Annonce
Klima

Succes for Schwarzeneggers solcelleplan

Tidligere guvernør for det solbeskinnede Californien, Arnold Schwarzenegger, var en af de første til at sætte forpligtende mål for solenergi. Foto: David McNew/Getty Images/AFP
Californien var nogle af de første til at satse massivt på solceller. I dag er teknologien slået igennem og stormer stadig frem på verdensplan.

Solceller installeret på en million hustage. Det var planen, som guvernør for Californien Arnold Schwarzenegger underskrev i 2006. Og lige inden årtiet gik på hæld, kunne den tidligere actionhelt så markere, at planen ikke bare er blevet virkelighed, men langt har overgået de oprindelige visioner.

I 2006 var det tanken, at der i løbet af ti år skulle installeres solceller med en kapacitet på i alt tre gigawatt, og dette mål blev nået allerede i 2015. Siden er solcellerne fortsat med at boome, så der i dag er installeret ni gigawatt. Det svarer til seks store gasfyrede kraftværker, skriver branchemagasinet Solar Power World Online, som også beregner, at solcellerne sparer klimaet for 22 millioner tons CO2 årligt.

Annonce

- For 13 år siden satte vi os et kæmpe mål. Både republikanere og demokrater støttede op om målet, fordi vi forstod, at store mål, der er værd at gå efter, er vigtigere end politik, sagde Schwarzenegger til en fejring af planens succes.

Californien er langt fra de eneste, der har fået smag for solenergi. Alene i 2018 satte Kina over fire gange så mange solceller op som hele USA. Det handler ikke kun om politik, miljø og klima, men også om penge.

Prisen på en solcelle er faldet med 99 procent siden 1980, og samtidig er solcellerne nu bedre til at omdanne solens lys til energi, skriver det amerikanske eliteuniversitet MIT - Massachusetts Institute of Technology.

De enorme prisfald betyder, at solceller i dag er blevet hverdagseje og faktisk er en billigere måde at producere strøm på i solrige lande end kul, olie og atomkraft.

Solenergi er dog stadig kun en lille del af verdens samlede energiproduktion, og de kan ikke løse hele klimaproblematikken alene, fordi det kun er omkring halvdelen af verdens brændstof, der bruges på at producere elektricitet og varme. Men med den kraftige vækst i solceller forventes de at spille en af hovedrollerne i klimaindsatsen fremover.

Verdens Bedste Nyheder

Denne artikel er produceret af Verdens Bedste Nyheder, som er et uafhængigt medie, der laver konstruktiv journalistik med udgangspunkt i FN’s Verdensmål.

Verdens Bedste Nyheder fokuserer på ofte oversete fremskridt, potentialer og løsninger på verdens udfordringer.

Læs mere på verdensbedstenyheder.dk

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Lynfrosten giver nye muligheder

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Klima

Tysklands CO2-udledning falder kraftigt

Annonce