Annonce
Indland

Svage kriminelle hurtigt tilbage bag tremmer

Mange løsladte fra fængslerne står efter løsladelsen uden hjælp til at håndtere livet uden for murene. Det er dårligt samarbejde mellem de sociale myndigheder og kriminalforsorgen, mener Krim

En fjerdedel af dem, der bliver lukket ud af fængslerne, kommer tilbage igen inden for kort tid.

Hjælpen til de svageste kriminelle halter, og derfor ryger mange tilbage i kriminalitet hurtigt efter, at de er kommet ud i friheden. Det er oftest de løsladte uden uddannelse, job, familie eller fast bolig, der hurtigst tilbage bag tremmer. For uden faste holdepunkter, er den nemmeste vej til et hverdagsliv at vende tilbage til kriminaliteten.

Annonce

Cellekuller

En del af forklaringen er, at mange af de indsatte simpelthen får "cellekuller", fortæller forsvarsadvokat og sekretariatsleder i de indsattes landsforening Krim, Hanne Ziebe.

De indsatte bliver psykisk invaliderede af at sidde inde så længe uden at blive ordenligt forberedt på livet uden for murene, mener hun.

- Vi hører tit, at løsladte oplever det som meget svært at komme ud i frihed igen efter flere år i fængsel. Nogle føler sig truet af at blive kigget i øjnene, når de taler med andre. Kropssproget i fængslet er helt anderledes, og mange løsladte forstår for eksempel heller ikke længere humor og ironi, forklarer Hanne Ziebe og tilføjer, at de indsatte, når de løslades, også ofte skal lære at bruge deres sanser igen.

- Sådan noget som at se en stjernehimmel kan være overvældende, for de havde glemt, at den eksisterede, siger hun.

Alt kan blive bedre

Hos Kriminalforsorgen indrømmer man, at proceduren ved løsladelse godt kan blive bedre: - Alt kan blive bedre, men vi mener godt, at vi kan være det bekendt, som det er nu, siger Ina Eliasen, kontorchef hos Kriminalforsorgen.

Hun forklarer, at de indsatte bliver tilbudt behandling for misbrug samt skolegang og uddannelse allerede fra den første dag, de kommer ind i fængslet.

Men Kriminalforsorgen har planer om at forbedre indsatsen over for de indsatte. Ina Eliasen forklarer, at man håber på allerede fra årsskiftet at kunne sætte en ny undersøgelse i gang, der skal inddele de kriminelle i kategorier, så man bedre kan målrette hjælpen til dem.

- Vi har ikke noget billede af, hvordan de psykisk skrøbelige har det, men med denne undersøgelse vil vi se, om vi kan samle nogen op undervejs. På længere sigt kan det måske ses, om der bliver færre, der ryger tilbage i kriminalitet, siger Ina Eliasen.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mennesker med hjertestop skal reddes i fællesskab

Adskillige fynboer og syd- og sønderjyder er i dag i live, fordi de har fået hjælp efter et hjertestop af Region Syddanmarks førstehjælpsordning Danmark Redder Liv. Derfor har ordningen vist sit værd: Danmark Redder Liv redder vitterligt liv. Alligevel er der mindst tre gode argumenter for, at det præhospitale udvalg i Region Syddanmark mandag beslutter sig for at lukke den succesfulde ordning og i stedet lader regionen indgå i Trygfondens Hjerteløber-ordning, der har samme formål som Danmark Redder Liv. For det første er der mange flere syddanskere, der har valgt at deltage i Hjerteløber-ordningen end i Danmark Redder Liv. For det andet er ordningen landsdækkende, hvilket betyder, at også en nordjyde, en københavner eller en lollik på ferie på Fyn kan træde til ved et fynsk hjertestop. For det tredje er ordningen gratis for regionen, fordi Trygfonden betaler omkostningerne. Det sidste er i denne sammenhæng mindre vigtigt, for regionen skal såmænd nok kunne finde de få millioner kroner, som det i givet fald vil koste at køre ordningen videre. Det vigtige er, at hele Danmark bliver i stand til at redde liv ved hjertestop. Der er dog ingen tvivl om, at Hjerteløber-ordningen trænger til en forbedring. Det er f.eks. højst mærkværdigt, at man kan blive hjerteløber uden at have erfaring med eller uddannelse i førstehjælp. Derfor bør regionen i samarbejde med de øvrige regioner motivere Trygfonden til at tage et større ansvar for, at de frivillige, der rykker ud til hjertestop, også reelt kan redde liv. Ellers giver ordningen ingen mening. Indtil Trygfonden er klar med en styrket hjerteløber-indsats, bør regionen fortsat bruge et behersket millionbeløb til uddannelse af de fynboer og syd- og sønderjyder, der melder sig som frivillige - nu blot i Hjerteløber-programmet. Det vil skabe større sikkerhed og tryghed for alle parter. Og det vil sikre, at endnu flere mennesker overlever et hjertestop. For det bedste er at redde liv - i fællesskab. Så tag et førstehjælpskursus - og meld dig til.

Annonce