Annonce
Odense

Summende verdensmestre: Verdens bedste honning kommer fra Holmstrup

Biavlerne Lars Fischer og Zofuz Knudsen fra kollektivet Solens Hjerte ved Holmstrup vandt i 2017 prisen for verdens bedste faste honning. Men det er nu bierne der gør det meste af arbejdet. Foto: Sugi Thiru
Det er ikke biler men bier, der summer i Holmstrup. Sammen med biavlerne Lars Fischer og Zofuz Knudsen har de gennem 10 år produceret honning, der bærer titlen verdens bedste.

På Ruegyden 71 ligger en lille bigård. Omkranset af et flethegn med farverige små hatte står 10 bistader. Hvert bistade repræsenterer én familie af bier. En familie når i højsæsonen helt op på 50.000 bier.

De mange bier trives vel og producerer honning i massevis. Det er en lang proces, men de er ikke alene om det. I spidsen for den arbejdsomme hær af bier står hobby-biavlerne Lars Fischer og Zofuz Knudsen.

Makkerparret har gennem de seneste 10 år lært biavlens hemmeligheder og har sammen med bierne fået anerkendelse herhjemme såvel som i udlandet.

Det hele kulminerede i 2017, da de som de første biavlere i historien vandt prisen for verdens bedste honning med en fast honning.

For de to venner er arbejdet med bierne og honningproduktionen blevet til et vigtigt frirum.

- Vi havde aldrig drømt om, hvor meget det ville gribe om sig. At arbejde med bierne er skønt, især fordi man ikke kan arbejde med bier, hvis man er stresset. Bierne kan mærke det, og så kan de finde på at stikke. Det er derfor en god måde at slappe af på. Det er en slags terapi for os. At vores lille eventyr med bierne skulle føre til verdens bedste honning, havde vi aldrig forestillet os, fortæller Lars Fischer.

Annonce

Langt fra Flakhaven

Flakhaven. Det er her, politikere bestemmer over byen og borgernes fremtid, og hvor letbanen og de store byggeprojekter giver et indtryk af en by i rivende udvikling. Men uden for magtens centrum er der også masser af liv. Måske er overskrifterne ikke så store derude, men til gengæld er der gode historier. Dem opsøger vi i denne uge. Vi begyndte i Fangel, siden i Volderslev og Vester Kærby. I dag er vi i Holmstrup - cirka ni kilometer fra Flakhaven.

Vinterforberedelser i juli

En fjern lyd fra et intercitytog overdøves af lyden fra de mange bier, der sværmer op, da Zofuz Knudsen åbner for det ene bistade.

Honningsæsonen er ved at nå til vejs ende og høsten står for døren. Det betyder, at de mange bifamilier skal gøres klar til at overvintre, inden det bliver alt for koldt. Det skal ifølge biavlerne gøres 24 dage inden, der høstes honning for sidste gang i år.

Metoden hedder vinterleje, hvor man placerer dronningen i nederste kasse i bistadet og sætter et gitter over, så hun ikke kan komme længere op i stadet. Processen med at finde dronningen til vinterlejet er krævende. Ligesom at finde en vandrende nål i en vandrende høstak, fortæller Lars Fischer.

- I løbet af vinteren holder bierne varmen ved at sidde helt tæt sammen i en vinterklynge. Her spiser de af det honning og foder, der sidder i tavlerne. Dronningen sidder godt og varmt i midten, og selv ved 20 minusgrader kan de sagtens holde varmen, fortæller Zofuz Knudsen, mens han rykker rundt på nogle honningtavler.

I løbet af juli er der ikke længere megen nektar, som bierne kan hente. Nu begynder de at spise af den honning, de har gemt som vinterforråd. Så høster Lars Fischer og Zofuz Knudsen honning, og straks efter den sidste høst fodrer de to biavlere deres bier med en tyk sukkeropløsning. Det er nogle sultne lejere, de har boende.

- Hvis vi er heldige at få 50 kg honning fra en bifamilie på en sæson, så har bierne selv fortæret omkring 400 kg honning i løbet af sommeren. Bierne er meget flittige. Vi høster det meste af biernes vinterforråd, og så giver vi dem sukkervand med det samme. Man kan sige, at honningen er biernes form for husleje, siger Lars Fischer.

Et langvarigt venskab i Solens Hjerte

Selvom makkerparret er alene om biavlen, har de et stort støttende bagland bag sig. Bigården er en del af bofællesskabet Solens Hjerte. Her bor 50 mennesker side om side.

Lars Fischer flyttede ind for 25 år siden og Zofuz Knudsen tre år senere. Dengang drev bofællesskabet et mindre landbrug, og det var gennem pasningen af dyrene, at de to knyttede bånd og et venskab blomstrede.

Efter nogle år uden dyr i bofællesskabet fik de to venner ideen til at starte biavl sammen. Det ville give dem muligheden for at passe dyr sammen igen med den ekstra bonus, at de ikke var nødsaget til at slagte dyrene til efteråret.

Bofællesskabet har siden da støttet de to biavleres passion.

- Når der skal slynges og høstes honning, er det rart med de ekstra hænder, og så kan vi smitte alle med vores begejstring, fortæller Lars Fischer.

- Det er hele bofællesskabets bier, men det er os, der passer dem, tilføjer Zofuz Knudsen.

De mange besøgende fra ind- og udland, der kommer forbi er også meget begejstret for de nu famøse bier, der summer i Solens Hjerte.

Bigården har plads til 12 stader i alt. I hver bistade kan en bifamilie nå op på hele 50.000 bier. Foto: Sugi Thiru

Mod nye udfordringer

Siden VM-titlen i 2017 i Istanbul har Lars Fischer, Zofuz Knudsen og verdens bedste honning oplevet stor opmærksomhed.

De fortæller blandt andet, at kæder som Irma har henvendt sig til dem og spurgt, om muligheden for at sælge honningen i samtlige af deres butikker, og om et stort arkitektfirma i København, der vil bruge deres honning som julegaver.

Men biavlerne holder fast i at have bierne som en hyggelig hobby og har slet ikke kapaciteten til at forsyne en stor kæde som Irma med honning.

På trods af livet på toppen har den dynamiske duo taget en beslutning. Konkurrenceeventyret er fuldendt, så derfor vil de ikke længere deltage i mesterskaberne.

De to biavlere slipper dog ikke helt konkurrencelivet. Når det næste VM skal afholdes i Montreal, bliver det med Zofuz Knudsen i dommerpanelet.

Hvor en rejse slutter, starter en ny. De to biavlere har nemlig deltaget i en paneldiskussion i det europæiske miljøagentur, hvor biernes udfordringer disse år var på dagsordenen.

- Vi fik virkelig øjnene op for den anden del af biavlen. Vi passer på honningbierne, men hvem passer på de vilde bier? Den opgave vil vi gerne støtte op om. Alle har et forhold til honningbier. Det kan vi biavlere bruge og bygge en bro til de vilde bier og til den truede natur også, siger Lars Fischer.

En bi har et et flyveareal på 29 kvadratkilometer. Derudover findes der både A- og B-bier, som der findes A- og B-mennesker. Foto: Sugi Thiru
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

En søndag med fitness i Korup

Klumme

Du tager fejl, Mette

Statsminister Mette Frederiksen talte i sin nytårstale for flere tvangsanbringelser af børn. Jeg er lodret uenig: Vi skal have som mål at tvangsanbringe så få børn udenfor hjemmet som muligt. Vores ambition som samfund må være at skabe gode rammer om børnene og familierne, så tvangsanbringelser bliver absolut sidste udvej. Vi har i dag to voldsomme problemer: at de allersvageste familier ikke bliver hjulpet godt nok, tidligt nok, og at det system vi anbringer børn i, ikke virker. Løsningen må for det første være at hjælpe familierne bedre, og for det andet at reparere anbringelsessystemet, så det også virker bedre. I dag går det alt for ofte galt for de anbragte børn. Halvdelen af alle unge hjemløse er tidligere anbragte. Meget få af de anbragte børn får en uddannelse. En skræmmende høj procentdel af de tidligere anbragte forsøger selvmord. Og rigtig mange anbragte børn får selv børn, der bliver anbragt. Lad os derfor fokusere på, hvordan vi undgår at anbringe børn! Man kan for eksempel støtte nybagte forældre, så de nye familier får en bedre start på livet sammen. Helt fra fødslen kan der tilknyttes socialt personale til de svageste familier, og de kan også få tid i særlige barselshuse, så en ny familie først kommer hjem, når de er parate til det. Vi skal også – under alle omstændigheder – styrke normeringen i vuggestuer og børnehaver, og have flere lærere i folkeskolen. For det er i de gode institutioner at vi dels skal opdage tidligt, når børnene ikke har det godt, og dels er i stand til at hjælpe de børn ekstra meget, der ikke har den store støtte derhjemmefra. I de tilfælde hvor det alligevel går galt, og et barn fjernes fra familien, skal vi sætte langt mere kvalificeret ind, end vi gør i dag. For eksempel med bedre plejefamilier. For eksempel med ordentlige vilkår for anbragte børn der fylder 18 år. Og absolut også med frivillige tilknyttet de anbragte børn, så de anbragte børn også har venner og mentorer, der ikke repræsenterer myndighederne. Vi vil fra radikal side gerne være med til at drøfte hvordan vi forebygger anbringelser, og hvordan vi forbedrer anbringelser. Men begge dele skal være på plads, før vi går ind i en diskussion om flere anbringelser.

Odense

Norske salmer på folkemelodier

Odense

Et skud tysk testosteron: For første gang i otte år har Odense Zoo atter en søløve-han

112

Mand vendte bil med anhænger på motorvejen

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];