Annonce
Indland

Svend Lings er villig til at gå i fængsel for sin sag

Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
Trods dom i Højesteret og risiko for fængsel vil Svend Lings fortsætte med at rådgive om hjælp til selvmord.

Den pensionerede læge Svend Lings stopper ikke med at rådgive syge mennesker om, hvordan de kan gøre en ende på tilværelsen. Selv om Højesteret mandag har idømt ham 60 dages betinget fængsel.

Hver dag bliver han efter eget udsagn kontaktet af folk, der vil dø. Og på internettet findes en 24 sider lang selvmordsvejledning forfattet af Svend Lings.

- Der er noget, alle skal forstå. De mennesker, der har kontaktet mig, er i dyb nød. De ved, at jeg kan hjælpe dem. Jeg ved også, at jeg i mange tilfælde kan hjælpe dem. Jeg kan ikke holde til at afvise dem. Jeg mener, at nød bryder alle love, siger Svend Lings.

Straffen i Højesteret er betinget. Det betyder, at den ikke skal afsones. Men den kan blive udløst, hvis Lings bliver dømt for noget lignende. Og han går gerne i kachotten for sin sag.

- Det man kan gøre mod mig, det er bagateller, sammenlignet med hvad de mennesker må gennemgå, som kontakter mig hver eneste dag, siger Svend Lings.

Han understreger, at han kun hjælper folk, som er alvorligt syge. Og psykiatriske patienter, som kunne have et ønske om selvmord af den grund, hjælper han ikke.

I selvmordsmanualen indgår der desuden kun medicin, som kan købes på recept.

Men hvad med faren for, at manualen kan inspirere folk til at begå selvmord. Folk, som ellers ikke ville have forsøgt?

- Det er en bekymring, som jeg også deler. Men jeg støder bare aldrig på de personer. Derimod ved jeg, at der ligger mange mennesker rundt omkring og lider til ingen verdens nytte. Og det er dem, vejledningen er møntet på, siger Svend Lings.

Og selv om der er en teoretisk risiko for, at vejledning bliver brugt på en måde, som ikke var Lings' hensigt, så forbliver den offentligt tilgængelig.

- Skulle jeg så lade de mange mennesker, som kontakter mig, ligge og lide til ingen verdens nytte af frygt for, at en eller anden skal misbruge vejledningen. Det kan jeg ikke bære. Det vil jeg ikke, siger han.

Vejledningen indeholder anvisninger om, hvilke lægemidler man kan anvende og i hvilken dosis. Også hvordan de skal indtages og i hvilken rækkefølge er angivet.

Men i vejledning står der også andre ting. For eksempel er det nævnt, at man kan sætte sin yndlingsmusik på og skylle pillerne ned med for eksempel en god champagne eller en flyversjus.

Lings erkender, at den del ikke har nogen lægefaglig fundering.

- Det er ikke lægearbejde. Det er hjælp fra et menneske til et andet. Jeg er jo ikke autoriseret læge længere. Man har frataget mig autorisationen. Det er et forslag til folk om, hvordan det kan gå for sig, siger Svend Lings.

I sin tid var det hans medvirken i en radioudsendelse, som førte til politianmeldelse. Svend Lings siger, at han ikke vil holde sig tilbage fra at ytre sig om emnet af frygt for konsekvenserne.

- Jeg har ikke noget at skjule. Jeg mener, jeg gør det rigtige, siger han.

På spørgsmålet om, hvorvidt han vil fortælle, hvornår han senest har hjulpet et menneske til selvmord, svarer han:

- Nu har retten talt i dag, og så synes jeg, vi skal lade fortiden ligge og fokusere på fremtiden.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Storspillende Otterup tilbage på sporet

Leder For abonnenter

Tal højt om psykisk sygdom

Der bliver malet sådan et billede af os psykisk syge som nogle vildt farlige kriminelle, der går og stikker folk ned. Men langt størstedelen af os har bare nogle andre udfordringer end andre, og det går værst ud over os selv", sagde 41-årige Michael Hansen til avisen tidligere på ugen. Deri har Michael Hansen ret: Psykisk sygdom er først og fremmest en belastning for den syge, ikke for omgivelserne. Alligevel bliver mennesker med psykiske sygdomme ofte betragtet med mistænksomhed eller direkte frygt af andre mennesker. For de fleste af os har lettere ved at forholde os til et brækket ben end et brækket sind. Sådan behøver det imidlertid ikke være. Hvis vi hver især lærer mere om psykiske sygdomme, kan vi få lagt noget af den unødvendige frygt bag os. Derfor er det godt og nødvendigt, at Michael Hansen og andre som han taler højt om deres sygdom og diagnoser, så vi kan få nuanceret vores syn på psykiatriske sygdomme. Michael Hansen lider af såkaldt paranoid skizofreni, en af de sværeste psykiske lidelser, der findes; en lidelse, som kun ganske få promille af danskerne lider af, og derfor en lidelse som kun ganske få af os kommer til at stifte bekendtskab med i vores liv. Selv om sygdommen er udstyret med et mystisk, endda et nærmest ildevarslende navn, er Michael Hansen imidlertid hverken mere eller mindre farlig for sine omgivelser end dig og mig. Michael Hansen er kort sagt et menneske som os. Og han skal betragtes som sådan; han skal ikke betragtes som potentiel morder. Statistikken er smerteligt tydelig: Langt hovedparten af landets psykisk syge bliver mødt med fordomme, når de taler om deres sygdom. Derfor har fire ud af fem psykisk syge undveget kontakt med andre mennesker, og tre ud af fem har afholdt sig fra at søge uddannelser eller lignende. Det er deprimerende tal. Derfor er der brug for, at Michael Hansen og endnu flere psykisk syge med ham får modet til at tale højt om deres sygdom og til at forklare, hvad den går ud på. Samtidig er der brug for, at vi, der ikke har en psykiatrisk diagnose, har modet til at lytte og forstå. Så tal højt. Det hjælper.

Annonce