbruge kommunens navn.

- For ti år siden kunne der jo også komme en mand ind i en butik og sige "Dav, jeg kommer fra kommunen" og bede om at få regningen sendt. I dag er det bare lidt nemmere, fordi det kan ske elektronisk, siger han.

- Men mig bekendt er der altså ikke betalt noget, som vi ikke selv har bestilt.

Den 31-årige mand, som torsdag blev varetægtsfængslet ved Retten i Svendborg, er sigtet for bedrageri mod møbel- , lampe- og it-firmaer og andre ved bestilling af varer i blandt andet Svendborg Kommunes navn. Også flere private firmaer har fået misbrugt deres navn og data i den omtalte sag.

Fyns Politi har opgjort det samlede bedrageri, som dækker over knap 30 tilfælde begået siden oktober 2019, til 708.000 kroner.

Sagen, der er foregået for lukkede døre, er dog endnu ikke færdigefterforsket, og politiet mistænker, at der er flere personer involveret i svindlen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Ny hanløve er ankommet til Odense Zoo

Leder For abonnenter

Overvågning. Et nødvendigt onde

Avisen bragte i går en god nyhed fra Korsløkkeparken, der er et boligområde i Odense på den såkaldte ghettoliste. Efter opsætning af i alt 460 kameraer er området blevet markant fredeligere. Tidligere var Korsløkkeparken plaget af omfattende hashhandel, hærværk og anden kriminalitet, der gjorde bebeboerne utrygge. Men nu kan tillidsfolk for beboerne fortælle, at kameraerne har lagt en dæmper på de urolige elementer, som typisk er helt unge mennesker. De nye kameraer i Korsløkkeparken flugter således fint med regeringens planer om mulighed for mere markant overvågning i det offentlige rum. Dette forslag vil regeringen sandsynligvis komme igennem med, takket være støtte fra de blå partier, og det vil ikke mindst langt størsteparten af beboerne i større almene bebyggelser være glade for. Med god grund. Fredelige borgeres efterspørgsel af en tryg hverdag, hvor man ikke møder hashpushere i nedgangen til kælderen eller skal frygte hærværk mod sin parkerede bil, er forståelig og legitim. Men samtidig må man ikke se bort fra, at mere overvågning også indskrænker den frihed og ret til privatliv, som er grundlæggende for et åbent, demokratisk samfund. Folks behov for tryghed stritter altså imod nogle vigtige værdier, og dermed kan sammenstødet overføres til modsætninger mellem på den ene side almindelige danskere, der tager afsæt i deres hverdag, og på den anden side organisationer, der henviser til undersøgelser og statistikker. Mens hr. og fru menigmand tager overvågningen ret afslappet, er for eksempel Advokatrådet og Det Kriminalpræventive Råd betænkelige. De efterlyser dokumentation for, at øget overvågning gør det nemmere for politiet at opklare alvorlige forbrydelser. Skeptikerne påpeger også, at regeringens lovforslag, om det bliver vedtaget, vil indskrænke borgernes ret til privatliv mere, end man forestiller sig. Det kan meget vel være rigtigt, at kameraovervågning kun har begrænset betydning, når det drejer sig om alvorlig kriminalitet. Men skønt gamle begreber som ro og orden ikke i dag er på mode blandt fagpersoner, har de alligevel fylde i befolkningen. Derfor er øget overvågning et nødvendigt onde. I hvert fald indtil forældre og SSP-folk har lært de unge uromagere reglerne for almindelig god opførsel. Det vil desværre nok tage en rum tid.

Annonce