Annonce
Indland

Svært overvægtige bliver oftere kronisk syge end rygere

Paul Ellis/Ritzau Scanpix
Overvægt er den livsstilsfaktor, der giver flest sygdomme samtidig, viser tal. Minister vil forebygge mere.

Svær overvægt er mere usundt end hidtil antaget. Et nyt studie viser, at svært overvægtige oftere end dagligrygere får flere kroniske sygdomme samtidig - også kaldet multisygdom.

Resultatet af studiet offentliggøres onsdag i en ny rapport fra Statens Institut for Folkesundhed.

Det skriver Politiken.

- Rygning har den stærkeste sammenhæng med tidlig død, men det overraskede os faktisk, at svær overvægt er den livsstilsfaktor, der har den stærkeste sammenhæng med udviklingen af multisygdom, siger Stine Schramm, projektleder bag rapporten.

Forskerne har fulgt 56.164 danskere mellem 45 og 67 år fra 2010 til 2018.

De har inddelt dem i dagligrygere, højt alkoholindtag, fysisk inaktive, usundt kostmønster og svært overvægtige.

Efter otte år har de svært overvægtige omkring tre gange større risiko end ikke svært overvægtige for at have fået flere sygdomme så som type 2-diabetes, for højt blodtryk, hjerte-kar-sygdom, for højt kolesterol samt knogle- og ledsygdomme.

Dagligrygerne havde kun øget risikoen med halvanden gang i forhold til ikke-dagligrygere.

Mens andelen af rygere er gået op og ned de seneste år, er flere danskere blevet svært overvægtige. I 2010 var 13,6 procent af danskerne svært overvægtige.

I 2017 var andelen steget til 16,8 procent.

I Danske Regioner, der har bestilt rapporten, er man overrasket over konklusionerne.

- Det er overraskende for mig, og det er trist læsning, fordi det betyder, at flere kan udvikle sygdomme, og det kan også blive dyrt for samfundet. Derfor kalder det absolut på handling, siger Ulla Astman, næstformand i Danske Regioner og formand i Region Nordjylland.

- Vi foreslår en ny folkesundhedslov, som man kender det fra Norge. Tanken er, at man skal have forebyggelse tænkt ind hele vejen igennem, når man udvikler nye indsatser, tilføjer hun.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) støtter idéen om en folkesundhedslov.

- Udviklingen er gået mod et mere polariseret og opdelt samfund. Her er sundhedsvæsenets svar nødt til at blive gentænkt, siger han og tilføjer, at der fremover skal være mere fokus på forebyggelse.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fred friskolerne

Man kan sagtens sidde tilbage med en fornemmelse af, at det var tomme tønder, der buldrede, da Socialdemokratiet allerede fra årets begyndelse varslede store nedskæringer på friskoleområdet. Sådan gik nemlig ikke, da finanslovforhandlingerne i sidste uge faldt på plads og godt for det. For ikke alene ville det give mange kommuner et øjeblikkeligt problem med at finde plads til de friskoleelever, der risikerede at sive tilbage til folkeskolen, hvis der var udsigt til en større stigning i friskolernes egenbetaling. Det ville også ramme hårdt i de mindre byer i de kommunale udkanter, hvor engagerede lokale kræfter har forsøgt at sikre områdets fremtid ved at holde liv i den lokale skole, som lokalpolitikerne i stordriftens navn har lukket. Friskoler, der er vokset frem på gammeldags dyder som medbestemmelse og demokrati, og som regeringspartiet næppe kan være oprigtigt interesseret i at spænde ben for. End ikke selv om de 300 millioner kroner, undervisningsministeren varslede at ville tage fra driften af de 550 friskoler, kortvarigt ville pynte et andet sted i statens budget. De buldrende tønder og det kritiske blik på friskolerne var til at begribe, hvis de skyldtes, at skolerne ikke fulgte lovgivningen, eller hvis de underviste efter helt andre principper og i andre fag end dem, folkeskoleloven bekender sig til. Men virkeligheden er jo, at mange af friskolerne er oprettet på geografiske områder, hvor kommunerne for længst har sluppet deres ansvar. Med den månedlange debat om skolernes økonomi kan usikkerhed for fremtiden imidlertid være plantet så dybt i friskolemiljøet, at regeringen bør forsikre skolerne om, at debatten ikke kommer til at gentage sig til næste år. Og ikke nok med det: Regeringen skylder at sikre skolernes fremtidige eksistens og frede dem, så de kan bruge deres engagement på det, de er bedst til - at undervise børn i deres nærområde. Andet kan hverken skoler, elever eller forældre være tjent med.

Odense For abonnenter

Flere penge på vej til TBT-projekt: Enigt udvalg siger ja til ekstraregning på én million kroner

Annonce