Annonce
Biler

Suzuki rydder op: Flere modeller forsvinder ud

Den lille Suzuki Celerio rammes nu af de skærpede miljøkrav og forsvinder fra markedet: Foto Suzuki
Mikrobilen Celerio og den mellemstore Baleno forsvinder nu fra modelprogrammet hos Suzuki, hvor en ny generation af hybrid-modeller, som giver mindre forbrug, er på vej.

Skærpede miljøkrav og ændrede markedsforhold betyder, at Suzuki må sige farvel til to bilmodeller herhjemme. Det handler om mikromodellen Celerio, som forsvinder i løbet af det næste halve år, mens Baleno, som er placeret i feltet mellem mini- og mellemklassen, vil være væk efter sommerferien. Med Celerio ser vi samme mønster som hos andre mærker med mikrobiler i programmet, hvor en opgradering til de nye miljøkrav betyder, at de droppes. Det er f.eks. sket hos Opel med Karl og Adam.

- Det er en model, som ville blive for dyr, hvis den skulle leve op til de nye krav fra EU, konstaterer John Mogensen, som er pressechef hos Suzuki.

Baleno er en model, som Suzuki nu overordret fjerner fra Europa, forklarer John Mogensen.

- Her vil man på europæisk plan koncentrere sine kræfter om andre modeller, siger han.

Baleno, som kom på banen i 2016, bød ellers på forholdsvis avancerede sikkerhedssystemer og mild hybrid-teknologi. Modelprogrammet vokser dog i den anden ende, da Suzuki vil udvide dette med to nye modeller sidst på året, nemlig en stationcar og en SUV.

Annonce
Suzuki Baleno bliver taget af det europæiske marked til fordel for andre modeller. Foto: Suzuki

Mere effektiv

Indtil da opgraderes på motorfronten for at leve op til de nye skrappere EU-krav. Suzukis 12-volts milde hybrider, som tidligere var forbeholdt topmodellerne af Swift og Ignis, og hvor batteri og elmotor aflaster benzinmotoren, bliver nu tilgængelige på alle modeller fra nytår. Det sker for begges vedkommende til priser fra 138.000 kr. for en 1,2 liters Dualjetmotor, der klarer henholdsvis 20,0 km/l og 19,2 km/l, hvilket er noget bedre end i dag. Samtidig er nødbremse nu standard – dog desværre ikke på den billigste Club-model.

Inden for et par måneder følger en forbedret 1,4 liters Boosterjet benzinmotor, der har et kraftigere 48 volts mild hybrid-system.

Den nye motor, som i første omgang introduceres i Vitara og S-Cross, vil sænke forbruget med 15 pct. efter WLTP-normen, mens effektiviteten øges. Systemet, der er koblet sammen med en kraftig starter/generator, slukker motoren helt, når omdrejningstallet er under 1000 omdrejninger, eller hastigheden er under godt 35 km/t. Det er et system, som lades op ved hjælp af bremseenergi. Effektiviteten hjælpes af, at motorkonstruktionen er slanket med 15 kg. I motoren, som i dag yder 140 hk og ændres en smule, stiger momentet en tand til 235 Nm fra 2000 omdr.

Ifølge John Mogensen vil de første nye motorer med de mere avancerede 48-volts systemer kunne fås til Vitara og S-Cross i løbet af foråret, og flere modeller følger senere.

- Vores 2020 bliver ”hybridficering” i hele programmet. Med flere forskellige systemer afhængigt af model. Og så kommer der på ny tilførsler i modelprogrammet sidst på året, lyder det fra John Mogensen.

Den høje Suzuki Vitara bliver en af de første modeller, som får den nye hybridmotor med 48 volts teknologi, som skal sænke forbruget med 15 pct. Foto: Suzuki
Suzuki Swift og Ignis for nu alle den milde hybrid-teknologi, hvor en elmotor hjælper benzinmotoren. Foto: Suzuki
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Uddannelse. Snobberiet når nye højder

Synspunkt: Der er tilsyneladende ingen grænser for, hvor langt man vil gå for at fastholde de unge og deres forældre i vildfarelsen om, at gymnasiet er den eneste vej at gå, hvis man vil have et langt og godt arbejdsliv. Det seneste eksempel kom her i avisen den 21. januar, hvor gymnasielæreren Ulf V. Olsen udbredte sig om ”farerne” ved at vælge en erhvervsuddannelse frem for at gå i gymnasiet. Det er forståeligt nok, at han gør, hvad han kan for at beholde sit job som lærer. Vi ville bare ønske, at det blev gjort ved at styrke kvaliteten og relevansen af undervisningen på gymnasierne i stedet for ved at sprede og forstærke fordommene om erhvervsuddannelserne. Først og fremmest er det ganske enkelt faktuelt forkert, når det påstås, at stort set lige mange unge vælger henholdsvis gymnasier og erhvervsskoler. I 2019 valgte hele 72 procent af de elever, der forlod grundskolen, at søge ind på gymnasiet som førsteprioritet, mens kun 20,1 procent satte kursen mod erhvervsuddannelserne. Samtidig får Ulf V. Olsen det til at lyde som om, at stort set alle gennemfører de gymnasiale uddannelser, selv om Danske Gymnasiers egne tal viser, at gennemførselsprocenten svinger fra 85 på STX til 67 på HF. På erhvervsuddannelserne gennemfører 80 procent ifølge Undervisningsministeriet grundforløbet. Og selv om der også er et (for stort) frafald efterfølgende, så har erhvervsskolereformen haft en positiv effekt. Derudover kan man jo nævne, at en erhvervsuddannelse er den direkte vej ud på arbejdsmarkedet, mens mere end hver femte student stadig ikke er kommet i gang med en videregående uddannelse 27 måneder efter den sidste eksamen – og hvad er studenterhuen så egentlig værd? Vi ser også, at rigtig mange studenter vælger efterfølgende at tage en erhvervsuddannelse. På elektrikeruddannelsen har hele 25 procent af eleverne faktisk gennemført en gymnasial uddannelse, og andelen af elever, som har en delvist gennemført gymnasial uddannelse, er også høj. Det kunne måske være en indikation af, at deres valg af gymnasiet i første omgang ikke var det rigtige, og at de i stedet var på udkig efter en mere praktisk orienteret uddannelsesvej. Det er rigtigt, at man på nogle erhvervsuddannelser stadig har udfordringer med at skaffe det nødvendige antal lærepladser, men billedet er ikke sort/hvidt. En række uddannelser (bl.a. de tekniske uddannelser indenfor fx el, vvs og industri) har de senere år således sat nye rekorder for antallet af indgåede uddannelsesaftaler, samtidig med at man som elev allerede begynder at tjene penge under uddannelsen i stedet for at skulle sætte sin lid til en beskeden, statsunderstøttet SU-udbetaling. Alle eksperter er enige om, at behovet for faglærte blot vil blive større de kommende år. Derfor holder Ulf V. Olsens skræmmebillede af en jobverden med stor jobusikkerhed for unge med en erhvervsuddannelse ikke. Og slet ikke når man sammenligner med, at cirka hver femte akademiker ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd stadig står uden arbejde 26 uger efter færdiggjort uddannelse. Kigger man på lønsedlen, er der også god grund til at vælge en erhvervsuddannelse. I hvert fald viser tal fra henholdsvis UddannelsesGuiden og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at man som eksempelvis elektriker eller vvs’ere både får en højere startløn og over et helt liv tjener mere end mange med en akademisk uddannelse. Både for elektrikere og vvs’ere er den månedlige startløn i gennemsnit på 27.000-28.000 kroner efter endt uddannelse, mens man med en længerevarende videregående uddannelse som designer får cirka 20.500 kr. og med en universitetsuddannelse i filosofi kan se frem til en startløn på cirka 21.700 kr. Igen er der naturligvis forskelle på de enkelte fag, men tallene viser under alle omstændigheder, at tingene ikke er så entydige, som gymnasielæreren får det til at virke. Som en sidste ”trumf” leverer han fordommen om, at livet som faglært er præget af fysiske nedslidning, som gør dig gammel før tid. Et argument, der er udtryk for et stærkt forældet virkelighedssyn. Den moderne håndværker og tekniker har i dag adgang til et væld af hjælpemidler, der sikrer, at den fysiske belastning holdes på et minimum, så man kan se frem til et langt og sundt arbejdsliv – og så sundt er det altså heller ikke at sidde på en kontorstol og stirre ind i en computerskærm dag ud og dag ind. Vi siger ikke, at alle skal vælge gymnasierne fra. Men vi ønsker en mere ligeværdig prioritering af de uddannelsesvalg, den næste generation præsenteres for, når livet efter folkeskolen venter. Det stiller krav til både de unge selv, deres forældre og ikke mindst uddannelsesvejlederne. I den sammenhæng er der ikke brug for et unuanceret mørkesyn i forhold til erhvervsuddannelserne og de mange muligheder, de åbner … heller ikke for at understøtte gymnasielærernes jobsikkerhed.

Biler

Kia udvider paletten af plug-in-hybrider

Sydfyn For abonnenter

Problemer på hotel kom bag på bestyrelse og ejer: - Der er ikke er nogen, der har fortalt os det

Annonce