Annonce
Kultur

Susanne Brøgger: Vi har selv født og opdraget mændene

Suzanne Brøgger og Hans Hertel var ikke altid enige, men havde det morsomt sammen på scenen i en ping-pong-samtale om Agnes Henningsen og sønnen Poul Henningsen. Foto: Michael Bager.

Forfatter Suzanne Brøgger blev et lattermildt, men også vidende og bidende højdepunkt under lørdagens Agnes Henningsen Festival på Lundsgaard Gods.

Agnes Henningsen Festivalen har været i gang siden middag, da forfatter Suzanne Brøgger tre timer senere går på scenen sammen med Hans Hertel, professor i nordisk litteratur og Poul Henningsen-ekspert.

"Hold op, hvor ser hun godt ud", hvisker en kvinde bag mig, og hendes ord passer på den stemning, der sitrer i det fyldte Anexet på Lundgaard Gods ved Kerteminde. Det er Suzanne Brøgger, folk nu er opsatte på at opleve, og hun, der er klædt i sorte bukser og en varm gul poncho, trækker opmærksomheden så naturligt som en blomst, der frister bier. Uden for er den rigtige sol ved at skrue ned til skumring.

Suzanne Brøgger og Hans Hertel taler om festivalens altoverskyggende emne, Agnes Henningsen - herunder forholdet til hendes søn, den berømte Poul Henningsen. Hertel lægger ud med fakta. Om Agnes' barndom og ungdom på blandt andet Lundsgaard, om stedmoren, om faren og om læreren Mads Henningsen, som blev Agnes' mand og far til tre af hendes børn. Et åbent ægteskab, som holdt, indtil Mads kom til at forgribe sig på en elev og var nødsaget til at tage til Amerika.

Suzanne Brøgger fortæller, at hun første gang stiftede bekendtskab med Agnes Henningsens erindringer, da hun var 12 år og læste dem med opspærrede øjne. For Agnes skrev, at man skal gøre mange mænd lykkelige.

- Så må man uværgeligt også gøre mange mænd ulykkelige, og Agnes led også livet igennem af slå-op-hovedpine, siger Suzanne Brøgger.

Den dag i dag har hun optur, når hun læser i Agnes Henningsens erindringer, fordi de er skrevet i dur på trods af al den modgang, Agnes mødte. At det raffinerede og kunstneriske er, at man læser om Agnes' ulykkelige kærlighedshistorier i hendes lykkelige liv.

Annonce

Festivalen søndag

Søndag 18. november

Kl. 11: Lone Nikolajsen og Anne Kirstine Munk: Fra retten til at sige ja, til retten til at sige nej - om retten til at være menneske i Agnes Henningsens forfatterskab og i moderne feminisme

Kl. 12.30: Geeti Amiri: Glansbilleder

Kl. 13.30: Karsten Pharao: Oplæsning til radioprogrammet Pharaos Cigarer - Radio 24/7

Kl. 14.: Mette Fugl: Hvorfor læse Agnes Henningsen i dag?

Kl. 16: Marie Bergman-koncert

Hele weekenden:

Udstilling "Kvinder, kvinder, kvinder" af Nille Bech på 1. salen og artist talks i udstillingen lørdag kl. 13.30, 15. og 16.30 og søndag kl 12., 13.30 og 15.

Lise Præstgaard Andersen, lektor i nordisk litteraturhistorie, havde publikums fulde opmærksomhed, da hun med lune og viden åbnede lørdagens program med foredraget "Lyse erindringer og et mørkt forfatterskab - og hvad var der egentlig med Georg Brandes". Et af Præstgaaards bud på, hvorfor Agnes ikke fortalte om sin affære med Brandes i sine erindringerne, er, at der ikke var noget at prale af, og at han står flottere præsenteret som chefideologen, som havde omhu for hende. Foto: Michael Bager.

Den vigtigste mand

Agnes Henningsen var en frigjort kvinde, og en del af samtalen kredser om den pris, hun betalte i form af blandt andet tilsvininger. Da hun på et tidspunkt vil være jordemoder, nægter præsten at udstede en nødvendig sædelighedsattest, fortæller Hertel.

- Du har sprunget Carl Ewald over, siger Brøgger pludselig.

- Senere, siger Hertel.

- Jamen jeg kommer til ham nu, insisterer Brøgger og fortæller om forfatteren Carl Ewald, der i en periode var Agnes' elsker og far til hendes fjerde barn, Poul Henningsen. Hertel fortæller, at P.H. håbede, at det var Georg Brandes, som var hans far, og frygtede, at det var Jeppe Aakjær. Og Agnes har da også på et tidspunkt en affære med Brandes, der med Hertels ord ikke er en mand for "fastholdere" og med Brøggers den tids konge, en gud.

- Hvor mange mænd tror du, Agnes Henningsen har haft, filosoferer Hertel. Det har Brøgger ikke noget svar på, men fortæller, at hun har opfundet ordet mangemænderi som modvægt mod ordet flerkoner. De er enige om, at den vigtigste mand i Agnes' liv var sønnen Poul Henningsen, som hun forgudede.

Hans Hertel beskriver P.H. som et undtagelsesmenneske og læser en tekst, hvori P.H. beretter - her gengivet uretfærdigt kort - om en længere tur som spritbilist.

- Det lyder som en programtekst til guddommeliggjorte narcissistiske mænd, siger Brøgger og høster en stor klapsalve.

- Men når vi kritiserer mænd, skal vi huske på, at vi selv har født og opdraget dem, tilføjer hun.

Hertel understreger, at P.H. var mere optaget af verden end af sig selv.

Vigga Bro talte med journalist Karsten Pharao. - Da jeg var ung, ville jeg være en uartig ældre dame. Sådan sagde vi, fordi det stikker så dybt, hvordan kvinder skal opføre sig, fortalte hun - underforstået, at man først kan tillade sig at være uartig som gammel. Pharao konstaterede, at det at være sig selv, totalt ærlig og skide på skik og brug - præcis som Agnes - stadig vil give ramaskrig, og at det blandt andet er derfor, at hun stadig er relevant. Foto: Michael Bager

Et undtagelsesmenneske

På et tidspunkt får Agnes Henningens et råd fra en præst om at blæse på skik og brug, og det gør hun i kraft af sit frisind.

- Men er der måske knyttet en kynisme og en hensynsløshed til frisindet, spørger Hans Hertel søgende, men Suzanne Brøgger mener ikke, at frisind behøver at være kynisk.

- Der er jo også en omkostning ved at være snerpet. Men jeg synes ikke, det er behageligt at dømme andre mennesker, siger hun.

- Jeg dømmer ikke, men prøver at forstå, uddyber Hertel.

- Så kan vi jo glæde os over, at frisindet er ved at forsvinde. Der er en ny form for ytringsfrihed på godt og ondt, og der er ikke plads til overgreb af nogen art. Jeg tror, det bliver svært at lovgive om den sump, alt det erotiske ligger i, siger Suzanne Brøgger med et smil åbent for fortolkning.

Seancen, der har varet knap en time, er slut, klapsalverne runger. Solen er væk.

Anexet var fyldt til Agnes Henningsen Festival lørdag. Foto: Michael Bager
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Letbanens etape to: Venstre vil lade vælgerne tale inden beslutning

Leder For abonnenter

Tabet af tillid

Det er ikke bare ærgerligt, at døren fra nu af er låst af om aftenen på Ringe Bibliotek. Det er også urimeligt for flertallet af brugere. Alligevel er det en naturlig konsekvens, efter at stedet gennem nogen tid har været udsat for hærværk i et omfang, der er uden for det, der betegnes som god opførsel. God opførsel er ellers, hvad man burde kunne forvente, når kommunen tilbyder borgerne at komme gratis i kontakt med computerudstyr og bøger til udlån efter normal lukketid. En ekstra service, som det ikke er rimeligt, at flertallet skal udelukkes fra, fordi et mindretal vælger at misbruge den tillid, kommunen har lagt til grund for ordningen. At tillid bliver misbrugt rækker imidlertid ud over bibliotekets vægge. Tillid er nemlig den lim, der får samfundet til at hænge sammen. Tillid står mellem linjerne. Det er det selvfølgelige i, at man passer på hinanden og på ting - uanset om det er éns egne ting eller nogle, man får stillet til rådighed som f.eks. et møbleret bibliotek. Det er svært at se nogen have noget imod idéen om det aftenåbne bibliotek. På alle måder må det være attraktivt for borgere i Ringe at kunne bruge biblioteket, når det passer dem bedst - uanset om de tilhører dem, der gerne vil vide mere, eller dem der keder sig og savner et sted at være. Da biblioteket er ubemandet, koster det intet at drive ud over tilliden til brugernes gode opførsel. Når biblioteket i Ringe fremover er aflåst om aftenen, er det derfor ikke bare ærgerligt og urimeligt. Det er også trist, for det er et symbol på afviklingen af en åbenhed, som vores samfund i årevis har brystet sig af, og som adskiller sig fra andre samfund, der ikke tør nøjes med at bygge på tillid men er nødt til at gøre sig afhængig af dens modsætning - kontrollen. Kontrol koster. Det værste ved den er dog, at lige så let, den er at indføre, lige så lang tid tager det at genopbygge den tillid, der er gået tabt.

Fyn For abonnenter

Ulovligt ifølge revisor: Konkursramt advokatfirma lånte penge i velgørenhedsfond

Annonce