Annonce
Erhverv

Svage valutaer i nabolande er godt nyt for danske forbrugere

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Svækkelser i den svenske og norske krone gør det billigere for de danske forbrugere at handle i de to lande.

Der kan være en idé i at bruge resten af efterårsferien på en kort tur til enten Norge eller Sverige.

Lige nu ligger både den norske og svenske krone nemlig i det laveste niveau over for den danske krone i en del år. Det gør det samtidig billigere at være dansk forbruger i de to nabolande.

- I Sverige har vi set, at den svenske krone er faldet til det laveste niveau i noget, der ligner ti år. Det betyder, at det bliver billigere at handle i Sverige, hvis man er dansker, siger makroanalytiker Kim Blindbæk fra Sydbank.

I øjeblikket koster en svensk krone 0,6911 danske kroner, hvilket er tæt på det laveste niveau i et årti.

Samtidig koster en norsk krone 0,7371 danske kroner, og det er det laveste niveau i flere årtier, bemærker makroanalytikeren.

- Svækkelsen i den norske krone betyder også, at det bliver billigere at handle i Norge.

- Men man bør huske, at prisniveauet mellem Norge og Sverige er forskelligt. Priserne er noget højere i Norge end i Sverige, så det skal man tage in mente, inden man rejser til Norge, siger Kim Blindbæk.

En væsentlig årsag til svækkelsen i norske og svenske kroner er en nervøsitet på de finansielle markeder.

Nervøsiteten har rod i handelskonflikten mellem USA og Kina, der har sendt rystelser igennem den globale økonomi og skabt usikkerhed omkring, hvor stærk den globale økonomi egentlig er.

- Den norske og den svenske økonomi er relativt små og åbne økonomier.

- Derfor rammer den globale handelskonflikt de her økonomier hårdt. Investorerne er simpelthen bekymrede for, hvad konsekvensen vil være for de her økonomier, siger Kim Blindbæk.

Når man som dansk forbruger ikke til Sverige eller Norge de næste dage for at udnytte de svage valutaer, så er der umiddelbart ingen grund til skuffelse.

I Sydbank er der nemlig ingen forventning om, at nervøsiteten på de finansielle markeder vil forsvinde lige foreløbigt, og derfor kan svækkelsen af norske og svenske kroner vare ved noget tid endnu.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Byfester og markeder slipper for dyrt papirnusseri: En prisværdig skrotning

Man kan undre sig over, at et ministerium udsteder nye regler, hvor de negative virkninger er langt større end den mulige gevinst. Og at man fra politisk hold ikke kvæler den slags administrativt makværk, inden det forlader ministerkontoret. Men ud fra mottoet "bedre sent end aldrig" kan man også rose en minister, der ikke er bange for at smide en forfejlet regel i papirkurven. Ekstra prisværdigt er det, hvis skrotningen bremser overflødigt bureaukrati, som samfundet har rigeligt af. Lad os vælge den positive tilgang: Skulderklap til boligminister Kaare Dybvad Bek, som dropper en tåbelig ændring i et bygningsreglement. Ændringen ville gøre arbejdet surt for masser af frivillige, som bruger deres fritid på at gøre livet sjovere for tusinder af danskere. Hvis en række fynske folketingsmedlemmer nåede at presse ministeren, sådan som de ifølge Kertemindes borgmester Kasper Olesen lovede at gøre, må de gerne tage en del af æren. Den nu droppede ændring drejer sig om de byfester og markeder, som holdes overalt i landet. Nogle er velkendte og traditionsrige, andre dukker op og lukker igen. Fælles for dem alle er, at de er populære og at de primært arrangeres og drives af frivillig arbejdskraft. Ofte får arrangørerne hjælp af lokale idrætsforeninger, som honoreres med et beløb til den altid trængende klubkasse. Bortset fra fuldemandstvister og lidt trafikkaos har der aldrig været problemer med disse folkelige arrangementer. Så hvad der fik Transport- og Boligministeriet til at lancere stramninger, der skulle træde i kraft 1. januar, er svært at fatte. Men i hvert fald: Det var nu ikke længere nok, at kommunen enten gratis eller mod et beskedent gebyr lavede en pladsfordelingsplan. Nu skulle en plantegning laves af en ekstern certificeret brandrådgiver til mellem 1200 og 1500 kroner i timen. For et lille marked ville den samlede pris blive over 10.000 kroner. Dertil kom mere papirbøvl. Ifølge formand for Sammenslutningen By- og Markedsfester, Otto Skak, ville denne ekstraudgift og dette ekstraarbejde få mange foreninger til at lukke ned - til ærgrelse for mange og til gavn for ingen. Nu kan - med Dybvad Beks ord - frivillige bruge kræfterne på at være frivillige. En selvfølge, kan man tilføje.

Annonce