Annonce
Indland

Supermarkeder sælger mindre kød og mere plantefars

Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Mens danskerne forbruger mindre fersk kød, er salget af vegetariske produkter steget markant.

Danskernes forbrug af vegetariske fødevarer som plantefars, linsebøf og lignende forarbejdede madvarer er tredoblet fra 2012 til 2019.

Samtidig er danskernes forbrug af fersk kød faldet med fem procent fra 2015 til 2018 opgjort i kroner per kunde. Det kommer efter en periode, hvor salget af kød faktisk steg støt i årene 2010-2015.

Det viser tal fra Coop Analyse, skriver Børsen.

Også detailkæden Salling Group, der dækker over blandt andet Føtex, Bilka og Netto, oplever en stigende appetit på de såkaldte vegi-varer.

- Vi ser et begyndende fald i kødsalget, som ikke er årstidsbestemt. Især salget af rødt kød er påvirket.

- Samtidig ser vi en kæmpe efterspørgsel efter vegi-varer, siger Kasper Reggelsen, kommunikationskonsulent hos Salling Group, til Børsen.

Den stigende efterspørgsel på bøffer af linser og ærter kan i den grad mærkes hos Naturli' Foods, der producerer vegi-produkter.

- Vi oplever, at der er en sand madrevolution i gang. Vores salg er i kraftig vækst. Vi har skruet helt op for innovationskraften, siger Henrik Lund, direktør i Naturli’ Foods.

Firmaet har eksisteret som nicheproducent siden 1988, men efterspørgslen tog først fart for to år siden. Nu er Naturli’ Foods i 16 lande og på vej ind i USA.

Selv om danskerne handler flere plantebaserede produkter, oplever Løgismose Meyers-koncernen, der samarbejder med både Salling Group og Coop, at forbrugerne stadig vil have produkter, de kender.

- Kravet er, at man kan levere både en almindelig lasagne og en grøntsagslasagne, der kan stå ved siden af hinanden i køledisken, siger koncernens direktør, Jesper Uggerhøj, til Børsen.

Hos Landbrug & Fødevarer kan Per Vesterbæk, der er afdelingsleder for Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik, godt genkende billedet af, at salget af fersk kød til detailbutikker er faldende.

Men han påpeger, at der er flere nuancer end som så.

- Vi har set en kraftig stigning af færdigretter, og vores analyser peger på, at en stor del af dem, der køber mindre kød, køber flere færdigretter.

- Vi går samtidig mere ud og spiser, og det tyder på, at der ikke er de samme barrierer, når vi går ud og spiser. Der handler det mere om selvforkælelse, hygge og socialt samvær, siger han.

Organisationen følger dog tendensen med stigende appetit på kødfrie alternativer tæt, og at flere medlemmer har lavet produkter inden for det felt. Eksempelvis er Danish Crown på vej med en planteburger.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Fængselsforbundet: - Vi kan aldrig undgå, at indsatte tager livet af sig selv

Læserbrev

Sammenlægning. 700 udsatte børn på én skole?

Synspunkt: Kære Susanne, det er ikke børnenes tarv at sammenlægge Vollsmose-skolerne. Hvordan skulle det gavne det enkelte barn i Vollsmose at samle over 700 udsatte børn på én skole? I mange år har politikerne i Odense snakket om, at vi skal have flere blandede skoler i Odense. Derfor er det meget svært at forstå, at de nu vil skabe en stor skole og samle alle børnene i Vollsmose på Abildgaardskolen. Det er hverken fagligt forsvarligt eller integrationsfremmende. Derudover er det svært at forstå, hvorfor politikerne ikke kan vente med at sammenlægge skolerne, indtil ombygningen er overstået, for at undgå at børnene bliver udsat for flere skoleskift og stress. I perioden, hvor ombygningen står på og nogle af familierne skal flyttes væk fra området og andre flytter ind, har børnene brug for ro omkring deres skolegang. De har brug for deres vante omgivelser, tryghed og deres lærere, som de har kendt i mange år. Politikernes argumentation om, at der bliver færre børn i området, holder ikke i vand. Der skal opføres nye boliger i området, når nogle af de nuværende boliger blev revet ned, hvilket betyder at der flytter nye familier og deres børn til området. Hvor skal de nye børn i området så gå i skole? Derudover er der omkring 1500 mennesker, som flytter til Odense hvert år. I det hele taget bliver der flere børn og ældre i Odense i fremtiden. Derfor er det en omgang tom snak at påstå, at sammenlægningen skyldes faldende børnetal i området. Dertil savner jeg, at I politikere svarer på, hvor tanken om at skabe flere blandede skoler i Odense er blevet af? Og hvorfor skulle de nye tilflyttere i Vollsmose vælge en skole med over 700 tosprogede børn? Der er overhovedet ikke noget sammenhæng mellem det, I politikere siger, og det I gør. Der er ingen, der siger, at vi skal have to skoler i området, hvis der ikke er behov for det i fremtiden. Det giver bare ikke mening at samle alle områdets børn på en skole midt i en periode, hvor der foregår ombygning og renovering i området. Jeg håber inderligt, at I politikere tænker jer om og ikke svigter de mest udsatte børn i vores by. I det mindste fortjener børnene ro omkring deres skolegang, indtil ombygningen er færdig. Vollsmose-børns faglige udvikling, tryghed og trivsel er mindst lige så vigtig, som det er tilfældet for resten af byens skolebørn. Hvorfor skal byens måske mest udsatte børn stilles ringere end andre børn?

Annonce