Annonce
Underholdning

Sukkerbandittens afdansningsbal

Luigi Ciotta er en sukkergris, men han deler rundhåndet ud af de søde sager under sin optræden med showet "Sweet Dreams". Foto: Frederik Nordhagen
Det begynder lige så stille at gå galt for italienske Luigi Ciotta, da han danser kinddans med en candyfloss.

Kan man virke skræmmende på folk, selv om man udelukkende er bevæbnet med en flødeskumssprøjte? Ja, det kan man, hvis man allerede har vist, at man tør placere en klat flødeskum på toppen af en fremmed mands isse. Og hvis man hedder Luigi Ciotta, er klædt i stramme bolsjestribede bukser og antageligt lider af en sød tand og en evne til at give efter og lade alt andet vige, når sukkerlysten melder sig.

Det begynder ellers så fredeligt på Flakhaven, selv om denne Luigi deler karameller ud, som man ikke helt ved, om han først selv har suttet på.

Hans hage er så spids, at han kan balancere med ting på den, og han kan trylle de fineste lækkerier frem, som han frister publikum med. De modigste blandt publikum tager imod - også da Luigi kræver, at skumfidusen modtages uden arme, men mund til mund.

På et tidspunkt stiger sukkeret vist alligevel den italienske slikmås til hovedet. Han får det tilsyneladende så varmt, at han vil have folk til at hjælpe sig ud af det bolsjestribede tøj, og det er lige før at forestillingen, der ellers har trukket flere familier til, ikke længere er for børn.

Men bliver du alligevel hængende, får du - ud over at se den italienske sukkerbandits afdansningsbal - også en ægte morale at tygge på, når du går hjem. Og har man både moret sig og lært noget undervejs, har gadeperformancen vel mere end opfyldt sit formål.

Luigi Ciotta optræder med showet "Sweet Dreams" på Flakhaven fredag og lørdag kl. 17 og 19.
Annonce
Kan man få voksne mænd til at modtage en skumfidus uden at bruge hænderne? Luigi kan. Foto: Frederik Nordhagen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Plads til 1000 ansatte: Pensionsselskab investerer 381 millioner kroner i kæmpestort kontorbyggeri ved SDU

Leder For abonnenter

Byfester og markeder slipper for dyrt papirnusseri: En prisværdig skrotning

Man kan undre sig over, at et ministerium udsteder nye regler, hvor de negative virkninger er langt større end den mulige gevinst. Og at man fra politisk hold ikke kvæler den slags administrativt makværk, inden det forlader ministerkontoret. Men ud fra mottoet "bedre sent end aldrig" kan man også rose en minister, der ikke er bange for at smide en forfejlet regel i papirkurven. Ekstra prisværdigt er det, hvis skrotningen bremser overflødigt bureaukrati, som samfundet har rigeligt af. Lad os vælge den positive tilgang: Skulderklap til boligminister Kaare Dybvad Bek, som dropper en tåbelig ændring i et bygningsreglement. Ændringen ville gøre arbejdet surt for masser af frivillige, som bruger deres fritid på at gøre livet sjovere for tusinder af danskere. Hvis en række fynske folketingsmedlemmer nåede at presse ministeren, sådan som de ifølge Kertemindes borgmester Kasper Olesen lovede at gøre, må de gerne tage en del af æren. Den nu droppede ændring drejer sig om de byfester og markeder, som holdes overalt i landet. Nogle er velkendte og traditionsrige, andre dukker op og lukker igen. Fælles for dem alle er, at de er populære og at de primært arrangeres og drives af frivillig arbejdskraft. Ofte får arrangørerne hjælp af lokale idrætsforeninger, som honoreres med et beløb til den altid trængende klubkasse. Bortset fra fuldemandstvister og lidt trafikkaos har der aldrig været problemer med disse folkelige arrangementer. Så hvad der fik Transport- og Boligministeriet til at lancere stramninger, der skulle træde i kraft 1. januar, er svært at fatte. Men i hvert fald: Det var nu ikke længere nok, at kommunen enten gratis eller mod et beskedent gebyr lavede en pladsfordelingsplan. Nu skulle en plantegning laves af en ekstern certificeret brandrådgiver til mellem 1200 og 1500 kroner i timen. For et lille marked ville den samlede pris blive over 10.000 kroner. Dertil kom mere papirbøvl. Ifølge formand for Sammenslutningen By- og Markedsfester, Otto Skak, ville denne ekstraudgift og dette ekstraarbejde få mange foreninger til at lukke ned - til ærgrelse for mange og til gavn for ingen. Nu kan - med Dybvad Beks ord - frivillige bruge kræfterne på at være frivillige. En selvfølge, kan man tilføje.

Annonce