Annonce
Debat

Sundhed. Står egenbetalingen i vejen for den bedste behandling?

Fire bud på et bedre sundhedsvæsen:

1: Sammenhæng mellem opgaver og ressourcer. Flere ældre, flere kronisk syge og flere behandlingsmuligheder udfordrer sundhedsvæsenet. Hvis vi fortsat ønsker et 1.-klasses sundhedsvæsen, er der ingen snuptagsløsninger, der kan levere det hele for det halve. Der skal flere hænder og flere penge til - som i 00'erne.

2: En ærlig og bevidst prioritering. Uanset hvor mange penge, vi er villige til at putte i sundhedsvæsenet vil det være nødvendigt at prioritere. Ikke at prioritere er også en prioritering. Når vi ikke kan sige nej til ny, dyr medicin med marginal eller dårligt dokumenteret effekt, så er konsekvensen færre hænder og dårligere pleje på de medicinske, psykiatriske og ældremedicinske afdelinger. Og tillige betaler vi mere for dyr sygehusmedicin end de af vores naboer, f.eks. Norge, der har muligheden for at afvise urimeligt dyre behandlinger.

3: En stærk praksissektor. International forskning af bl.a. Barbara Starfield viser, at en stærk praksis giver et både bedre og billigere sundhedsvæsen, end at sundhedsvæsen bygget op om sygehusene. På trods heraf er stort set al vækst i sundhedsvæsenet de sidste mange årtier er sket omkring sygehusene. For at sikre bedre kvalitet, sammenhæng og ressourceudnyttelse skal vi styrke praksissektoren, ikke mindst almen praksis. Det er en opgave, vi er i gang med, men som kommer til at tage adskillige år at løse, pga. manglen på praktiserende læger, og ikke mindst den geografiske fordeling af disse. Vi skal også lægge flere opgaver ud i (og oprette flere) speciallægepraksis, så vi får flere ikke-indlæggelseskrævende behandlinger til at foregå tæt på, hvor borgerne bor.

4: Bedre udnyttelse af flere faggruppers kompetencer. Vi har i det danske sundhedsvæsen mange veluddannede fysio-, fod- og ergoterapeuter, kiropraktorer, psykologer, diætister m.fl. Ikke alle er med i praksissektoren pga. manglende overenskomst med den offentlige sygesikring. For andre er det egenbetalingen, som kan begrænse nogle borgeres brug af specialisterne. F.eks. er det en barriere mod at bruge træning som alternativ til operation, at egenbetalingen hos fysioterapeuten er 60 procent - hvor operation på sygehus er gratis. Og hvorfor gå til fodterapeut med 100% egenbetaling for at få bugt med en genstridig fodvorte, hvis den kan behandles gratis hos en speciallæge i hudsygdomme? Eller hvorfor betale for, at egen læge får hjælp til bedre diagnostik med en udvidet lænderygundersøgelse hos kiropraktor eller fysioterapeut, når man selv skal betale en stor andel?

På den måde er egenbetalingen i sundhedsvæsenet ikke kun et spørgsmål om lighed i sundhed, men også en forhindring for at bruge ressourcerne samfundsmæssigt optimalt. Lad mig understrege, at de patienter, der har behov for kirurgisk eller anden speciallægebehandling naturligvis skal have den. Men det er faktisk en dårlig anvendelse af både kirurgens og hudlægens tid at behandle patienter, der med fordel kan behandles af andre sundhedsprofessionelle til en billigere pris.

Det vil derfor være fornuftigt at se på, om egenbetalingen i sundhedsvæsenet på nogen områder står i vejen for den bedste og mest omkostningseffektive behandling af patienterne - og om ikke vi i hvert fald burde fjerne den på de områder?

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Dagen i dag: Ny reklamefilm for Tuborg Squash er blevet forbudt

1994 Jacob Haugaards medlemskab af Folketinget har ført til, at en ny reklamefilm for Tuborg Squash er blevet forbudt af TV2 Reklame (TVR). I morgen aften skulle der have været premiere på en ny film med Jacob Haugaard og Finn Nørbygaard. Finn beder Jacob hjælpe ham med at lære at synge. De synger, drikker Squash og pointen dukker frem på skærmen: ”Squash giver gode stemmer”. Efter at TVR modtog filmen, besluttede vicedirektør Marianne Pittelkow, at den sidste sætning er årsag til, at reklamen er i strid med reglerne for politisk reklame. Tuborg har reageret omgående ved at flytte hele Squash-kampagnen over på TV3, hvor den allerede kan ses fra i aften. 1969 I dag gik man efter flere udsættelser i gang med monteringen af den første brobanesektion på den nye Lillebæltsbro. Hermed er brobyggeriet, hvis omkostninger i dag anslås til at ville komme op på 250 mio. kroner, gået ind i den afsluttende fase. I den kommende tid vil de øvrige 92 brobanesektioner følge efter, og i løbet af vinteren skal svejsere i specielt indrettede telte foretage sammensvejsningen af brobanerne. Den første brobane blev flådet ud midt i Lillebælt fra den kunstige halvø ved Staurbyskov, hvorefter ophejsningen med de to specialkraner, tog sin begyndelse. Samtlige brobaner ventes hejst op i løbet af sommeren 1970, og et år efter vil de første biler ruller over den sekssporede motorvejsbro. 1944 Det har længe været åbenbart, at tuberkulosestationen på Odense Amts og Bys Sygehus er blevet alt for lille til den belastning, den er ude for. Flere og flere mennesker kommer til undersøgelse, fordi de har mistanke om, at de kan være blevet smittet med tuberkulose. På samtlige tuberkulosestationer i Odense Amt er der hvert år omkring 20.000 konsultationer i form af almindelige kontrol eller forebyggende undersøgelser. Alene på stationen i Odense modtager man 16.000-17.000 besøg årligt, eller i gennemsnit 90-100 besøg ved hver konsultation. Det har i nogen tid været under overvejelse at udvide den nuværende station eller en helt ny bygning, så snart mulighederne foreligger.

Sydfyn

Det flyder med vildsvin: Nummer seks drevet i land på Ærø

Annonce