Annonce
Middelfart

Sundhedsreform giver panderynker foran sygehus: Borgmester og fynskvalgt folketingsmedlem i aktion

Dan Jørgensen (S), til venstre, borgmester Johannes Lundsfryd (S), i midten, og sygehuselektriker Kurt Mulvad, til højre, er bekymret for, om det fremover bliver embedsmænd - og ikke politikere - der tager stilling til eventuelle sygehuslukninger. Foto: Daniel Kofoed.
Middelfart Sygehus består i nyt sundhedsudspil fra regeringen og Dansk Folkeparti. Alligevel er fynskvalgte Dan Jørgensen (S), borgmester Johannes Lundsfryd og sygehuselektriker Kurt Mulvad bekymrede. Venstres Jane Heitmann kalder indblandingen "utidig".

Middelfart: Tirsdag formiddag fremlagde regeringen og Dansk Folkeparti et stort sundhedsudspil, der blandt andet lægger op til at fjerne regionsrådene.

Nogenlunde samtidig med, at diverse ministre talte for snurrende kameraer på Christiansborg, havde Socialdemokratiets folketingsmedlem Dan Jørgensen, borgmester Johannes Lundsfryd (S) og sygehuselektriker Kurt Mulvad taget opstilling foran Middelfart Sygehus.

De skuttede sig i kulden og blæsten på parkeringspladsen, da de ifølge dem selv ikke havde fået lov at komme indendørs i mere varme omgivelser på selve sygehuset.

Trekløveret var ellers på gaden med et opråb og en bekymring for Middelfart Sygehus, der senest i 2016 var i farezonen for at lukke, men blev reddet af et stort flertal i regionsrådet.

Nu er regionspolitikerne i fare for at miste deres job med udgangen af 2020, hvis det står til regeringen og Dansk Folkeparti.

Og det er noget skidt, mener både Jørgensen, Lundsfryd og Mulvad:

Dan Jørgensen (S) frygtede, at det fremover bliver det, han kalder "regnedrenge" i stedet for folkevalgte, der kommer til at beslutte, om et sygehus som Middelfart skal dreje nøglen.

Han havde dog ingen garantier mod en lukning med fra sit parti på Christiansborg, der ifølge de seneste målinger ser ud til at tage regeringsmagten.

- Vi kan ikke garantere det. Det er en beslutning, der skal træffes af folk i regionerne, mente Dan Jørgensen.

Annonce

Reddet i 2016

I efteråret 2015 kom det frem, at regionen skulle spare 200 millioner kroner på sundhedsområdet - blandt andet på grund af højere medicinudgifter.

I starten af januar 2016 stod Middelfart Sygehus på listen over mulige sygehuse, der kunne lukkes.

Efterfølgende søsatte kommunen en kampagne for at bevare sygehuset.

I slutningen af april 2016 indgik et stort flertal af regionspolitikerne et forlig, der reddede Middelfart Sygehus fra sparekniven.

Skadeklinikken blev dog lukket, og aktiviteterne blev primært flyttet til Kolding. Dengang regnede man med at spare 3,2 millioner kroner på den konto.

Aftalen betød, at blandt andet rygcenteret og røntgenafdelingen blev på Middelfart Sygehus.

- Udenfor demokratisk kontrol

Han fik opbakning fra Middelfart-borgmester Johannes Lundsfryd (S), der også mente, at en del af den demokratiske funktion vil gå af fløjten, hvis man gennemfører sundhedsudspillet, som det ser ud lige nu.

- Det ligner, at man flytter beslutningskompetencen fra regionsrådet til en administrativ beslutning. Det er uden for demokratisk kontrol, pointerede borgmesteren.

Sygehuselektriker Kurt Mulvad var også mødt op, da han var én af forkæmperne sammen med Middelfart Byråd, da sygehuset for tre år siden var på listen i regionens spareplan.

Han fortalte, at det nye sundhedsudspil var et varmt samtaleemne ved frokostbordet, og der var bekymring for fremtiden med lukkeplanerne i 2016 i baghovedet:

- Dengang var det helt klart embedsmændene, der ville lukke os, mente han.

I 2016 endte skadeklinikken med at blive lukket, så der nu blandt andet er røntgenafdeling og rygcenter tilbage.

- Der skal ikke ændres på struktur

Regeringen lægger i det nye sundhedsudspil op til, at sygehuset i Middelfart bliver en del af sundhedsfællesskabet i samarbejde med Fredericia, Kolding og Vejle, hvor akutsygehuset i Kolding bliver omdrejningspunktet.

Venstres sundhedsordfører Jane Heitmann (V) svarer ikke klart på, hvem der i givet fald kan tage en beslutning om en sygehuslukning med det fremlagte udspil.

- Man kan lave mange hypoteser omkring fremtidens sygehusstruktur. Vi har lagt et forslag frem til en ambitiøs sundhedsreform, som skaber mere nærhed og bedre sammenhæng. Det allervigtigste er, at man meget klart har tydeliggjort, at der ikke skal ændres på den struktur, vi har i dag. Hverken i forhold til de 21 akutsygehuse eller andre sygehuse. Man kan forholde sig til alle mulige scenarier i fremtiden. Lad os forholde os til det, vi ved, understreger sundhedsordføreren, der nævner flere læger, sygeplejersker, nye sundhedshuse og så videre som vigtige elementer i reformen.

Hun er optimistisk i forhold til sygehuset i Middelfart.

- Jeg ser lyst på fremtiden. Også i forhold til sygehuset i Middelfart. Med sundhedsreformen er der ikke lagt op til sygehuslukninger eller strukturændringer på sygehusniveau. Og så synes jeg faktisk, det er lidt utidigt, at nogen forsøger at rejse en fuldstændig ubegrundet bekymring, der simpelthen ikke har noget hold i virkeligheden, understreger Jane Heitmann.

Kurt Mulvad, elektriker, var i 2015/2016 en af forkæmperne for at bevare Middelfart Sygehus, og det lykkedes til sidst. Foto: Daniel Kofoed.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Spar sammen, OB

Odense Kommune skal stå fast over for fodboldklubben OB i sagen om en renovering af Odense Stadion. For det bør ikke være Odenses skatteborgere, der skal betale for, at byens og øens største fodboldklub får et bedre stadion at spille på. Det bør klubben og dens ejerkreds selv bekoste. Spørgsmålet om en renovering af Odense Stadion er nok engang blevet aktuelt, fordi OB sammen med de øvrige superliga-klubber, Divisionsforeningen og Dansk Boldspilunion har besluttet, at alle superliga-stadioner fra 2028 er udstyret med fuldt overdækkede tribuner. Det er en fin beslutning, som vil give bedre forhold for klubbernes tilskuere, så man på længere sigt forhåbentlig kan tiltrække flere tilskuere og dermed tjene flere penge. Det er imidlertid ikke Odense Kommunes opgave at sørge for, at erhvervsvirksomheder får bedre fysiske rammer at udøve deres virksomhed i. Odense Kommune skal skabe gode rammevilkår for kommunens virksomhederne i almindelighed, men kommunen skal ikke bruge sine sparsomme skattekroner på at forbedre hverken robotproducenters, gartneriers eller fodboldklubbers ydre rammer. Det må virksomhederne selv klare. Ejerforholdene af Odense Stadion er i dag mildt sagt noget rod. Odense Kommune ejer tre tribuner på stadion, mens en ejerkreds af bestyrelsesmedlemmer i Odense Sport & Event ejer den fjerde, og det skaber helt naturlige tvister mellem de forskellige ejeres forskellige ønsker. Derfor vil det være klogt, hvis man får skilt den kommunale økonomi fra den private virksomhed OB’s interesser fra hinanden. Det vil være til gavn for OB, for Odense Stadion og for Odense Kommune – og for de odenseanske skatteydere. Derfor vil det være klogt, at OB og ejerkredsen bag klubben begynder at spare sammen, så man på et snarligt tidspunkt kan købe stadion af kommunen. På den måde kan man engang i fremtiden, måske allerede inden 2028, få lejlighed til at gennemføre alle de udvidelser og forbedringer af Odense Stadion, som man har lyst og råd til og dermed være med til at skabe grundlag for at høste gevinster ved fremtidige sejre. Så spar endelig sammen, OB. Og begynd hellere i dag end i morgen.

Odense For abonnenter

Testkørsler på vej: På én strækning især vil der snart køre letbanetog

Annonce