Annonce
Indland

Sure forældre laver skolehappening mod lærerlockout

Helsingør-mor har taget initiativ til protest mod konflikten. Forældrene kræver undervisning til deres børn.

Forældre har fået nok af lockouten, og at deres børn ikke kan komme i skole.

Da der ikke er nogen tegn på, at KL og lærerne er ved at blive enige om en aftale, vil forældrene tage sagen i egen hånd, skriver Helsingør Dagblad.

- Vi vil ikke længere acceptere, at vores børn ikke kan komme i skole, og derfor vælger vi at bryde lockoutens spilleregler - og simpelthen følge vores børn i skole på mandag, som vi plejede at gøre, siger initiativtager Sisse Krøll Willemoes.

Hun er mor til Asta i 2. klasse på Gilbjergskolen i Gilleleje og sidder til daglig i kontorfællesskabet Stationen, der har til huse i Grønnehave stationsbygning i Helsingør.

Mandag aften dannede hun Facebook-gruppen "Lockouten slutter på mandag". Tirsdag aften havde den 690 medlemmer. Hun har været i flere medier og fået kontakt til flere skolebestyrelser.

- Vi vil gerne lægge massivt pres på alle tre parter i konflikten. Målet er, at lockouten slutter inden mandag. Hvis den ikke er slut, afleverer vi vores børn på skolerne.

- Forældre til mindre børn vil nok vælge at blive på skolen. Det er en happening, men samtidig et markant signal. Vi kan ikke længere sidde stiltiende og acceptere, at vores børn ikke får undervisning, siger Sisse Krøll Willemoes.

Hun har taget initiativet, fordi hun mener, at lockouten har varet længe nok og er begyndt at gå ud over børnene.

- Vi har undervisningspligt i Danmark. Statsministeren siger, at vi skal have den bedst uddannede generation i historien. Det er svært, når de ikke får undervisning.

- Vi forældre er ikke kompetente nok til at give dem den undervisning, de har brug for. Desuden kan man se, at børnene savner deres hverdag. Tiden er inde. Det er forældrene, der kan slutte den her konflikt, siger hun.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Nederlag til styrelse: Skandalelæge må fortsætte med at omskære drengebørn

Sport

Midtbaneprofil forlænger i Middelfart

Leder For abonnenter

Ghettopakke: Aktuelle tal, tak

Der er ikke længere blot én, men nu to rigtig gode grunde til, at partierne bag den såkaldte ghettopakke tænker sig godt om og justerer kriterierne, inden de pålægger en række kommuner at begynde nedrivning af boligområder på den hårde ghettoliste. Med et bredt flertal bestående af seks partier bag ghettopakken må man udlede, at dette tiltag mod socialt udsatte parallelsamfund har solid folkelig forankring. Men den folkelige forståelse kan hurtigt skrumpe ind, hvis det viser sig, at et nedrivningsdiktat har et grotesk skær af tilfældigheder. Det har stødt mange borgere, at Odense Kommune tilbyder flyttepenge til dømte kriminelle i boligområder, der risikerer at havne på den nye ghettoliste, som sendes ud til december. Forargelsen er forståelig, selv om kommunen kun reagerer som alle andre, der ser en kæmpeudgift tårne sig op forude: Man forsøger at undgå den. Og her er der tale om, at nogle færre beboere med en plettet straffeattest i et par opgange måske er afgørende. Senest er det kommet frem, at nedrivning kan blive udløst af, hvad man kan kalde bagatelkriminalitet. Hvis en person får en bøde og ikke betaler den, havner sagen i retten, hvor personen får en dom. Ifølge et datatræk hos Fyns Politi for 2017 og 2018 har otte personer med adresse i det nedrivningstruede boligkvarter Solbakken i Odense fået en dom på grund af en ikke-betalt bøde. Disse eksempler belaster altså Solbakken i ghettoregnskabet og kan i sidste ende betyde nedrivning. Venligt udlagt vil det være et papirtyndt grundlag. Boligminister Kaare Dybvad besøgte et af Odenses udsatte boligkvarter for nogle dage siden og havde ingen bemærkninger til kommunens flyttehjælp til kriminelle. Derimod stillede Dybvad i udsigt, at de tal, der skal danne grundlag for ghettolisterne, skal være så aktuelle som muligt. Hvis det skal forstås sådan, at de 11 måneder gamle tal, der bruges i dag, ikke dur, er det en god erkendelse, selv om skrotning bør være en selvfølge. Betryggende vil det også være, hvis partierne bag ghettoaftalen giver opgørelsesmetoden et eftersyn. På landsplan berører ghettoplanen flere tusind mennesker og koster mange milliarder. Derfor skal kriterier og udførelse være uangribelig.

Annonce