Annonce
Odense

Supercykelsti til området ved Storms Pakhus klar sidst på året

Arbejdet med den sidste del af Langesøstien forventes færdigt til efteråret, og indvielse vil ske kort efter. Grafik: Odense Kommune
Langesøstien bliver forlænget i år til Nørrebro og området omkring Storms Pakhus. Som en del af anlægget kommer der ramper til Åløkkeskolen, Seniorhuset og nyt kollegium. En grøn kile fører op til Byens Bro og centrum.

En af byens mest benyttede supercykelstier, Langesøstien, forlænges i 2020, så det bliver muligt at cykle fra Korup til Nørrebro-området ved Storms Pakhus uden at skulle slås med bilerne om pladsen.

I dag stopper cykelstien ved Hans Tausens Kirke på Rugårdsvej, men ved at forlænge den langs baneterrænet under de store indfaldsveje Rugårdsvej, Åløkke Allé og Næsbyvej bliver det muligt at føre cykelstien helt ind til Nørrebro, hvor der efter planerne er fuld gang i opførelsen af flere hundrede nye ungdomsboliger og kollegieværelser.

Cykelstien vil ikke blive forlænget mere, men til gengæld rammer den her et nyt grøn område (en grøn kile), som fører op til Byens Bro og dermed sikkert til Kongens Have og centrum. Den grønne kile skal også være færdig i 2020.

Studerende til SDU kan bruge Byens Bro og omkring Odeon fange en ny supercykelsti til SDU.

Annonce

Supercykelsti

En supercykelsti er en cykelrute med god belægning og få, korte stop.

Samtidig er cykelstien gjort bredere, så den også kan tage det stigende antal ladcykler og elcykler. Derudover er der opstillet cykelpumper på udvalgte steder.

Langesøstien er en supercykelsti i et gammelt jernbanetracé, der løber fra det vestlige Odense og ind til Åløkkekvarteret. Forlængelse af stien flytter endestationen ind til den grønne kile på Nørrebro, så man fremover vil kunne cykle fra det vestlige Odense ind til havnen, Byens Bro og Odense Banegård uden at møde et lyskryds.

Langesøstien er blevet forlænget flere gange, og den seneste forlængelse fra Åløkkekvarteret til Nørrebro ender med at koste små 19 millioner kroner. Det skyldes blandt andet en dyr tunnel, som skal gå under Åløkke Allé. Her finder anlægsarbejdet sted i sommerferien i år.

Opgradering til det vestlige Odense

Forlængelsen af Langesøstien har været adskillige år undervejs, blandt andet fordi kommunen har skullet forhandle med en del forskellige jordejere. Men nu er alle forhold på plads.

- Vi ser frem til at tage forlængelsen af cykelstien i brug, for den kobler mange ting sammen, siger kontorchef Rasmus Bach Mandø fra By- og Kulturforvaltningen.

For eksempel får cyklister fra Gartnerbyen, Idrætsparken og hele det vestlige Odense også lettere ved at komme til havneområdet og Nørrebro.

- Der er netop blevet lavet ramper på den eksisterende cykelsti til det nye boligområde, Gartnerbyen, og derudover etablerer vi nye cykelstier på Stadionvej mellem Langesøstien og Idrætsparken, fortæller Rasmus Bach Mandø.

Det træk er med til at øge oplandet til Langesøstien.

Arbejdet med den sidste del af Langesøstien forventes færdigt til efteråret, og indvielse vil ske kort efter.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Leder For abonnenter

Sprællevende 100-årig

Det kan ikke have undgået manges opmærksomhed, at det i år er 100 år siden, Genforeningen fandt sted. En begivenhed, som betød, at befolkningen på et landfast stykke Danmark efter at have været tysk siden 1864 igen kunne lade Dannebrog blafre i haven. At de igen kunne vælge, om de ville mødes for at diskutere politik i stedet for at spise kage ved store kaffeborde, som i de mellemliggende år havde udgjort den dansksindede bastion. Men det er nok de færreste, der ved, hvad årene inden Genforeningen førte med sig. Mens mange af os kigger mod andre grænsedragninger for at forstå, hvad fjendtlig magtovertagelse betyder, afslører Genforeningen, at vi er klædt af, når det kommer til vores eget lands historie. Også selv om det kun er få generationer siden, den udspillede sig. Tænk sig, at dansk i knap 50 år var forbudt som undervisningssprog, og at befolkningen søgte at omgå forbuddet ved at oprette skoler nord for den ny grænse, så eleverne alligevel kunne blive undervist i deres modersmål? At disse skoler skulle blive en form for forløber for efterskolerne, der 100 år senere stadig er i høj kurs, når unge skal finde deres identitet? Også selv om identitet i 2020 handler om meget andet end nationalitet. "Hvad kommer Genforeningen da mig ved", spørger den sønderjyskfødte skuespiller Bodil Jørgensen i Grænseforeningens humoristiske jubilæumsvideo, der florerer på internettet, og svaret er kort: Alt. Genforeningen er sprællevende. Hvis vi reelt vil give andet end evnen til at ramme et 12-tal ved eksamensbordet videre til de yngste, kunne vi passende benytte 100-året til at opsøge en af de 650 mindesten, der blev rejst i 1920 for at ære, at Sønderjylland igen blev dansk. Og som Slots- og Kulturstyrelsen har besluttet at frede - et par af dem befinder sig endda på Fyn. Det kunne være starten på en samtale om at høre til et sted, men også om hvad det mon havde betydet, hvis afstemningen i 1920 var blevet et "nej" og et "mojn".

Fyn

Vildt uheld på E20: Tidligst om en måned har politiet et svar

Annonce