Annonce
Kultur

Sumi-e er japansk middelalderkunst med penselstrøg i blæk

Sumi-e gengiver natur- og dyremotiver med simple penselstrøg i blæk. Foto: Sumiko Knudsen
I middelalderen ankom kunstformen "sumi-e" til de japanske øer - en kunstform, hvis filosofiske baggrund er med til at sætte Japan på verdenskortet.
Annonce

Odense: Traditionelle japanske blækmalerier kaldes i deres hjemland for "sumi-e".

De er, hvad mange mennesker nok tegner sig et indre billede af, når de tænker på japansk billedkunst. Kendetegnet ved elegante penselstrøg af natur- og dyremotiver i blæk, er sumi-e nærmest indbegrebet af stereotypisk japansk æstetik: Simpelt, roligt og afbalanceret.

Alligevel skal man længere tilbage end den japanske middelalder, hvis man vil finde kunstformens sande oprindelse.

Faktisk må man lægge stillehavsøerne bag sig og sætte kurs mod vest til riget i midten - det kinesiske fastland, hvor gamle tiders filosofi skabte den kunstform, sumi-e udspringer af.

En kunstform, der flere århundreder efter sin tilblivelse har formet japansk kunsttradition og hvis søstergenrer har bidraget til at sætte Japan på det kunstneriske verdenskort.

Annonce

Det handler om tao

For at forstå, hvilken tankegang, der ligger bag japansk sumi-e, kommer man ikke uden om den kinesiske taoisme; en oldtidsfilosofi, hvis kinesiske navn "tao" - eller 道 - direkte oversat betyder vej eller sti.

På taoismens sti finder man det af mange nok velkendte begreb "yin og yang", der er taoismens helt centrale livsforståelse. Yin og yang viser, at livet både rummer lyset og mørket, det gode og det onde, lethed og tyngde i evig balance og harmoni med hinanden.

På samme vis er mennesket i taoismen placeret i evig balance og harmoni med naturen - og det er her, billedkunsten kommer ind i billedet.

Hvad er sumi-e?

Sumi-e, eller 墨絵, er en japansk betegnelse, der direkte oversat betyder "blækbillede".

Sumi-e blev importeret til de japanske øer under middelalderens Kamakura-æra i årene mellem 1192 og 1333, da samurai-krigerne først opstod.

Sumi-e er tæt forbundet med zenbuddshismen, der er inspireret af taoismens filosofi og idéer om balance og harmoni.

I sumi-e - såvel som taoistisk malertradition - gengiver man natur- og dyremotiver, da det skaber ro og give mennesket mulighed for at komme tættere på livets sandhed.

Kunstformen udtrykkes ikke i streger men med lette penselstrøg i blæk.

I oldtidens Kina var maleriet den vigtigste form for kunst. En måde for mennesket at løse universets gåder, et mentalt rum, hvor mennesket med pensel og blæk gengav naturens form og bevægelse - ikke kun for at skildre den, men for at komme tættere på en dybere forståelse af livet og menneskets placering i det.

I sumi-e lægger man vægt på koncentration og omhyggelighed. Man udtrykker sig ikke med mange tynde streger, men med få, udtryksfulde penselstrøg for at opnå et roligt sind.

Hvad har kinesisk filosofi med Japan at gøre, vil spørgsmålet nok lyde. Men det er der såmænd et svar på.

Den taoistiske malertradition, der var på sit højeste under det kinesiske Song-dynasti, ankom i samme periode til stillehavsøerne, da japanske zen-munke i årene mellem 1192 og 1333 tog på handels- og pilgrimsfærd i Kina - noget, der senere skulle få stor betydning for fremtidens japanske kunsttradition.

Annonce

Det handler også om zen

Årene mellem 1192 og 1333 kendetegner den japanske Kamakura-æra; en tidsperiode, der markerer tilblivelsen af den japanske krigerstand og en gruppe af helt bestemte mennesker - samuraierne.

Samuraierne var en gruppe af krigere, der levede efter strenge regler om troskab, tapperhed og lydighed, og det var under samuraiernes Kamakura-æra, at zenbuddhismen og dens idéer om forståelse, fordybelse og disciplin blomstrede.


I sumi-e lægger man vægt på koncentration og omhyggelighed. Man udtrykker sig ikke med mange tynde streger, men med få, udtryksfulde penselstrøg for at opnå et roligt sind.

Sumiko Knudsen, sumi-e-maler


Zenbuddhismens munke handlede i denne periode med Song-dynastiets Kina. Med sig tog de den taoistiske malerkunst og filosofi, og søgen efter en dybere forståelse af livet igennem kunsten ankom til Japan. Og det var sådan, den japanske sumi-e blev til.

Ét af de mennesker, der om nogen kender til sumi-e, er Sumiko Knudsen, der i mere end 30 år har malet sumi-e, og som blandt andet har forfattet adskillige bøger om kunstformen.

Udover sine mange års erfaring, er Sumiko Knudsen også vant til at undervise i sumi-e. Hun forklarer, at zenbuddhismens idealer om disciplin og fordybelse stadig lader sig syne, når man arbejder med sumi-e - flere århundreder efter samuraierne første gang satte fod på jord.

- I sumi-e lægger man vægt på koncentration og omhyggelighed. Man udtrykker sig ikke med mange tynde streger, men med få, udtryksfulde penselstrøg for at opnå et roligt sind.

Sumiko Knudsen fortsætter med at forklare, Kamakura-æraens samuraier dengang benyttede sig af netop sumi-e og japansk kalligrafi for at opnå et roligt sind inden kamp mod deres fjender - i zenbuddhismen fungerede sumi-e som en art meditation og sandhedssøgning.

Fra 26. september til 3. oktober i år skulle Sumiko Knudsen have afholdt et af sine sumi-e-kurser i Odense - på grund af coronavirus er kurset dog beklageligvis aflyst, fortæller hun.

Annonce

En streg i det hele billede

Selv om sumi-e trækker tråde tilbage til den japanske middelalder - og helt tilbage til den kinesiske oldtid - er kunstformen ikke alene om at definere den japanske kunst.

Mange andre kunstformer med strøg såvel som streger har med tid og strømninger været med til at forme japansk billedkunst i dens utallige afskygninger.

Nogle af gamle tiders japanske kunstformer viderefører filosofiske opfattelser fra deres samtid frem til nutiden i deres originale form; de samme penselstrøg, teknikker og traditionelle opfattelser går igen - dengang og i dag - og vidner om den rige historie, der har lagt en af grundstenene for japansk kultur igennem tiden.

Ligesom sumi-e trækker andre japanske kunstformer tråde langt tilbage i japansk historie, selv om de med tidens gang har udviklet og forgrenet sig til nye udtryk, som tider er skiftet.

Den moderne "manga" og "anime" er begge eksempler på kunstneriske nyfortolkninger med en særlig æstetik, der helt umiskendeligt kendetegner dem som de japanske kunstformer, de er.

To kunstformer, der i moderne tid har gjort Japan til en af nutidens største kultur-eksportører af tegneserier såvel som tegnefilm.

Serie om japansk kunst og kultur

De kommende dage går journalist Kristian Duch tæt på japansk kunst og kultur.

Du kan glæde dig til at læse mere om cosplay og den japanske middelalderkunst "sumi-e"

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce