Annonce
Indland

Sundhedsplejersken Sigrid Riise er død

Jakob Boserup/Ritzau Scanpix
Sundhedsplejersken Sigrid Riise blev et kendt navn ved at give gode råd om børneopdragelse i radioen.

Tidligere sundhedsplejerske, sygeplejerske, forfatter og foredragsholder Sigrid Riise er død, 86 år.

Det skriver Politiken.

Sigrid Riise blev for alvor kendt i offentligheden, da hun som sundhedsplejerske gav gode råd om børneopdragelse og børns trivsel.

Hun havde i flere år en fast ugentlig klumme i Berlingske.

I over 15 år, fra 1992 til 2007, var hun fast rådgiver i spørgeprogrammet "Far, mor og børn", som siden blev omdøbt til "Børnetimen - for voksne". Programmet blev sendt på Danmarks Radios P4.

Sigrid Riise blev uddannet sygeplejerske i 1955 og som sundhedsplejerske i 1961.

Fra 1961 arbejdede hun som sundhedsplejerske frem til 1999, hvor hun fratrådte som ledende sundhedsplejerske i Gentofte Kommune.

Hun har desuden været en efterspurgt foredragsholder og skrevet en række bøger om børn og børneopdragelse.

"Børneliv - Forældreliv - Forældreliv", "100 gode råd om børneopdragelse" og "Sigrid Riises bedste råd om børneopdragelse" er nogle af de bøger, Sigrid Riise har skrevet og udgivet gennem hendes levetid.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Storspillende Otterup tilbage på sporet

Leder For abonnenter

Tal højt om psykisk sygdom

Der bliver malet sådan et billede af os psykisk syge som nogle vildt farlige kriminelle, der går og stikker folk ned. Men langt størstedelen af os har bare nogle andre udfordringer end andre, og det går værst ud over os selv", sagde 41-årige Michael Hansen til avisen tidligere på ugen. Deri har Michael Hansen ret: Psykisk sygdom er først og fremmest en belastning for den syge, ikke for omgivelserne. Alligevel bliver mennesker med psykiske sygdomme ofte betragtet med mistænksomhed eller direkte frygt af andre mennesker. For de fleste af os har lettere ved at forholde os til et brækket ben end et brækket sind. Sådan behøver det imidlertid ikke være. Hvis vi hver især lærer mere om psykiske sygdomme, kan vi få lagt noget af den unødvendige frygt bag os. Derfor er det godt og nødvendigt, at Michael Hansen og andre som han taler højt om deres sygdom og diagnoser, så vi kan få nuanceret vores syn på psykiatriske sygdomme. Michael Hansen lider af såkaldt paranoid skizofreni, en af de sværeste psykiske lidelser, der findes; en lidelse, som kun ganske få promille af danskerne lider af, og derfor en lidelse som kun ganske få af os kommer til at stifte bekendtskab med i vores liv. Selv om sygdommen er udstyret med et mystisk, endda et nærmest ildevarslende navn, er Michael Hansen imidlertid hverken mere eller mindre farlig for sine omgivelser end dig og mig. Michael Hansen er kort sagt et menneske som os. Og han skal betragtes som sådan; han skal ikke betragtes som potentiel morder. Statistikken er smerteligt tydelig: Langt hovedparten af landets psykisk syge bliver mødt med fordomme, når de taler om deres sygdom. Derfor har fire ud af fem psykisk syge undveget kontakt med andre mennesker, og tre ud af fem har afholdt sig fra at søge uddannelser eller lignende. Det er deprimerende tal. Derfor er der brug for, at Michael Hansen og endnu flere psykisk syge med ham får modet til at tale højt om deres sygdom og til at forklare, hvad den går ud på. Samtidig er der brug for, at vi, der ikke har en psykiatrisk diagnose, har modet til at lytte og forstå. Så tal højt. Det hjælper.

Annonce