Annonce
Udland

Sundhedsministre vil sikre forsvar mod virus på EU-krisemøde

John Macdougall/Ritzau Scanpix
Koordinering mellem EU-lande er vigtig i virusbekæmpelse, vurderer direktør ved Statens Serum Institut.

Mens sundhedsmyndigheder over hele kloden holder vejret i spænding over, om et virusudbrud i Kina udvikler sig til en global epidemi, mødes sundhedsministre fra EU's medlemslande til krisemøde.

Annonce

Målet med mødet torsdag i Bruxelles er at koordinere og sikre et effektivt beredskab i Europa.

Et aktuelt udbrud af coronavirus i Kina - kaldet 2019-nCoV - giver luftvejsinfektioner, som kan være alvorlige. Over 1000 har mistet livet.

Eksperter har anslået dødeligheden til at være cirka to procent. Men det tal er forbundet med stor usikkerhed, da mange formentlig går rundt med smitten uden at være registreret.

Udbruddet af coronavirus blev officielt kendt i december 2019.

Et kriseberedskab i EU blev aktiveret i slutningen af januar. Under dette har man blandt andet et døgnåbent kontor, der skal sikre løbende samarbejde med centrale aktører.

Danske sundhedsmyndigheder samarbejder blandt andet med Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC), som er et EU-kontor i Stockholm.

Denne informationsdeling betyder "rigtig meget", vurderer professor Kåre Mølbak, som er faglig direktør ved Statens Serum Institut (SSI).

- Man kan ikke pludselig begynde at lave smittekontroller mellem grænser i Europa, så derfor er det vigtigt, at man stoler på hinanden i forhold til at inddæmme smitten. Derfor har vi brug for at dele informationer, siger han.

SSI benytter risikovurderinger fra ECDC, og det er ifølge Kåre Mølbak en stor hjælp, at man ikke i Danmark og alle andre EU-lande skal udarbejde disse tekniske rapporter.

Der er ingen modstandsdygtighed hos mennesker mod coronavirus 2019-nCoV.

- Så en relativt mild infektion kan få relativt store konsekvenser, da den kan få frit løb gennem Europa. Derfor er det fuldt berettiget, at der bliver talt så meget om det, siger Kåre Mølbak.

Han vurderer det som "50-50", om man kan lykkes med at forhindre en større spredning i Europa.

EU's krisehåndtering blev oprettet i forlængelse af terrorangreb i Madrid og London i 2004 og 2005 og tsunamien i Det Indiske Ocean i 2004. Siden er det udbygget.

Det er EU-formandskabet, som har aktiveret kriseberedskabet, men i praksis er det medarbejdere i EU-Kommissionen, som står til rådighed ved computer og telefon døgnet rundt.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

OUH i corona-beredskab: - Vi bruger flest ressourcer på frygt og bekymring

Leder For abonnenter

Leder: Har vi et ansvar overfor den dræbte kvindes døtre?

Der er nogle ting, der er så barske, at du ikke kan læse om dem i avisen. Billederne af en ung syrisk kvinde fra Langeskov og hendes ni-årige søn, der blev dræbt og efterladt i en skov i Syrien. Dem kan du ikke se i Fyens Stiftstidende. Vi fortæller heller ikke, hvordan det præcist foregik, da deres liv endte i et middelalderligt ritual angiveligt udført af deres egen mand og far. Det er så forsimplet, uhyggeligt og afstumpet, at det ikke er til at forstå. Hvis du har lyst til at læse og se, hvad der skete natten til en søndag i februar i det nordlige Syrien tæt på grænsen til Tyrkiet, så kan du finde det i andre danske medier. Men vi bliver nødt til at tage en snak om, hvorfor en flygtningefamilie fra Langeskov vælger at rejse tilbage til det land, der er flygtet fra. Hvorefter familiens overhoved efter beskrivelser fra lokale medier og bekendte vælger at begå et sharia-inspireret mord på sin kone og søn. Den unge kvinde, der kom til Danmark for fire år siden, var efter alle beskrivelser særdeles velintegreret. Hun har taget kørekort og var netop ved at afslutte en uddannelse som frisør. Hendes ældste barn gik i 1. kasse i en dansk skole og havde danske venner. Paradoksalt nok var det netop derfor, kvinden endte med at dø, ifølge hendes venner i Danmark. Hun var blevet for dansk til sin ægtemand, der er gammel nok til at være hendes far. Rejsen til Syrien er efter alt at dømme sket i hemmelighed. Blev kvinden presset til at tage af sted? Har hun vidst, der var fare på færde? Det er ikke sikkert, vi nogen sinde får svar på de spørgsmål. Hendes mand meldte sig efter drabene til de lokale myndigheder, og lad os da håbe, de beholder ham et godt stykke tid, så han ikke kommer til Danmark igen. Lige nu og her er det mest presserende spørgsmål, hvad der skal ske med kvindens to yngste børn. To piger, der begge er født i Danmark, og som nu opholder sig hos familie i Syrien. Har vi i Danmark et ansvar over for dem? Eller skal vi lade dem sejle deres egen sø, og så må de klare sig, som de kan hos familien i Syrien?

Odense

Til trods for myndighedernes anbefalinger: Fjernvarme Fyn aflyser arrangement på grund af coronavirus

Danmark

Endnu en dansker er coronasmittet efter tur til Norditalien

Annonce