Annonce
Indland

Svage kriminelle hurtigt tilbage bag tremmer

Mange løsladte fra fængslerne står efter løsladelsen uden hjælp til at håndtere livet uden for murene. Det er dårligt samarbejde mellem de sociale myndigheder og kriminalforsorgen, mener Krim

En fjerdedel af dem, der bliver lukket ud af fængslerne, kommer tilbage igen inden for kort tid.

Hjælpen til de svageste kriminelle halter, og derfor ryger mange tilbage i kriminalitet hurtigt efter, at de er kommet ud i friheden. Det er oftest de løsladte uden uddannelse, job, familie eller fast bolig, der hurtigst tilbage bag tremmer. For uden faste holdepunkter, er den nemmeste vej til et hverdagsliv at vende tilbage til kriminaliteten.

Annonce

Cellekuller

En del af forklaringen er, at mange af de indsatte simpelthen får "cellekuller", fortæller forsvarsadvokat og sekretariatsleder i de indsattes landsforening Krim, Hanne Ziebe.

De indsatte bliver psykisk invaliderede af at sidde inde så længe uden at blive ordenligt forberedt på livet uden for murene, mener hun.

- Vi hører tit, at løsladte oplever det som meget svært at komme ud i frihed igen efter flere år i fængsel. Nogle føler sig truet af at blive kigget i øjnene, når de taler med andre. Kropssproget i fængslet er helt anderledes, og mange løsladte forstår for eksempel heller ikke længere humor og ironi, forklarer Hanne Ziebe og tilføjer, at de indsatte, når de løslades, også ofte skal lære at bruge deres sanser igen.

- Sådan noget som at se en stjernehimmel kan være overvældende, for de havde glemt, at den eksisterede, siger hun.

Alt kan blive bedre

Hos Kriminalforsorgen indrømmer man, at proceduren ved løsladelse godt kan blive bedre: - Alt kan blive bedre, men vi mener godt, at vi kan være det bekendt, som det er nu, siger Ina Eliasen, kontorchef hos Kriminalforsorgen.

Hun forklarer, at de indsatte bliver tilbudt behandling for misbrug samt skolegang og uddannelse allerede fra den første dag, de kommer ind i fængslet.

Men Kriminalforsorgen har planer om at forbedre indsatsen over for de indsatte. Ina Eliasen forklarer, at man håber på allerede fra årsskiftet at kunne sætte en ny undersøgelse i gang, der skal inddele de kriminelle i kategorier, så man bedre kan målrette hjælpen til dem.

- Vi har ikke noget billede af, hvordan de psykisk skrøbelige har det, men med denne undersøgelse vil vi se, om vi kan samle nogen op undervejs. På længere sigt kan det måske ses, om der bliver færre, der ryger tilbage i kriminalitet, siger Ina Eliasen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Spar sammen, OB

Odense Kommune skal stå fast over for fodboldklubben OB i sagen om en renovering af Odense Stadion. For det bør ikke være Odenses skatteborgere, der skal betale for, at byens og øens største fodboldklub får et bedre stadion at spille på. Det bør klubben og dens ejerkreds selv bekoste. Spørgsmålet om en renovering af Odense Stadion er nok engang blevet aktuelt, fordi OB sammen med de øvrige superliga-klubber, Divisionsforeningen og Dansk Boldspilunion har besluttet, at alle superliga-stadioner fra 2028 er udstyret med fuldt overdækkede tribuner. Det er en fin beslutning, som vil give bedre forhold for klubbernes tilskuere, så man på længere sigt forhåbentlig kan tiltrække flere tilskuere og dermed tjene flere penge. Det er imidlertid ikke Odense Kommunes opgave at sørge for, at erhvervsvirksomheder får bedre fysiske rammer at udøve deres virksomhed i. Odense Kommune skal skabe gode rammevilkår for kommunens virksomhederne i almindelighed, men kommunen skal ikke bruge sine sparsomme skattekroner på at forbedre hverken robotproducenters, gartneriers eller fodboldklubbers ydre rammer. Det må virksomhederne selv klare. Ejerforholdene af Odense Stadion er i dag mildt sagt noget rod. Odense Kommune ejer tre tribuner på stadion, mens en ejerkreds af bestyrelsesmedlemmer i Odense Sport & Event ejer den fjerde, og det skaber helt naturlige tvister mellem de forskellige ejeres forskellige ønsker. Derfor vil det være klogt, hvis man får skilt den kommunale økonomi fra den private virksomhed OB’s interesser fra hinanden. Det vil være til gavn for OB, for Odense Stadion og for Odense Kommune – og for de odenseanske skatteydere. Derfor vil det være klogt, at OB og ejerkredsen bag klubben begynder at spare sammen, så man på et snarligt tidspunkt kan købe stadion af kommunen. På den måde kan man engang i fremtiden, måske allerede inden 2028, få lejlighed til at gennemføre alle de udvidelser og forbedringer af Odense Stadion, som man har lyst og råd til og dermed være med til at skabe grundlag for at høste gevinster ved fremtidige sejre. Så spar endelig sammen, OB. Og begynd hellere i dag end i morgen.

Annonce