Annonce
Nyborg

Svømmeklub inviterer medlemmerne i Lalandia

En stor del af Ullerslevs Svømmeklubs medlemmer er børn. Men klubben har også tilbud til de ældste. Senest har man oprettet et vandgymnastikhold, hvor der allerede er 16 tilmeldte kvinder og mænd. Arkivfoto: Ole Friis

Mens andre foreninger har svært ved at få økonomien til at hænge sammen, kan Ullerslev Svømmeklub se tilbage på flere år med overskud. Samtidig er antallet af medlemmer steget fra 230 til cirka 300 i løbet af en enkelt sæson.

Ullerslev/Nyborg: Søndag morgen sætter fire busser kursen mod Lalandia Aquadome med afgang fra Ullerslev, Nyborg og Langeskov. Med om bord er medlemmer af Ullerslev Svømmeklub og forældre, som alle har sagt ja tak til en invitation fra klubben.

- Vi har fået cirka 200 tilmeldinger, og det er langt flere, end vi havde forventet, siger en meget tilfreds formand for klubben, Susanne Olesen.

Hver deltager har betalt 150 kroner for endagsturen. Derudover bidrager klubben med et stort tilskud, og det kan ifølge Susanne Olesen lade sig gøre, fordi man gennem flere år har kørt med overskud.

- En del af penge har vi brugt på at sætte kontingentet ned, ligesom vi det seneste år har investeret 45.000 kroner i nye rekvisitter. Men vi ville også gerne give medlemmerne noget tilbage i form af en fælles tur til Lalandia. Vi har en gang tidligere lavet noget tilsvarende, nemlig da DGI-byen åbnede i København, men det er efterhånden rigtig mange år siden, fortæller formanden.

Årsagerne til den gode økonomi er flere. Dels har man formået at have antallet af medlemmer fra 230 til 300 i løbet af sæsonen 2018/2019, dels har Ullerslev Svømmeklub ingen konkurrenceafdeling. Derfor skal der heller ikke bruges penge på stævner.

- Vi prioriterer at lære børnene at svømme i stedet for, om far og mor har tid til at hjælpe til med stævner eller bage kage. Samtidig er vi - ligesom andre foreninger i kommunen - begunstiget af, at kommunen betaler lokaler, mens vi har mange frivillige trænere, forklarer Susanne Olesen.

Langt hovedparten af de 300 medlemmer er børn, men klubben, der til daglig træner i Nyborg Svømme- og Badeland, har medlemmer i alle aldre.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tal højt om psykisk sygdom

Der bliver malet sådan et billede af os psykisk syge som nogle vildt farlige kriminelle, der går og stikker folk ned. Men langt størstedelen af os har bare nogle andre udfordringer end andre, og det går værst ud over os selv", sagde 41-årige Michael Hansen til avisen tidligere på ugen. Deri har Michael Hansen ret: Psykisk sygdom er først og fremmest en belastning for den syge, ikke for omgivelserne. Alligevel bliver mennesker med psykiske sygdomme ofte betragtet med mistænksomhed eller direkte frygt af andre mennesker. For de fleste af os har lettere ved at forholde os til et brækket ben end et brækket sind. Sådan behøver det imidlertid ikke være. Hvis vi hver især lærer mere om psykiske sygdomme, kan vi få lagt noget af den unødvendige frygt bag os. Derfor er det godt og nødvendigt, at Michael Hansen og andre som han taler højt om deres sygdom og diagnoser, så vi kan få nuanceret vores syn på psykiatriske sygdomme. Michael Hansen lider af såkaldt paranoid skizofreni, en af de sværeste psykiske lidelser, der findes; en lidelse, som kun ganske få promille af danskerne lider af, og derfor en lidelse som kun ganske få af os kommer til at stifte bekendtskab med i vores liv. Selv om sygdommen er udstyret med et mystisk, endda et nærmest ildevarslende navn, er Michael Hansen imidlertid hverken mere eller mindre farlig for sine omgivelser end dig og mig. Michael Hansen er kort sagt et menneske som os. Og han skal betragtes som sådan; han skal ikke betragtes som potentiel morder. Statistikken er smerteligt tydelig: Langt hovedparten af landets psykisk syge bliver mødt med fordomme, når de taler om deres sygdom. Derfor har fire ud af fem psykisk syge undveget kontakt med andre mennesker, og tre ud af fem har afholdt sig fra at søge uddannelser eller lignende. Det er deprimerende tal. Derfor er der brug for, at Michael Hansen og endnu flere psykisk syge med ham får modet til at tale højt om deres sygdom og til at forklare, hvad den går ud på. Samtidig er der brug for, at vi, der ikke har en psykiatrisk diagnose, har modet til at lytte og forstå. Så tal højt. Det hjælper.

Annonce