Annonce
Sport

Superliga-assistent: Få pladser til unge trænere i Danmark

Claus Bjoern Larsen/Ritzau Scanpix
Man skal være "dinosaur" for at blive toptræner i Danmark, siger Vendsyssels Mike Tullberg med glimt i øjet.

Langt de fleste cheftrænere i Superligaen er i 40'erne eller 50'erne.

Det er de færreste, der ligesom Vendsyssels Jens Berthel Askou blot er i deres 30'ere.

Til sommer drager Askous nuværende assistent, 33-årige Mike Tullberg, til Borussia Dortmund, hvor han får ansvaret for at styre storklubbens reservehold.

Tullberg mener, at der er en forskel på, hvordan ledelserne i tyske og danske klubber kigger på alder.

- Der er mange, der siger, at jeg er ung. Men det er jeg ikke i forhold til mange af de tyskere, der får chancen, siger Mike Tullberg.

Vendsyssel-assistenten peger på, at flere klubber syd for grænsen har valgt at give helt unge trænere chancen.

Hoffenheim har 31-årige Julian Nagelsmann som cheftræner, mens Schalke indtil for nylig havde Domenico Tedesco på 33 år i cheftrænerstolen.

I den næstbedste række er cheftræneren i storklubben HSV Hamburg 37-årige Hannes Wolf.

- Hvis du sætter det lidt på spidsen, så skal du i Danmark enten have en spillerkarriere bag dig, hvor du har spillet 300 landskampe eller have fået børnebørn, før du er interessant som træner.

- Nu ved jeg godt, at jeg er lidt provokerende, men det mener jeg helt seriøst, siger Mike Tullberg.

- I Tyskland er der ingen, der snakker om min alder. Det gør danskere. De siger, "du er godt nok ung", fortæller han.

Gennemsnitsalderen blandt de 14 superligatrænere er 45 år. Tre af dem er i 30'erne - ud over 36-årige Jens Berthel Askou i Vendsyssel er det OB's Jakob Michelsen og Brøndbys Martin Retov på hver 38. Syv trænere er i 40'erne, mens fire er i 50'erne.

Den kommende Dortmund-dansker vurderer ikke, at erfaring kan gøres op i alder.

Som aktiv spiller drog Tullberg til udlandet, og han nåede at spille i italiensk, skotsk og tysk fodbold, før han blev tvunget til at indstille karrieren i 2012 på grund af en lårskade.

Trænerkarrieren blev indledt for syv år siden som assistent i den lille tyske klub SG Schönebeck, inden han blev hentet ind som ungdomstræner i Rot-Weiß Oberhausen, hvor han selv var aktiv.

I 2017 blev Mike Tullberg hyret som U19-træner i AGF, inden turen sidste år gik til Vendsyssel.

- Hvad er det at være erfaren? Jeg har jo erfaring fra tre-fire forskellige lande og har været i udlandet i ti år.

- Det kan godt ske, at jeg kun er 33 år, men har en livserfaring som mange på 45, siger Vendsyssel-assistenten.

- Jeg tror, at man er et skridt videre i et land som Tyskland. Man er bare foran, hvor man i Danmark nærmest skal være dinosaur, hvis man sætter det på spidsen.

- Hvis du er dygtig nok, så får du muligheden, og så er alderen ikke så vigtig, siger han.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Regler må stoppe elløbehjul-rod

’Elløbehjul roder i bybilledet’. ’Elløbehjul kører for hurtigt der, hvor der er mange mennesker’. Sådan lød det i min radio i anledning af, at transportminister Benny Engelbrecht mandag holdt møde med de kommuner – deriblandt Odense - hvor det i dag er lovligt at køre på elløbehjul, og hvor elløbehjulene i dag fylder alt for meget i bybilledet på den kedelige måde. Både når de er i brug, og når de ikke er. Men radioværten kunne næsten ikke sige det mere forkert. Hvis et elløbehjul – som oftest ligger og – flyder et sted på gaden, så er det, fordi den person, der senest har brugt det, bare har smidt det. Uden så mange andre hensyn end at det lige passede mig bedst der. Og hvis der er for meget fart på elløbehjulet, så skyldes det udelukkende den, der styrer tempoet. For selvom elløbehjul er smarte, sjove og et godt alternativ til flere biler på vejene, så kan de hverken flytte sig fra et sted fra et andet eller sætte farten uden hjælp fra et menneske. Ansvaret for det rod, som er opstået i kølvandet på lovliggørelsen af elløbehjulene, ligger kun ét sted: Hos dem, der bruger dem. Det er derfor, der er opstået et behov for regler. Fordi tankeløsheden og fraværet af hensyntagen lever for godt hos nogle af dem, der bruger elløbehjulene. Vi skal alle sammen være her og kunne færdes sikkert i trafikken. Så det er mit ansvar, at jeg kigger mig for, inden jeg går over en vej – at jeg ikke bare træder ud i forventning om, at de hjulede trafikanter standser. Det er mit ansvar, at jeg sætter min cykel i et stativ eller i det mindste parkerer den, så den fylder mindst muligt på et fortov, fordi jeg lige skal hente et par bukser, en fløderand eller fire tallerkener. Og det er mit ansvar, at jeg ikke parkerer min bil foran en ud- eller indkørsel, så jeg spærrer vejen for andre. Men nogle brugerne af elløbehjul er ikke det ansvar voksent eller bevidst, og så må der regler til. Og sanktioner til dem, der ikke kan finde ud af at følge dem. Selvom det ville været meget nemmere, hvis vi bare ryddede op efter os selv og tog hensyn til andre.

Annonce