Annonce
Sport

Superligaen dropper kampe om lørdagen

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

I den kommende sæson vil der ikke blive spillet kampe om lørdagen i den danske Superliga.

Fra den kommende sæson bliver der ikke længere spillet kampe om lørdagen i den bedste danske fodboldrække, Superligaen. I stedet spilles der en ekstra kamp om søndagen.

Det skriver Divisionsforeningen i en pressemeddelelse.

Fra sæsonen 2020/21 reduceres Superligaen til 12 hold. Alle kampe bliver herfra spillet søndag og mandag, og dermed sløjfes fredagskampene også.

Fredagskampene vil dog fortsat være at finde i kalenderen i den kommende sæson, som begynder i midten af næste måned.

Vicemestrene fra FC Midtjylland åbner sæsonen med en hjemmekamp mod bronzevinderne fra Esbjerg fredag 12. juli.

I den kommende sæson bliver der hård kamp om at undgå nedrykning. Sæsonen fungerer nemlig som en overgangssæson, og der skal findes tre nedrykkere.

Kun et enkelt hold rykker derfor op fra 1. division.

Men strukturændringen betyder ikke, at slutspillet udgår. Fra 2020/21 vil der fortsat være elementer fra det slutspil, der findes i dag.

Efter 22 runders grundspil spiller top-6 et mesterskabsspil, som det har været tilfældet i de seneste tre sæsoner.

Nummer 7-12 i Superligaen mødes ude og hjemme i et kvalifikationsspil.

Nummer 11 og 12 rykker ned, mens vinderen af kvalifikationsspillet skal møde nummer tre, fire eller fem i mesterskabsspillet om den sidste plads i Europa.

Tirsdag blev det desuden meldt ud, at Nent og Discovery fortsat vil have rettighederne til at vise superligakampene frem til 2024.

DR har ret til at vise højdepunkter og sende radio fra kampene.

Nent, der blandt andet står bag tv-kanalerne TV3 Sport og TV3 Max, vil desuden fortsat vise kampe fra den danske 1. division og pokalturneringen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

22-årige Kamilla fik afslag som smedelærling: Det er da for dumt

Årstallet er 2019, og ligestillingen og ligeberettigelsen har været her længe. Derfor kan sygeplejersken sagtens være en mand, ligesom smeden sagtens kan være en kvinde. Eller … nå, nej, det kan smeden så åbenbart ikke. Den 22-årige Kamilla Søndergaard berettede i hvert fald i avisen tirsdag om, hvordan hun måtte igennem en syndflod af afslag, hvoraf mange handlede om hendes køn, inden hun til sidst fandt en smedelærlingeplads på værftet i Assens. Inden da var hun blevet ramt af den ene dårlige forklaring efter den anden, herunder den dårligste af alle: Nej, du kan ikke blive smed, fordi du er pige. Alle disse rigide afslag er ikke givet i 1879 eller i 1919 eller i 1939. De er givet i 2019. Tænk sig: I 2019 siger nogle af de virksomheder, der bestandigt skriger efter arbejdskraft, stadig nej til at ansætte nye medarbejdere, blot fordi ansøgerne har et andet køn end de fleste andre ansatte på arbejdspladsen. Det er absurd. Og det er mistrøstigt. Danske virksomheder er ganske enkelt nødt til at åbne øjnene og rette interessen mod begge køn, hvis de fortsat vil have adgang til de bedste kandidater på markedet. Derfor er det glædeligt, at brancheorganisationerne Danske Maritime, Danske Havne og Danske Rederier er gået målrettet i gang med at styrke rekrutteringen af kvinder til job i typiske mandefag som maskinmester, skibsfører, smed og en række andre fagområder inden for Det Blå Danmark. For det er den eneste måde, hvorpå man kan sikre sig dygtige medarbejdere i fremtiden. Disse organisationer bør blive et forbillede for andre organisationer, brancher, virksomheder og uddannelsesinstitutioner, der stadig har bedst øje for det ene køn. For man er nødt til at henvende sig til både mænd og kvinder, hvis man vil styrke rekrutteringer. Det er nemlig ikke sikkert, at man bliver en god sygeplejerske, fordi man er kvinde. Eller at man bliver en god smed, fordi man er mand. Til gengæld er det sikkert, at man allerhøjst får fat i halvdelen af de klogeste talenter, hvis man kun henvender sig til det ene køn. Og det er da for dumt.

Annonce