Annonce
Erhverv

Succes for Odense-virksomhed: England vælger Lindø-krigsskibe

Lindøværftets allersidste nybygninger er tilsyneladende en succes, nu vil Storbritannien i hvert fald have fem af samme slags. Her det første af skibene, "Iver Huitfeldt" ved at tage form på Lindø. Arkivfoto: Michael Bager
En fynsk ingeniørvirksomhed står foran noget, der ligner et meget stort gennembrud i en svær tid. Den store britiske flåde har valgt Odense-firmaets design til sine næste fem fregatter.

Den britiske flåde vil have fem nye fregatter, og de skal ligne de danske. Det er rigtig godt nyt for Odense Maritime Technology (OMT), som har designet skibene, og som ellers er i noget, der ligner en krise.

De kommende engelske krigsskibe er baseret på de danske fregatter af Ivar Huitfeldt-klassen, som blev bygget på Lindøværftet op til dets lukning. Det er tidligere Lindøansatte, der nu har tilpasset deres gamle tegninger til de engelske krav, og som formentlig skal være rådgivere under konstruktionen.

Odense Maritime Technology, som blandt andet beskæftiger mange ingeniører og andre teknikere fra Lindøværftet, er et af selskaberne i konsortiet Arrowhead 140, som netop har vundet en konkurrence med andre konsortier om at levere ordren. Den endelige kontrakt med Royal Navy på 10,5 milliarder kroner er dog ikke underskrevet endnu.

Annonce

Design fra handelsskibe

Den nye fregattype bliver enklere, mindre og billigere i forhold til andre nye krigsskibe, der er på vej til den britiske flåde. Byderne skulle fortælle, hvilket skib de kunne levere til en fast pris på lidt over to milliarder kroner pr. skib. Til sammenligning er flåden i øjeblikket ved at få bygget otte fregatter af en tungere klasse, der vil koste over otte milliarder kroner pr. styk.

De danske fregatter har ifølge engelske hjemmesider for flådeinteresserede vakt opsigt i flådekredse, fordi de er relativt billige men alligevel har bevist deres værd i praksis. De er modsat sædvanen i høj grad baseret på principper fra kommerciel skibsbygning - især hos A.P. Møller Mærsk og Lindøværftet.

Det indædte fokus på prisen i det nye projekt har fået nogle engelske kritiker til at kalde resultatet for Lidl-fregatter. Selv i forhold til de danske modeller, bliver skibene skrabede på grund af et mere elementært udstyr af våben og radarer.

På forhånd havde det danskprægede bud fået ros for blandt andet størrelse og et fleksibelt design, der betyder, at det er relativt enkelt at ændre på udstyret. Skibene skal bygges af virksomheden Babcock på dens værft i nærheden af Edinburgh i Skotland fra slutningen af 2019 til 2023.

Kæmpeunderskud

Direktøren for Odense Maritime Technology, Kåre Groes Christiansen, siger, at alle deltagere i projektet har forbud mod at udtale sig om det.

Der er dog ingen tvivl om, at det er en ekstrem stor blåstempling af virksomheden, at dens skibsdesign er blevet valgt af selve Royal Navy - en af verdens absolut mest respekterede forsvarsorganisationer.

Og den fynske virksomhed har stærkt brug for medvind. På grund af krise i verdens rederier, bliver der ikke bygget mange nye skibe, og dermed er det heller ikke let at få job som rådgiver, som er det, OMT lever af. Derfor er regeringskontrakter på for eksempel krigs- og inspektionsskibe meget vigtige, og andre lande kigger også på den type skibe, som englænderne nu har valgt.

Modgangen betød et kæmpeunderskud på 49 millioner kroner før skat i regnskabsåret 2017/18, som er det seneste, der er offentliggjort. I regnskabet blev der budgetteret med et resultat på omkring nul i 2018/19. Selv om regnskabsåret er slut, vil Kåre Groes Christiansen ikke sige noget om, hvordan det er gået. Han kan heller ikke sige meget om mulighederne for andre ordrer end den britiske. Han oplyser dog, at antallet af ansatte, der ellers er faldet kraftigt, i dag er lidt højere end de 73, der er nævnt i det ældre regnskab.

OMT hjælper for tiden den australske regering med at opbygge et nyt værft - kaldet "Lindø 2.0" - i Adelaide, så landets krigsskibe kan blive bygget inden for dets egne grænser. Den type opgaver forhandler firmaet også om at udføre for andre lande, men direktøren kan ikke sige mere om emnet.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fred friskolerne

Man kan sagtens sidde tilbage med en fornemmelse af, at det var tomme tønder, der buldrede, da Socialdemokratiet allerede fra årets begyndelse varslede store nedskæringer på friskoleområdet. Sådan gik nemlig ikke, da finanslovforhandlingerne i sidste uge faldt på plads og godt for det. For ikke alene ville det give mange kommuner et øjeblikkeligt problem med at finde plads til de friskoleelever, der risikerede at sive tilbage til folkeskolen, hvis der var udsigt til en større stigning i friskolernes egenbetaling. Det ville også ramme hårdt i de mindre byer i de kommunale udkanter, hvor engagerede lokale kræfter har forsøgt at sikre områdets fremtid ved at holde liv i den lokale skole, som lokalpolitikerne i stordriftens navn har lukket. Friskoler, der er vokset frem på gammeldags dyder som medbestemmelse og demokrati, og som regeringspartiet næppe kan være oprigtigt interesseret i at spænde ben for. End ikke selv om de 300 millioner kroner, undervisningsministeren varslede at ville tage fra driften af de 550 friskoler, kortvarigt ville pynte et andet sted i statens budget. De buldrende tønder og det kritiske blik på friskolerne var til at begribe, hvis de skyldtes, at skolerne ikke fulgte lovgivningen, eller hvis de underviste efter helt andre principper og i andre fag end dem, folkeskoleloven bekender sig til. Men virkeligheden er jo, at mange af friskolerne er oprettet på geografiske områder, hvor kommunerne for længst har sluppet deres ansvar. Med den månedlange debat om skolernes økonomi kan usikkerhed for fremtiden imidlertid være plantet så dybt i friskolemiljøet, at regeringen bør forsikre skolerne om, at debatten ikke kommer til at gentage sig til næste år. Og ikke nok med det: Regeringen skylder at sikre skolernes fremtidige eksistens og frede dem, så de kan bruge deres engagement på det, de er bedst til - at undervise børn i deres nærområde. Andet kan hverken skoler, elever eller forældre være tjent med.

Odense For abonnenter

Flere penge på vej til TBT-projekt: Enigt udvalg siger ja til ekstraregning på én million kroner

Annonce